købe en lejlighed igennem mit holdingselskab og leje den ud til mine børn?

Hej Amino.

Ja som overskriften selv siger, vil det så kunne betale sig at købe en lejlighed og så derefter leje den ud til mine børn?

Håber at i kan hjælpe mig.

Hilsen Mark.

Mht til skat kan der muligvis hentes noget ved at gøre det privat, via virksomhedsskatteordningen.

Se evt lidt om finansiering ved forældrekøb http://realkreditkonsulenten.dk/foraeldrekoeb/

John Hannover, er jeg for kreativ hvis:

Køb af lejlighed for kontant Holding penge 2mio kr.

Skat ca. 1,2promille = 24000 år.

betaling af rentetab 1% eller det samme som de får ved at sætte pengene i banken = 20000 kr. år.

Dvs. udgiften kan derved holdes på 3666kr. per måned plus de fasteomkostninger til ejendommen.

Dvs. Holdingselskabet skal så beskattes af grundskyld og renter, dermed får holdingselskabet 10000kr. per år for at finansiere 2mio (i meget runde tal)

Det vil jo være en god business for pigerne, men er det tilladt, holdingselskabet er jo ikke stillet hverken bedre eller dårligere end vilkår i banken?

Tak for svar...

Det ser ikke ud til at have betydning nu, men de (1,2 promille burde være %) 1,2% svarer bare til de ejendomskatter jeg betaler incl. grundskyld (tror jeg).

Jeg havde bare forventet at børnene kunne nøjes med at betale de faktiske omkostninger, og mente at de derfor skulle betale de renter som holdingselskabet kunne forventes at få fra deres bankkonto, såfremt de ikke havde købt lejligheden.

Men det er jo ligemeget hvis reglerne er anderledes. 5% er jo helt håbløst højt sat, men det er jo ikke din skyld...

Lejen skal sættes som for uafhængige parter. Hvad det så nærmere er kan være et diskussionspunkt. Hvis det skulle være er fordelen jo, at der så ikke skal afregnes skat inden pengene trækkes ud af selskabet.

Hvis du har nogle ejendomme i tankerne ville jeg bede et advokat kontor med speciale i ejendomme om at assistere med leje kontrakter og beregninger på hvad forskellige lejetyper kunne være fx. Omkostningsbestemt leje mv.

Whiskey:

Cef:

Lejen skal sættes som for uafhængige parter.

Der er tale om hovedaktionær og der er beregningsgrundlaget fastlagt i LL § 16 stk. 9 (Svarende til John's beskrivelse tidligere).

Enig - Jeg har læst forkert på henvisning til § 16 A!

Interessant i øvrigt, at der ved henvisning til denne paragraf argumenteres imod anvendelsen af § 16, stk. 9 - men alligevel ender med en ekstra beskatning efter denne lov !

https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1792976

"

Ud fra ligningslovens § 16 A, stk. 1, er det således en forudsætning for udbyttebeskatning, at klageren har opnået en økonomisk fordel, som han har videregivet til sin datter i form af en fordelagtig leje ved G1 ApS. Ved udlejning på markedsvilkår har SR ikke opnået nogen særlig begunstigelse, hvorfor der heller ikke passerer nogen udlodning gennem klageren til sin datter.

Huslejen i denne sag er netop i overensstemmelse med det niveau (markedsleje), der er fastsat af Huslejenævnet ved kommunen. Samme ville gælde, hvis parterne ikke var interesseforbundne. I henhold til boligreguleringsloven har det således ikke været lovligt at fastsætte et højere huslejeniveau end den aftalte leje mellem G1 ApS og SR.

SKAT foretager en overfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 9, uden støtte i ordlyden eller praksis og uden hensyntagen til ligningslovens § 2. Derudover forekommer det at ankenævnet pr. automatik foretager en forhøjelse hos klageren.

Hvis selskabet udlejede lejemålet til 3. mand, ville selskabet heller ikke kunne få mere end markedslejen. Det er således ikke i overensstemmelse med bestemmelsens anvendelsesområde at fiksere en difference mellem den skematiske værdi og markedslejen hos klageren. Dette vil netop stride mod hovedreglen i ligningslovens § 2, ligesom det ville føre til en situation med trippelbeskatning.

Såfremt lejen fastsættes på baggrund af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vil det medføre en husleje, der ikke blot er urealistisk for den pågældende lejlighed, men også en husleje, der er væsentlig højere end den leje, der i henhold til den civilretlige regulering (lejeloven/boligreguleringsloven) kan aftales mellem parterne. Civilretten er som udgangspunkt styrende for den skatteretlige bedømmelse, hvilket også gør sig gældende i relation til fastsættelsen af "markedslejen" mellem interesseforbundne parter. Hvis der fastsættes en leje som foretaget af SKAT, vil det medføre en husleje på 40.200 kr. årligt, eller 705 kr. pr. kvm. for lejligheden på Y. Det svarer til ca. 40 % over den markedsleje, der for området er godkendt af Huslejenævnet."