Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

8. Klasse projektopgave, spørgsmål om at være iværksætter

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 1. Jun 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Vi er et par drenge fra Højelse skole, som er i gang med at lave en projektopgave om det at være ung iværksættter.
Vi vil godt stille nogle spørgsmål som vi håber nogle vil svare på :)

1. Hvad er det der driver iværksættere til at bruge så meget tid på en ide?

2. Hvilke omkostninger kan det have?
                                                       - Økonomi?
                                                       - Socialt? (måske venner og familie)
                                                       - Risiko?

3. Er det omkostningerne værd??

Alle svar er velkomne koste og lange :)

Venlig hilsen
Jonas og Christian

Fra Roskilde
Tilmeldt 27. Jan 15
Indlæg ialt: 54
Fra  EPDesign.dk Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Hvad er det der driver iværksættere til at bruge så meget tid på en ide?

- For mig er det selve tanken om at skabe noget, gøre en forskel og ikke mindst at være min egen chef.

2. Hvilke omkostninger kan det have?

- Der hvor jeg har følt at der har været omkostninger har været når kammeraterne har inviteret en med i byen el. lign hvor man har været nødsaget til at blive hjemme. Det har dog aldrig været et problem for mig, fordi jeg nyder det jeg laver.

3. Er det omkostningerne værd??

- Helt klart!

Med venlig hilsen,
Emil D. Pedersen

Tilmeldt 1. Jun 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret :)

Fra København
Tilmeldt 23. Apr 15
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Hvis du selv har følelsen af at det er en god idé du har, og det er inden for et emne du synes er sjovt, så kommer det helt naturligt at du kommer til at bruge meget tid på det.
2. - Økonomi: Det er meget svært at sige. Det handler om, om det er noget der kræver stor startkapital, muligheder for avance, målgruppe, og 1000 andre ting :)
- Socialt: Hvis du bruger al din fritid på iværksætteri, og samtidig går i skole eller studerer, så giver det sig selv at der bliver meget lidt tid tilbage til sociale aktiviteter.
- Risiko: Igen, ligesom mht. økonomien, så kommer det an på omfanget af dit projekt. Hvis du går all in og satser alt, så er der selvfølgelig en risiko forbundet med det, men med sund fornuft og økonomisk forståelse, så kan man komme langt.
3. Det må være op til den enkelte at vurdere.

Hvis I har en idé, eller en case til jeres skoleopgave, så prøv at lave en SWOT analyse. Google det, det giver et simpelt overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler. (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats).

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

I burde nok lave et spørgeskema med SurveyMonk - det er ganske gratis med de få spørgsmål. 

De svar, I får her, er ikke så meget værd, fordi man ikke kan besvare anonymt. I vil nok også få mange flere svar på den måde, og de er meget nemmere at sammenligne. :)

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 00:53
Hvor mange stjerner giver du? :

nordlund:

1. Hvad er det der driver iværksættere til at bruge så meget tid på en ide?

Nu forudsætter I, at man bruger meget tid på det - det er faktisk ikke helt sikkert. En af grundene til, at jeg startede, var netop med udsigten til at kunne tjene de samme penge -eller flere- på kortere tid. Man ved aldrig, men jeg tror faktisk ikke, at jeg havde villet tage tid fra min børn for at blive selvstændig..

nordlund:

2. Hvilke omkostninger kan det have?
                                                       - Økonomi?
                                                       - Socialt? (måske venner og familie)
                                                       - Risiko?

Tjaeh, de økonomiske omkostning giver næsten sig selv. Hvis man bruger 100.000 af sin søsters sommerløn og biksen ikke bliver til noget, er de selvfølgelig spildt. Der er mange, der har en tommefingerregel om ikke at satse mere, end man kan undvære - eller kan overskue at skulle betale tilbage.

Socialt betyder det selvfølgelig noget, hvis man får mindre tid til dette. Nogle kan også opleve en vis "kulturel" forskel på lønmodtagere og selvstændige. Mange lønmodtagere kan ikke helt forstå,

hvorfor vi kan trække moms fra, når vi køber noget (hvilket vi jo kun kan, fordi vi lægger dem til, når vi sælger)

hvordan vi netop tør løbe den risiko

hvorfor vi - de af os, som gør det - vil bruge så meget tid og kræfter på det. Og måske aldrig kunne holde "fri".

hvorfor vi skal have "alle de tilskud"...

"Risikoen" er jo ikke en egentlig omkostning, med mindre I tænker på manglende søvn, stress-medicin o.lign. :-)

nordlund:

3. Er det omkostningerne værd??

Ja, men især hvis det lykkes at kunne leve anstændigt af det. Men også, hvis man har haft en drøm, man gerne ville udleve og så har fået det prøvet af UDEN succes. Dette er langt bedre end at gå uden at forsøge at effektuere det.

Håber, det gav lidt - i al fald skal I have held og lykke med opgaven.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 00:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Louise Lamberth - Tekstfokus:
De svar, I får her, er ikke så meget værd, fordi man ikke kan besvare anonymt.

Du har til dels ret, men de er omvendt rigtig meget værd, fordi det netop ikke er anonyme svar. Man kan ofte få mere ud af "case-studies" med mange ustrukturerede svar end masser af svar på ja/nej-spørgsmål o.lign. "styrede" svar. Med en så lille datagrundlag, som dette ville kunne give - lad os sige 100 besvarelser - vil det alligevel ikke være statistisk holdbart. Der er blot tale om to forskellige metoder med hver deres styrker og svagheder.

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 08:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Men man kan jo benytte sig af muligheden for at lave en andet svar-mulighed? :) Det har jeg selv stor glæde af. Men jeg tænker nu også på, at det måske ikke er alle, der har lyst til at svare offentligt her på Amino.

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej drenge,

Nu ligger Højelse jo et stenkast fra Køge, hvor jeg holder til.

Så hvis det kunne være en hjælp for jer - og måske også for de andre elever - stiller jeg gerne op og fortæller lidt om 'det virkelige liv' som iværksætter og svarer på  spørgsmål. (NB: Måske er der andre Amino-iværksættere der vil deltage? Ja, det var en klar opfordring)

Det kunne også bare være et forlænget frikvarter eller hvordan det ellers passer ind i skoleskemaet. ;-)

I kan fange mig 24x7 på mobil: 27110172

Super hilsner

Rogert Münzberg

Innovations-Agenturet / Natural Born Innovators

Tilmeldt 4. Apr 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 00:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas og Christian

Når man har job som lønmodtager sælger man en ret stor del af sin tid til en arbejdsgiver. 
Det gør man for at KUNNE holde fri i resten af tiden. Arbejdsgiveren bestemmer hvad man 
skal lave, ofte også hvordan, og han fører kontrol med arbejdet og lønmodtageren.
Hvis det er et karriere-job, er lønmodtageren villig til at se stort på hvor meget af hans eller 
hendes tid de bruger på arbejdet, fordi det øger deres chance for at blive forfremmet, og det 
er netop det de ønsker. De må altså regne med at have mindre fritid til sig selv. Måske meget mindre.
Men det er stadigvæk arbejdsgiveren der bestemmer, som ovenfor, selv om der måske er mere frie tøjler. 
Det er mest på topstyrede arbejdssteder med hierarkisk organisation, at den slags job findes. 
Hierarkiet er netop det, der giver muligheden for at blive forfremmet. Hvis lønmodtageren vil forfremmes 
hele vejen op igennem hierarkiet, må han leve med at hans selvbestemmelse hele tiden begrænses 
af dem, der står over ham. Medarbejderen får et livsindhold, der i ret høj grad, bliver på hans chefers betingelser. 
Iværksætteren er altid selvstændig. Det betyder at han har ansvar for det hele. Idéudvikling, 
produkt-modning, markedsføring, salg, produktion og økonomi. Han må bære risikoen hele vejen. 
Men han har en stor grad af selvbestemmelse til at vælge sine egne værdier, udfolde sin fantasi, 
vælge områder, metoder og samarbejdspartnere. Hvis han kan klare sig på markedet, får han et 
livsindhold, der i høj grad er på hans egne betingelser. Derfor vil han ikke skelne så meget 
mellem arbejde og fritid, og være parat til at bruge mange kræfter på sin forretnings- eller produktidé. 
Man kan sige at lønarbejde og karriere-job er to arbejdsformer. Iværksætteri er nærmest en værenform.
Vi ved jo alle sammen, at et godt resultat, altid kræver både dygtighed og ihærdighed. 
Men der er nu aldrig noget der stikker svineheld.
God fornøjelse med opgaven
Venlig hilsen
Hans Brodersen
Side 1 ud af 2 (11 indlæg)