Hej! |
Hvis du vil være 100% sikker, er det nok bedst at alliere dig med både en revisor og en advokat. Måske to af hver for at have "second opinions". Arh, mit budskab er, at du måske er ved at skyde gråspurve med kanoner. Du kan nok heller ikke "mødes med en revisor i et par timer" og få fuldstændig styr på det. Vedrørende din konkrete bekymring om at skulle betale 'dumme-penge': Når du bliver registereret, vil du samtidig kunne få en oversigt over de tidsfrister som måtte være. Når det gælder investorer og gældsbreve osv som du skriver, bør du have revisor/advokat på. Men, svaret afhænger af omstændighederne - og størrelsen af de beløb, vi taler om. Det virker på mig lidt overdrevet at skulle have sin revisor til at fortælle, hvornår man skal indberette moms. Omvendt kan du blive stillet ret dårligt i forhold til en långiver eller en investor, hvis du ikke har professionel rådgiver. Så "spis brød til". Og spørg igen herinde, hvis du har mere konkrete spørgsmål, som du ikke umiddelbart kan finde svar på på skat.dk, virk.dk, eller Johns -som regel ganske udmærkede- skriv.