Vi er en forening. Vi lever af vores kontingenter og tilskud fra kommunen.
Vi fordeler indtægterne ved at klubben yder tilskud til de enkelte afdelinger senior, ungdom, osv
Når klubben giver 1.000 kr i tilskud til senior afdelingen skal det stå som en indtægt for 1. senior og en udgift for moderklubben formoder jeg, men hvordan undgår jeg at det samlede indtægtsgrundlag stiger med de 1.000 kr?
Som du selv skriver så er der tale om underliggende afdelinger, men jeg formoder at de alle ligger i et og samme regnskab.
Kontingenterne og tilskud fordeles så mellem de enkelte afdelinger. Når der flyttes penge mellem klubben og en underliggende afdeling, så er det ikke tale om konkrete indtægter og udgifter mellem disse, men blot en ompostering i afdelingsregnskaberne.
Forestiller vi os at 1000 kr af kontingenterne modtaget i klubben skal tildeles ungdomsafdelingen, så vil man blot bogføre en indtægt i underafdelingen og modpostere (modregne) i hovedafdelingen. De samlede indtægter er stadig de samme, men nu er 1000 kr heraf flyttet under afdelingsregnskabet i ungdomsklubben.