Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af privat klinik som kostvejleder på deltid - hobbyvirksomhed ?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 09
Indlæg ialt: 86
Fra  Tarm & Kost Klinikken Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er lige færdigudd. indenfor kost og sundhed og vil starte en privat praksis op i eget hjem på deltid - jeg har en tilbygning, jeg kan bruge til det, alternativt flyttes klinikken ind til byen, hvis det kniber med kundegrundlaget. Forventet indtjening i første omgang 60-80.000 kr. om året.

Så skal jeg starte det som hobbyvirksomhed ?

Jeg er ikke økonomisk afhængig af indtjeningen i klinikken, så hvad det angår, vil det nok blive betragtet som hobby, men jeg har dog en faglig uddannelse, der kvalificerer mig til professionelt arbejde og forventer succes med det. Det er derfor muligt, at aktiviteterne og indtjeningen overstiger forventningen.

Mine ydelser og aktiviteter er dog alligevel moms fritaget (kostvejledning, konsulentvirksomhed, kursus- og foredragsvirksomhed, evt. mindre salg af kosttilskud i forbindelse med vejledningerne, men uden forventet fortjeneste derpå).

Er der ikke noget om, at indtil man når op over de 50.000 kr. i årlig omsætning, skal man ikke registreres ?

Jeg har et CVR-nr fra en tidligere virksomhed, men er gerne fri for alt for meget bureakrati, moms og regnskab.

Hvad er den bedst løsning og hvordan er reglerne på området ?

Tilmeldt 9. Mar 14
Indlæg ialt: 1562
Fra  Debedstepriser.com Skrevet kl. 23:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46442
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis ikke du skal momsregisteres - så skal du jo stadigt føre helt samme form for regnskab og uden jeg lige har sat mig ind i det du skulle, så kunne det være lønsumspligt formentlig - se http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=68691 men hobby er det ikke når det er for indtjening og drevet som du beskriver det, og det ville heller ikke være nogen som helst fordel for dig.

Du skal føre regnskab efter regnskabsloven og opgive overskud til skat, uanset hvad. Det du slipper for, hvis det er ikke momspligtig aktivitet er - moms - som så også betyder ikke fradrag for evt købsmoms, men alt andet er helt samme pligt

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 09
Indlæg ialt: 86
Fra  Tarm & Kost Klinikken Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har taget udgangspunkt i informationerne på denne webside http://hobbyvirksomhed.dk/

Der står, at man ikke er forpligtet til at lave regnskab, når man har en hobbyvirksomhed. Man skal blot udregne udgifter og indtægter på virksomheden ved årets slut og opføre et eventuelt overskud under punkt 20. Underskud kan man ikke trække fra. Det er en simpel måde at drive en deltids virksomhed på, så længe jeg ikke ved, hvor omfattende mine aktiviteter bliver. Altså som en opstart. Jeg forventer ikke at have store opstarts udgifter og skal ikke ud og have finansieret opstarten. Meningen er, at jeg vil starte i det små, med en hjemmeside og visitkort og så bare tage de potentielle kunder, der kommer. Derudover vil jeg søge aktiviteter som konsulent ved kommunen til rådgivning, kursusafholdelse osv. - ved ikke, hvordan det bliver betalt, om det bliver betalt som løn eller honorar. Det vil afhænge meget af situationen.

Så der vil være mange forskelligartede aktiviteter, måske også en lille lønindtægt fx fra et 10t/uge lønnet arbejde.

Det vil desuden svinge i perioder, hvor meget aktivitet der er i virksomheden, idet jeg på et tidspunkt skal læse videre og således må køre klinikken på max. deltid.

Jeg er derfor interesseret i at finde en form, som er fleksibel og uden for meget administrativt bøvl.

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 09
Indlæg ialt: 86
Fra  Tarm & Kost Klinikken Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lige talt med Erhvervsstyrelsen og kigget lidt på deres hjemmeside. Der findes åbenbart mange forskellige muligheder for at starte mindre virksomhed i dag. Medarbejderen kendte ikke til begrebet "hobbyvirksomhed", men var med på, at man kunne en mindre beskæftigelse via sit CPR-nr og blot oplyse overskud til SKAT.

Men jeg tænker, at det mest oplagte nok er at registrere min klinik som en "personlig ejet mindre virksomhed", læs her https://erhvervsstyrelsen.dk/personligt-ejede-virksomheder

Der er ingen indberetningspligt og den er ikke momspligtig, lønssumspligtig, har ingen ansatte osv., men omsætningen skal være under 50.000 kr. Det er dog omsætningen af momspligtige ydelser pr. år ! Det var jeg ikke klar over. I så fald tror jeg ikke min virksomhed kommer op over dette beløb, da mange af mine aktiviteter som sagt ikke er momspligtige.

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er mange misforståelser omkring begrebet hobbyvirksomhed. Måske det lige skulle ridses lidt op :-)

Hvis Skat ikke finder at den indtægtsgivende skattepligtige aktivitet drives som en forretning på sammenlignelige vilkår med andre virksomheder i samme eller beslægtede brancher hvor den skattepligtige aktivitet udgør et hovederhverv for ejere eller ansatte, - betegner Skat virksomheden som en hobby. Det har en betydning for hvilke udgifter der kan fratrækkes, - og herunder at udgifterne ikke kan fratrækkes anden skattepligtig indkomst. 

Hobbyvirksomhed findes altså slet ikke. Det er blot en populærbetegnelse for meget små erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende er man nemlig, hvis man køber eller laver noget i en sammenhæng hvor man ikke er lønmodtager, - med det formål at tjene penge. Man må godt sælge sit egen kommode skattefrit, men køber man en kommode på et loppemarked med det formål at sælge den videre, er man erhvervsdrivende og skattepligtig af HELE INDTÆGTEN.

Hvis man så vil have fradrag for sine udgifter, - og det vil man jo oftest - skal man føre regnskab. Man skal ikke sende regnskabet ind til Skat, men hvis Skat kan se at der er sat 1000 kr. ind på kontoen og du kun har indberettet 500 kr. i indtægt, skal du kunne dokumentere at have haft udgifter der har en direkte relation til indtægten. Det kan selvfølgelig være indkøbet af kommoden og den maling der er brugt til at friske den op, - men ikke nødvendigvis penslerne. Hvis penslerne også kan bruges i privaten, er det ikke sikkert at man kan få fradrag for dem. Er en udgift iflg. Skat ikke fradragsberettiget, forhøjes den skattepligtige indkomst tilsvarende. Så det er ikke ligegyldigt, om man fører regnskab eller ej.

Regnskaber kommer man altså ikke udenom.

Vedr frivilligt CVR skal/skal ikke - så har det efter min mening kun betydning hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp eller lign. Ellers har jeg svært ved at se problematikken i det.

Bureaukratiet i forhold til regnskab er stærkt overdrevet efter min mening. Der er regnskabsprogrammer som Dinero der automatisk laver momsen klar til indbetaling, og en tommelfingerregel må jo være, at hvis et fradrag koster mere i revisorsalær og tid som kunne være brugt på at skaffe indtægt - så kan man lade være med at trække det fra. 

//Michael

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46442
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Thansen68:
Medarbejderen kendte ikke til begrebet "hobbyvirksomhed", men var med på, at man kunne en mindre beskæftigelse via sit CPR-nr og blot oplyse overskud til SKAT.

Hobbyvirksomhed er ikke noget man stifter - det er noget skat bestemmer man er ud fra en række kriterier som du kan læse om her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/02/seris-virksomhed-eller-hobbyvirksomhed.html 

Du kan godt drive ting som CPR person - Hvis det er for private, så skal du selv føre regnskab og indberette overskud til skat (og hvis momsfrit skal du være opmærksom på lønsum og lønsumsgrænse (spørg eksterne) og hvis med moms, skal du registrere når du kan se din omsætning vil være over 50.000 på 12 mdr - som ikke er per år men en hver 12 mdr periode)

Jeg synes det lyder fornuftigt med PMV hvis du har din indtægt fra private - http://johnhannover.blogspot.dk/2014/09/pmv-personlig-ejet-mindre-virksomhed.html 

Hvis du udfører arbejde/tjenester for firmaer/CVR moms registrerede så skal de indberette betalingen til dig til skat også for PMV vil du kunne se af længere debat her inde om emnet - (søg den evt den er aktiv så sent som igår)

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Thansen68:
Der står, at man ikke er forpligtet til at lave regnskab, når man har en hobbyvirksomhed. Man skal blot udregne udgifter og indtægter på virksomheden ved årets slut og opføre et eventuelt overskud under punkt 20

Jo - du er skam omfattet af bogføringsloven. I § 2  står blandt andet

"En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag....". Som nævnt af andre ovenfor findes begrebet "hobbyvirksomhed" kun i relation til SKAT.

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 09
Indlæg ialt: 86
Fra  Tarm & Kost Klinikken Skrevet kl. 14:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Dukkemageren:

Vedr frivilligt CVR skal/skal ikke - så har det efter min mening kun betydning hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp eller lign. Ellers har jeg svært ved at se problematikken i det.

Hvorfor har det en betydning, når man får dagpenge eller kontakthjælp ?

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 09
Indlæg ialt: 86
Fra  Tarm & Kost Klinikken Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Har I læst på erhversstyrelsens hjemmeside via det link, jeg lagde ??

Der står jo altså, at man som personlig ejet mindre virksomhed ikke er regnskabsforpligtet. Selvfølgelig skal man gemme sine kvitteringer og kunne dokumentere sine udgifter og indtægter, men man er altså ikke forpligtet til at føre regnskab. Det sagde medarbejder på ES også, da jeg talte med dem i dag. De må da vide besked.

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)