I min kalkulation har jeg taget udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabs faste/kapacitetsomkostninger og regnet det ud på timebasis. Men, er det overhovedet den korrekte fremgangsmåde?
Jeg har kontaktet en revisor og Danske Industri, men uden egentligt resultat indtil videre, og så er det jo nærliggende at spørge her.

Giv endelig jeres besyv med, tak :-)
De bedste hilsner
Rasmus Vilstrup
Jeg synes at du mangler at definere helt præcist hvilken ubekendt faktor kunden ønsker at kende. Der er nemlig flere forskellige opgørelser der kan defineres som "kostpris pr ansat", men de beregnes ud fra forskellige faktorer.
Er det den variable lønomkostning i produktionen som kunden ønsker? Er det kostprisen af en time inkl feriepenge, pension, sygedage etc der ønskes, eller er det noget andet?
Kunden ønsker at kunne definere den enkelte ansattes andel af de samlede omkostninger i virksomheden, således der hertil kan lægges en avance på timeprisen i forbindelse med fakturering. Det forekommer, at der udelukkende skal sælges timer, eksempelvis i forbindelse med en ekstern montageopgave der ikke er forbundet med et varekøb.
Prisen skal også kunne benyttes når virksomheden ønsker at for-kalkulere på en given produktion.
Hensigten er at finde derhen hvor omsætningen ikke bare skaber dækningsbidrag, men rent faktisk også indtjening :-)
Du kan godt tage de faste omkostninger og dividere ud på antal timer. Problemet er bare at når du så øger eller reducerer aktiviteten i virksomheden, så ændres de faste omkostninger ikke i takt med ændringen i timerne. Din beregning kan derfor kun bruges til et statiskt niveau.
Når du så skal beregne hvad avancen på timelønnen skal være for at bidrage udover dækningsbidraget, må du tage i betragtning forhold såsom de ansattes effektive fakturerbare timer.