Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Supermanuskriptet til explainervideoer i 4 trin!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 2. Jun 15
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Supermanuskriptet til din explainervideo i kun 4 trin!

 

Explainer video:

Du kender dem sikkert – de der ofte animerede online videoer, der forklarer et firmas produkt eller ydelse, og hvordan produktet løser et problem i hverdagen for målgruppen. Og firmaer bruger dem til at booste deres conversion rate.  Og nu har du så indset, at du også må have en. Men hvordan skriver man et manuskript til en explainervideo?

 

 

  1. Kend dit publikum.

Før du gør noget som helst, er det afgørende om du ved, hvem er det du henvender dig. Er dit publikum primært af selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere, landmænd, hjemmegående, studerende eller noget helt sjette? Hvem er de, og hvad består deres problemer i? Relater til dem, og sæt dig i deres sted.

 

  1. Find ud af, hvad er det egentligt du gerne vil sige.

Fat papir og blyant, og definér følgende kort:

  • Skriv din elevator pitch ned - højest 2 sætninger.
  • Hvilket specifikt problem er det dit produkt afhjælper?
  • Dine 3 nøgleUSP’er. Hvordan adskiller dit produkt sig fra de andre?
  • Hvilken tone bør være gennemgående i din video? Sjov, ironisk, alvorlig eller måske hyggelig? (Tænk på en du kender, hvis stemme og gemyt ville passe helt perfekt til netop den tone. Det gør det lettere at bevare stilen i manuskriptet.)
  • Har du en mening om hvordan videoen skal se ud? Har du set en eller flere visuelle stile, du synes ligger lige for højrebenet at bruge? Skriv dem ned, for pokker! Du har muligvis glemt det i morgen.
  • Call to action! ”Ring til os i dag” eller ”kig forbi til et godt tilbud nu!”

Med disse noter er du nu klar til at gå i gang med at forfatte dit manuskript.

 

  1.  Glem Shakespeare – skriv kort, præcist og personligt.

Tommelfingerregel: Hold din video så kort som muligt, helst under 1 minut. I samme øjeblik man runder de magiske 60 sekunder, ser 10% færre din film til ende – uanset kvaliteten.

Se om du kan holde manuskriptet på ca. 150 ord – det lyder måske ikke af meget, men husk der skal også være tid til at trække vejret, holde kunstpauser og lade dit budskab synke ind.

Du skal være præcis med, hvorfor det er du tager dine seeres tid: Du ser deres problem og du viser hvordan dit produkt kan afhjælpe det. Bidrag gerne med et specifikt eksempel fra virkeligheden.

Forsøg endelig at skære fordele fra, frem for at opremse alle de fortræffeligheder det helt sikkert har. Hold det til et par stykker. Jo færre der er, desto større sandsynlighed er der fro at folk husker dem. 

 

Hele manuskriptet bør kunne deles op i 4 dele:

  • Problemdelen. Det er her du ser din kundes udfordring.
  • Løsningsdelen. Det er her du viser hvordan dit produkt kan afhjælpe udfordringen.
  • Eksekvering. Hvordan virker produktet og hvordan kommer man i gang med det?
  • Call to Action: Hvad vil du gerne havde dit publikum til at gøre nu?

 

  1. Underhold.

Den famøse gave til dine seere. Det er fint at du har noget på hjertet, men gå gerne den ekstra mil og giv folk noget at huske dig på. En overraskelse eller et grin – det er jo her explainervideoen virkelig har sin mojo fremfor teksten på din hjemmeside: den kan underholde og den kan deles!

 

Nu håber jeg at disse 4 trin kan hjælpe dig med at forfatte det helt rigtige manuskript til din explainer video, og sparer dig for en masse tid og spekulation om hvordan denne del af projektet gribes an. God fornøjelse og held og lykke med din explainer video.

 

Se mere info her: http://blog.kissmetrics.com/how-to-increase-viewership/?wide=1

 

-Jon Skræntskov

Fra Chiang Mai
Tilmeldt 31. Aug 09
Indlæg ialt: 2220
Fra  Move Marketing Co., Ltd. Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)