Hej, Jeg kom til at tænke over noget ang. nummerserien for bilag og faktura. Må man godt have dem i samme nr serie? Så man f.eks har faktura 36 som bilag 1 (salg), og jeg laver et køb til min virksomhed, som så får bilag 2, og et køb mere som får bilag 3, men så laver et salg (faktura 37) som så får bilags nr 4 i min mappe? Eller vil det være smart, at starte bilag nr med f.eks. 0001 og køre derfra, for ikke at "ramme" et faktura nr på et tidspunkt? |
Kasper Christensen:Hej,
Jeg kom til at tænke over noget ang. nummerserien for bilag og faktura.
Må man godt have dem i samme nr serie?
Så man f.eks har faktura 36 som bilag 1 (salg), og jeg laver et køb til min virksomhed, som så får bilag 2, og et køb mere som får bilag 3, men så laver et salg (faktura 37) som så får bilags nr 4 i min mappe?
Eller vil det være smart, at starte bilag nr med f.eks. 0001 og køre derfra, for ikke at "ramme" et faktura nr på et tidspunkt?
Du må gerne have to separate nummerserier, en til dine bogføringsbilag og en til dine fakturaer. Ofte er det nærmest praktisk umuligt ikke at have to forskellige nummerserier.
Desuden refererer de nummerserier til hvert sit område, og har som sådan ikke noget med hinanden at gøre. bogføringsbilagene dækker jo alle bilag i din virksomhed, hvorimod fakturabilagene er et isoleret del af din virksomhed.
Reglerne for dine bogføringsbilag findes i bogføringsloven, hvilken siger din bogføring skal følge god bogføringsskik. Hvilke de fleste er enige om, betyder du giver dine bilag fortløbende numre i den rækkefølge du bogfører dem, dette uanset om det er en udgående faktura, købs- eller udgiftbilag, bankoverførsler m.m.
Reglerne for dine fakturaer følger af kravene til en faktura (kan eksempelvis findes i momsbekendtgørelsen). Og kravet til nummerering er at dine fakturaer følger en nummerserie, så hver enkelt faktura kan identificeres hver for sig.