Hej, jeg går rundt med en idé om at starte min egen online cupcake webshop. Men er det en god idé? |
Du kan jo prøve, at teste det i det små, før du går i gang med at få udviklet en større webshopløsning.
Prøv at dele smagsprøver/visitkort/flyers osv. (og andre brug markedsføringsformer, som du kan tænkes at bruge når din webshop er oppe at køre) og se hvor mange mennesker, du kan få ind på en skrabet bestillingsside (hvor folk f.eks. kan se et telefonnummer, de kan ringe deres bestilling ind på).
Hvis du 1) kan få folk til at besøge din skrabede bestillingsside og 2) få nogle til at lave en bestilling bare ved at ringe ind, så ser det ud til at være en idé, du skal arbejde videre på at få ordentligt op at køre.
Hvis du ikke kan få folk ind på din bestillingsside eller få dem til at bestille, kan det være, at du skal prøve med andre markedsføringsformer eller gøre det mere attraktivt at bestille dine cupcakes. Det kan også være et tegn på, at din idé ikke bliver nogen succes, og du skal bruge din tid, energi og penge på et andet projekt.
Det scenarie jeg har stillet op for dig er inspireret af The Lean Startup, som du kan læse mere om her: http://theleanstartup.com/principles. Kort fortalt er lean startup en måde at teste tidligt og se om et koncept holder eller ej.