Kære Amino Så prøver jeg i en alder af 39 år gøre noget ved den iværksætter jeg altid har haft i maven :-) Ja, bedre sent end aldrig! Det bringer mig så til mit første indlæg her på Amino nogensinde. Hvordan finder jeg 1-2 "bright heads" der er ved noget om små elektriske motorer, fin-mekanik og design til et start-up? Nogle gode råd? Henvender jeg mig til specifikke uddannelsesinstitutioner (hvilke?), finder dem online et sted, sætter posters op til nogle relevante messer? Kunne jeg med fordel udlicitere opgaven til nogle ingeniører (mod betaling naturligvis) og hvis denne løsning vælges hvem henvender man sig så til og hvordan sikrer jeg mig ophavsrettigheder / patent. Det vil sige undgår at ingeniørerne som udvikler dingenoten løber med min idé? Alle råd tages imod med stor taknemmelighed. |
Halløj og velkommen
Jeg læser selv til industriel designer og synes det ofte er et godt sted at starte, når man skal have udviklet en dingenot. En designer kan hjælpe dig med at udvikle, formulere, skitsere og udforme den grundlæggende idé og derefter kan man arbejde sig ned i at få klargjort de tekniske detaljer.
Angående elektronikken har jeg fundet nogle uddannelsessteder, som du måske kunne kontakte: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/elektronik-og-svagstroemsuddannelsen.
Mht. ophavsrettigheder, så skriver man ofte under på en hemmeligholdelsesaftale inden man begynder at samarbejde.
Mvh David
-