Jeg kan se at der er en konto til skyldig selskabsskat, og jeg har derfor et par spørgsmål:
Skal skyldig selskabsskat bogføres i regnskabsår 2014 eller 2015?
Hvis man laver en manuel postering, så formoder jeg at "skyldig selskabsskat" er den ene konto, men hvad er modkontoen? Der er jo intet overført fra banken endnu
Tak! Jeg lover at finde en god revisor til næste år, fremfor at stå med den her hovedpine selv :-)
Når du i årets løb betaler dine aconto rater er det en god ide at føre dem i en konto i balancen fx. Blot på skyldig skat. Når så årets skat er beregnet hensættes denne kredit på samme konto med en modkonto i driften (gerne efter finansielle poster) - fortsat i samme regnskabsår.
Skatten afregnes i det efterfølgende år og på dette tidspunkt skal du blot kredit bank og debet skyldig skat, som gerne skulle balancere med det som her betales. Der kan være en lille diff. Pga. Renter, hvis ikke de allerede er afsat ifb. Årets beregning af skat.
@Cef: Mange tak for svaret. Jeg har dog ikke betalt noget løbende, og har derfor stadigvæk hele beløbet på min konto.
Jeg er simpelthen ikke blevet meget klogere indtil videre. Bogfører jeg i 2014 eller 2015? Og hvilke to konti skal jeg sætte op imod hinanden inde i mit regnskab?
I 2014 posterer du Per 31/12 debet driftskonto (hvis du anvender standard kontoplan bør der være en konto efter finansielle poster). Kredit passiver - skyldig skat.
I 2015 når skatten betales debet skyldig skat og kredit bank.