Hej, Jeg er igang med et projekt hvor jeg kigger på at hæve en pensionsopsparing fra en tidligere arbejdsgiver, som opstartskapital. Pengene står i en bank hvor jeg selv står for investeringen i aktier. Skal den hæves koster det jo 60% til staten mod de 40% ved den rette pensionsalder. Jeg har talt med egen bank om kassekredit osv. og de risikovillige som bankfolk nu er, og siger at jeg nok "bare" bør spare op. Det er surt at slippe 20% ekstra, og surt at hæve midler man har sat til side - men en risiko jeg er villig til at løbe, og kan se fordelen i IKKE at skulle slæbe rundt på en kassekredit, hvilket jo kan være dræbende for en opstartsvirksomhed. Projektet er en webshop og kræver ca. 85.000 i varelagerbinding, og så en 20-25.000 til diverse markedsføring. Har læst lidt om mulighederne for at investere sine midler i "ikke noterede anparter", dvs. investere ubeskattede pensionsmidler i sit eget selskab: http://www.business.dk/innovation/kan-jeg-bruge-min-kapitalpension-som-indskud Nogen der har erfaring med det? Ved første øjekast lød det super, men har jo sine begrænsninger. Nu har jeg danset lidt rundt om den "varme grød" et par måneder, og er kommet til den konklusion at hævningen af den gamle pension er bedste løsning. Dertil skal nævnes at jeg er i slutningen af 30érne og har de sidste 5 år indbetalt til en anden pension, som jeg bestemt ikke har tænkt mig at røre. Nogen der har erfaring med lign, eller bare nyttigt input? |
Nu ved jeg ikke hvilken pension det er du har, men jeg ville umiddelbart ikke synes det var en god idé at hæve den. Hvis det er en kapitalpension du har stående, kan den jo omlægges til en alderspension i år, og så "slipper du" med 20% engangsafgift til staten. Alderspensionen tæller, ved rettidig udbetaling, ikke som en del af indkomstbeskatningen, og du skal derfor ikke svare skat af den om 30 år. Lad os antage, at du har 50.000 kr nu, som du betaler 37,3% af for at få omlagt, som så reelt er 31.350, og så et forventet afkast på 8% p.a. de næste 30 år, har du over 290.000 kr til den tid, som du ikke skal svare skat af...
Jeg siger ikke, at det er en bedre investering end din webshop, da jeg ikke aner hvad det er - eller ved noget som helst om webshops. Men jeg tænker, at det måske umiddelbart bedre kan betale sig at låne pengene, da du ellers mister 40% af din pension "unødigt". :-)