Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Aminos brugere er vilde med Liberal Alliance

Side 1 ud af 7 (62 indlæg)
Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 755
Fra  Acasma Amino ApS Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Var det Aminos brugere som skulle afgøre Folketingsvalget den 18. maj ville blå blok komme til at sidde tungt på magten. Hele 66,6 pct. af iværksætterne på Amino sætter krydset i blå blok. Det viser en meningsmåling, som er foretaget her på Amino blandt mere end 1.000 iværksættere.

Den store vinder er Liberal Alliance som ville få et fantomval, hvis I her på Amino kunne afgøre Folketingsvalget den 18. juni. 43 pct. af de afgivne stemmer i Amino.dks meningsmåling vil gå til Liberal Alliance mens Venstre kun kan mønstre 11 pct. af de afgivne stemmer og Socialdemokraterne 10 pct.

Alternativet med stifter og tidligere rektor i Kaospiloterne, Uffe Elbæk som frontfigur klarer sig også flot i Aminos meningsmåling. 6 pct. af iværksætterne på Amino forventes at stemme på Uffe Elbæk ved Folketingsvalget den 18. juni

Resultatet af meningsmålingen kan læses i faktaboksen her:

Hvis der var Folketingsvalg i dag, hvilket parti stemmer du så på?        Procent
1. Socialdemokraterne (A) 10,36%
2. Radikale Venstre (B) 5,87%
3. Det Konservative Folkeparti (C) 3,68%
4. Socialistisk Folkeparti (F) 1,73%
5. Liberal Alliance (I) 42,58%
6. Dansk Folkeparti (O) 9,67%
7. Venstre (V) 10,70%
8. Enhedslisten (Ø) 4,03%
9. Kristendemokraterne (K) 0,35%
10. Alternativet (Å) 5,98%
11. Nationalpartiet 0,58%
12. Ved ikke/ønsker ikke at stemme 4,49%
Total 100,00%

Anders Samuelsen som Statsminister

På spørgsmålet ”Hvem foretrækker du som Statsminister?” svarede I her på Amino, at Anders Samuelsen fra Liberal Alliance er at foretrække. Anders Samuelsen fik 24 pct. af stemmerne mens Lars Løkke har opbakning fra 20 pct. af landets iværksættere mens Helle Thorning-Schmidt er henvist til 3. pladsen med 19 pct. opbakning.

Vores meningsmåling blev onsdag taget op af Jyllands Posten.

Du kan læse Jyllandspostens artikel her

Hvorfor er det at Iværksættere stemmer Liberal Alliance / borgerligt ?

- Liberal Alliances forslag om et  7.000 kr. bundfradrag gør, at flere har råd til blive en del af en start up fordi man vil beholde mere af de første penge man tjener selv. Mange iværksættere lever i dag for en månedsløn, der er lavere end en kontanthjælpsmodtager.

- Et 7.000 kr. bundfradrag vil desuden gøre det billigere for iværksætterne at ansætte sine første medarbejder og det har iværksættere brug for. Mindre skat på lønningerne både i toppen og bunden vil skabe mere incitament til at arbejde og dermed skabe flere arbejdspladser og øget vækst i iværksætter- og vækstvirksomheder.

En anden ting jeg ser, at iværksættere er trætte af, er alle de regler og afgifter små virksomheder er omfattet af. Fx har affaldsafgiften været til diskussion her på Aminos debatforum flere gange. Det at en freelancer skal betale affaldsafgift selvom man ingen affald producerer i sit firma er helt uforståeligt.  

Det vi har brug for som iværksættere er at kunne bruge mest muligt af vores tid på at udvikle vores virksomheder frem for at forstå snørklede regler samt bruge tid på offentlige indberetninger som ingen værdi skaber.

Personligt oplever jeg som direktør i Amino, hvor mange timer vi bruger hver måned for at finde rundt i indberetninger til det offentlige. Senest har det taget mere end 5 måneder at få styr på udbetalingen af refusion for barsel til en af vores ansatte og vi har stadigt ikke fået pengene udbetalt. Vi bliver blot stillet rundt fra den ene medarbejder til den anden. Vi har brug for at myndighederne skal være til for at hjælpe iværksætterne og ikke på at myndighederne skal bruge det meste af deres tid på at kontrollere iværksætternes virksomheder udvise mistillid til iværksætternes arbejde.

Med ønske om et godt valg til alle

Nicolai

Tilmeldt 11. Jun 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,4 stjerner givet af 5 person

Jeg kunne ALDRIG finde på at stemme på Liberal Alliance. Så kan det godt være, at de har en politik, der er imødekommende over for selvstændige - men det er jo ikke alt i denne verden. Se her hvad deres medlemmer ellers har udgydt. Man skulle ikke tro, at vi skriver 2015, når man læser nedenstående. Det kunne jeg godt tænke mig at høre Anders Samuelsen forholde sig til.... here goes:

»Lønforskellene mellem mænd og kvinder er helt naturlige og afspejler blot, at mænd er mere ambitiøse, mens kvinder i gennemsnit fokuserer mere på børn og familie . . . I gennemsnit er mændene mere ambitiøse rent karrieremæssigt, og det afspejler sig i lønnen. Det er fuldstændig ukontroversielt, at man får det i løn som ens arbejdskraft er værd.«
- Joachim B. Olsen, B.T., 26.09.12

»Der er en biologisk, basal og evolutionær forskel på mandens og kvindens natur . . . Den helt basale dyriske forskel på mænd og kvinder kommer blandt andet til udtryk under sex. Når vi dyrker sex, er enhver forfængelighed fralagt, og vores egentlige dyriske instinkter, lyster og natur kommer frem . . . Fem gange så mange kvinder som mænd har fantasier om gruppesex. Igen er der et klart tegn på, at kvinder ønsker at blive domineret seksuelt – i dette tilfælde af flere mænd på én gang . . . Det er ikke kun i forbindelse med sex, at vi kan se disse basale forskelle på mænd og kvinder. Adskillige studier har slået fast, at kvinder i gennemsnit fødes med mere ’agreeableness’ end mænd . . . En basal, naturlig og biologisk forskel kan være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder er topledere, mens kvinder oftere vælger omsorgsjobs såsom sygeplejerske, hjemmehjælper eller pædagog. Det skyldes simpelthen medfødte biologiske forskelle, som naturligvis også påvirker vores valg resten af livet . . . Abonnerer man på teorierne om sociale strukturers betydning, må det medføre, at kvinder er ofre for en form for falsk bevidsthed, hvor de ikke selv ved, hvad de reelt vil have. At de er nogle svæklinge, som er styret af nogle særlige normer i samfundet, mens de håbløst venter på, at feministerne kommer og befrier dem med diskriminerende lovgivning og frelste indlæg i Politiken.«
- Alex Dominique Vanopslagh og Payam Samarghandi, landsformand, LA Ungdom, og tidl. hovedbestyrelsesmedlem, LA ungdom, stud.jur., Politiken, 19.11.2014

»Feminister er ligesom en trafikulykke. Spændene at observere på afstand, men vores samfund kan ikke fungere, hvis der er for mange.«
- Nicolai Oster, næstformand for LA Ungdom, Facebook, 04.04.15.
Da Ekstra Bladet 10.04.15 konfronterede ungdomspolitikeren med status updaten, som de følgende dage afstedkom et hav af såvel sexistiske kommentarer fra støtter som kritik fra ikke-LA'ere, forsvarede han udtalelsen og tilføjede, at han "har et problem med" feminister.

»1. Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke. Spørg en kvinde, hvad hun mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hendes svar vil afspejle hendes egne og hendes nærmestes interesser og intet andet.
2. Jeg anklager kvinder for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation. Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig.
3. Jeg anklager kvinder for at være i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand.
4. Jeg anklager kvinder for at være ude af stand til at bestyre magt med moderation. Det ses af det forhold mellem mand og kvinde, som findes i de fleste ligestillede parforhold, hvor en mand, der ikke yder konstant modstand mod sin kvindes forsøg på at forme ham, tryne ham, dominere ham, meget hurtigt vil blive forvandlet til en undersåt i et tyrannisk hjemmematriarkat.
5. Jeg anklager kvinder for at være uærlige om, hvad de i virkeligheden foretrækker i forholdet mellem mænd og kvinder, når det handler om ”ligestilling”. Jeg har endnu til gode at møde den kvinde, som ønsker, at kvinders fordums forpligtelser over for mænd skal afskaffes, men som ikke samtidig mener, at mænds gamle forpligtelser over for kvinder skal bevares aldeles uændrede.
6. Jeg anklager kvinder for at være tryghedsnarkomaner, der dog alligevel føler ret til at beklage sig over og kræve andel i de fordele, som mænd høster, fordi mænd modsat kvinder tager chancer.
7. Jeg anklager til sidst kvinder for at være jantelovsdyrkere i ethvert spørgsmål, hvor mænd er dygtigere end kvinder. Ingen mand har nogensinde anfægtet, at kvinder er bedre til at tage sig af pylrede børn med feber, tale i telefon i meget lang tid, pakke til ferierejser og skabe hygge i hjemmet. Men at møde en kvinde, som anerkender, at mænd er bedre til noget som helst andet end det, der kræver ren muskelkraft, er lige så svært som at finde en nål i en høstak.«
- Ole Birk Olesen, Damefrokosten, 03.06.10

På Ole Birk Olesens liberale hjemmeside 180grader.dk likede Just Pedersen, LA-folketingskandidat i Københavns Storkreds, følgende indlæg af en Bob Glitter:
»Det er nemlig et videnskabeligt faktum, at kun promiskuøse tøjter har behov for at få en vaccination. HPV-virus overføres gennem seksuel kontakt, og jo flere sexpartnere, du har, jo større risiko har du for at få HPV og dermed livmoderhalskræft: Med andre ord mener du, det er en samfundsopgave at beskytte dig mod en virus, du kun kan få ved kritikløst at sprede dine ben for revl og krat og eventuelle forbipasserende. Som samfundsborger er det simpelthen min pligt at aflevere penge, så du kan opføre dig som en billig luder, der ikke engang gider betale for en vaccination mod den kræftform, du selv er skyld i og dermed har fortjent hver eneste stinkende, forkrøblede celle af«.
Indlægget var en kommentar til nyheden om, at skuespilleren Mira Wanting var død af livmoderhalskræft. LA-politikeren undskyldte sig, da citatet blev en mediehistorie, med at han ikke rigtig havde læst det.
- kilde: "Liberale der hader kvinder", Ditte Giese, Politiken, 21.01.13

Fra Esbjerg
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 163
Fra  Techstore Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Nej mit kryds får de heller ikke...

2 ting man aldrig skal diskutere er religion og politik..

Men kunne nu være sjovt og se hvor mange der her på Amino, har ladet sig præge af de fine liberal alliance reklamer her på siden.... ;-) 

Tilmeldt 17. Oct 08
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

De får ikke min stemme. Selvom jeg er enig i at offentlig administration skal reduceres og forenkels og være retter mod at hjælpe erhvervslivet så er LA's holdninger til en række andre områder uappetitlige.

Jeg synes det ville være klædligt for AMINO ikke at være talerør for et politisk parti - der er ca 43% herinde (af dem der har svaret) der ville stemme på LA - der er jo så 57% der  ville stemme på noget andet! 

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46429
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 5 person

Mihkel:

De får ikke min stemme. Selvom jeg er enig i at offentlig administration skal reduceres og forenkels og være retter mod at hjælpe erhvervslivet så er LA's holdninger til en række andre områder uappetitlige.

Jeg synes det ville være klædligt for AMINO ikke at være talerør for et politisk parti - der er ca 43% herinde (af dem der har svaret) der ville stemme på LA - der er jo så 57% der  ville stemme på noget andet! 

Stjerne mulighed er forsvundet men jeg er TOTALT enig. Får nærmest kvalme ved den ensartethed i 43% - som hvis SOSU'er alle stemte enhedslisten. Selv iværksættere er da forskellige troede jeg - men herfra bare et UF til politisk agitation herinde. 

Jeg ville personligt ikke bruge firmaer hvis direktør kaster sig ind i politisk agitation for noget jeg ikke var enig i, så f.eks er det for mig en dybt negativ ting for Saxo bank - Agera o.l.  Min anbefaling får de ikke.

Det er ikke fordi jeg ikke forstår vigtigheden af at ha politisk mening og blande sig - men når man bruger fora som her (eller en del facebook) fra lederne til at skabe lemming effekt - virker det modsat på mig No

hvor blev stjerner i øvrigt af - havde været nemmere bare at gi 5 stjerner til de der godt vil være fri for amino som agitator plads for ledelsen

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 2. Jul 08
Indlæg ialt: 2813
Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Saa er det godt at det ikke er Aminos bruger som bestemmer valget

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:
Får nærmest kvalme ved den ensartethed i 43%

Pudsigt at det ikke er en fra LA, som der peges på som statsministerkandidat......

Fra Altea (Alicante)
Tilmeldt 23. Jul 07
Indlæg ialt: 2665
Fra  scanboat.com Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Frisch:
Var det Aminos brugere som skulle afgøre Folketingsvalget den 18. maj ville blå blok komme til at sidde tungt på magten.
Det er vel kun de der har deltaget i meningsmålingen - så en nuancering ville klæde indlægget -

Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.

Tilmeldt 21. Jun 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,7 stjerner givet af 3 person

Kære Marrtin

"tak" for din mail.

Du er vist lige faldet 120% i min anseelse, med den utilslørede reklame for LA i din nyhedsmail.

Også selv om vi kan slippe for skat på de skattely-kontruktioner som LA's arbejdsgiver Saxo bank tilbyder.

Mvh Henrik

Fra Flensborg
Tilmeldt 2. May 15
Indlæg ialt: 62
Fra  E-væsker Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med dig Henrik :-) 

Hos E-væsker kan du købe alt i billig E-væsker med nikotin, og E-cigaretter!

Side 1 ud af 7 (62 indlæg)