Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det nu jeg skal skifte fra privat udlejning til selskab?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Mar 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer

Jeg har nu i 4 år udlejet en lejlighed som helt almindelig privat udlejer og går med tanker om at købe endnu én eller flere lejligheder i samme område til udlejning. I den forbindelse er jeg interesseret i at høre hvornår det vil være fordelagtigt at gå fra at udleje lejligheder som privat til i stedet at drive udlejningen gennem et selskab?

Mine spørgsmål går konkret på:

Kan det betale sig at sælge den nuværende lejlighed til selskabet og vil det efterfølgende være fordelagtigt at skyde et evt. overskud fra salget ind i selskabet for at skabe noget likviditet der kan bruges til at finansiere købet af den næste lejlighed? Eller er det bedre at sælge til selskabet til en lavere pris og beholde mere friværdi lejligheden? (har selv boet i lejligheden førhen så et evt. overskud er skattefrit)

Hvor mange lejemål, eller værdi, skal man op på før det er fordelagtigt at stifte et selskab og lade selskabet eje aktiverne (og passiver)?

Er finansieringen generelt nemmere eller sværere som privatperson? (i forhold til at få banker/kreditforeninger med på ideen)

Skal jeg forvente at smide penge ind i selskabet efter stiftelsen for at undgå krav om privat kaution? Kan nok godt finde 100-200.000 kr at putte i, men hvis bare de står som likviditet uden at give afkast kan jeg godt finde noget andet at sætte pengene i.

Som baggrundsinformation kan jeg fortælle at der er overskud på driften af den nuværende lejlighed på ca. 40.000,- pr. år før skat og der er en friværdi på ca. 300.000,- (markedspris på ca. 1.2 mil) Jeg har ikke behov for at trække overskud ud, men vil hellere geninvestere og blive ved med at udvide porteføljen på sigt. (jeg ser det i bund og grund bare som en ekstra pensionsopsparing)

Håber I kan gøre mig lidt klogere på hvordan jeg bedst griber udvidelsen af min ejendomsportefølje an.

Mvh.

J

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)