Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Købe ting til firma uden at betale skat

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 16:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder som skribent på et magasin. Jeg har oprettet et enkeltmandsfirma, og bliver betalt for mine artikler igennem dette firma.

Jeg har nu et indestående i mit firma. Kan jeg bruge dette indestående til at købe computer, telefon osv. til mig selv uden at skulle betale skat? Jeg skal jo i princippet bruge computer og telefon til at udføre mit arbejde, men jeg bruger jo også både computer og telefon privat.

Vil jeg i princippet også kunne købe computer og telefon til mine børn - selv om det måske er lidt ufint, da de jo ikke er en del af firmaet?

Hvor går grænsen for, hvad jeg kan købe til firmaet, og kan det virkelig passe, at jeg slipper helt for at betale skat af de penge jeg bruger på at købe ting til firmaet?

Mvh. Morten

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Spørger du helt seriøst andre selvstændige og iværksættere, om du bare kan snyde og bedrage og lade være med at betale skat!?

Hvis du SKAL BRUGE en computer og en telefon i dit firma, kan du købe dem i dit firma og få fradrag for beløbet. Og skal altså ikke betale skat af det beløb.  Hvis du bruger tingene privat (og det gør de fleste jo i et eller andet omfang) kan du kun få fradrag for den del at udgiften, der HØRER TIL FIRMAET.

Selvfølgelig kan du ikke - lovligt - købe computer eller telefoner til dine børn og få fradrag for det. Hverken i princippet eller i praksis.

Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Nov 09
Indlæg ialt: 303
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Laces:

Kan jeg bruge dette indestående til at købe computer, telefon osv. til mig selv uden at skulle betale skat? 

Jeg tror hele point ligger her. Du kan ikke købe en computer, telefon osv. til DIG SELV, men til DIT FIRMA. Det er altså en udgift for dit firma, at have disse redskaber - derfor kan du få fradrag for dit køb. Såfremt du benytter computer og telefon privat også skal du momsregulere alt efter forbrug samt huske at betale skat af fri telefon, computer og internet. Se her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145

Det bedste for dig, er nok at kontakte en kyndig revisor, han vil kunne gøre alt dette korrekt for dig.

Tilmeldt 4. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 18:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Birte

Jeg kunne naturligvis ikke finde på at købe computer eller telefoner til mine børn og få fradrag for det, men jeg ville gerne forstå om det virkelig er muligt at gøre.

Jeg takker for svaret. Det giver god mening, at jeg kun kan få fradrag for den del af udgiften, der hører til firmaet, men jeg er i tvivl om, hvordan fradraget kan justeres afhængig af i hvilket omfang jeg anvender de købt ting privat eller i firmaregi.

Jeg formoder, at varerne enten købes til firmaet eller ej, og hvis jeg vælger at købe dem til firmaet, så er det herefter kun op til min egen moral i hvilket omfang jeg vil bruge dem privat.

Jeg vil uanset hvad kontakte en revisor inden jeg foretager nogen køb på denne måde, da jeg gerne vil være helt sikker på ikke at gøre noget forkert.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 19:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Laces

Det er ikke op til din moral. Hvis du er en af de uheldige, som Skat vælger at udtage til kontrol af bilag, så vil Skat gå ind i en vurdering af, om der er en formodning for, at du også bruger de indkøbte aktiver privat. Dette gælder eksempelvis telefon og bærbare computer. Skat vil herefter foretage en fordeling ud fra, hvad de finder sandsynligt og rimelig fordeling mellem privat / erhverv. Ligesom det mig bekendt er stort set umuligt at undgå beskatning af fri telefon, når man driver enkeltmandsvirksomhed, hvor telefonabonnementet fratrækkes over firmaregnskabet.

Du kan selvfølgelig påvirke Skats resultat ved eksempelvis dokumentere, at du aldrig bruger pc'eren privat osv., men det er altså lidt op af bakke, og i hvert fald bestemmer vi selvstændige ikke vores fradrag og dermed hvor meget vi betaler i skat selv.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)