Vi har lige været til møde med erhvervsrådgiveren i banken angående lån/opstartskapital til vores kommende virksomhed, som skal starte som IVS. |
Bendix26:Men da vi snakkede, sagde han at man altid hæfter personligt ved virksomhedslån i en bank?
Ja, det er meget normalt, jeg har altid hæftet personligt ved de erhvervslån jeg har haft.
Bendix26:Jeg har da både lært og læst, at ved selskabsformer som IVS/APS, der er ingen personlig hæftelse?
Det er som udgangspunkt også rigtigt. Dvs. hvis noget går galt i virksomheden, eks. en kunde går konkurs og trækker en med ned, så er det kun selskabet der lider skade, ikke personerne der ejer selskabet.
Men hvis selskabet skal låne penge i banken, kan de kræve at du hæfter personligt for lånet, men altså kun lånet, ikke hvad der ellers måtte ske i selskabet. Jeg har tidl. hæftet personligt for et selskabs kassekredit. Det er der ikke noget unormalt i.
Personligt ville jeg aldrig sætte huset på spil. Der ville jeg sætte grænsen. Jeg er selv stor tilhænger af at man har begge hænder på kogepladerne, og er villig til at tage en personlig risiko, men at sætte huset på spil ville jeg ikke. Så hellere knokle røven ud af bukserne i en periode og lave en opsparing, eller skære ned på omkostningerne ifm. opstarten.
Mvh Carsten