Hej Amino, Situationen kort. Jeg modtager et nyhedsbrev med et meget godt (men ikke usandsynligt) tilbud. Det tager forbehold for stavefejl/prisfejl. Jeg bestiller, og får en bekræftelse på bestillingen, som understreger at der ikke er tale om en endelig ordrebekræftelse. Ca. 30 minutter efter modtager jeg den endelige ordrebekræftelse med lovning om at varen afsendes indenfor 1-2 dage. Dette skete i fredags. Jeg har nu fået en mail i dag om at prisen var en fejl, og at de ikke kan levere til den aftalte pris, men at de vil slå lidt af normalprisen som undskyldning. Jeg takker nej og insisterer på at få varen til tilbudsprisen. Nu er varen pludselig i restordre og kan ikke skaffes mere. (Meget tvivlsom forklaring eftersom 10+ andre webshops har den på lager) De kan naturligvis ikke lave et lige så skarpt tilbud på andre varer, men tilbyder fortsat rabat på andre produkter. Hvad er mine rettigheder her? Er det min ret til at få varen (eller en tilsvarende) til den pris som blev lovet? Jeg synes jo selv at når de har sendt mig en endelig ordrebekræftelse, at de ikke fortsat kan referere til deres forbehold fra mailen om pris- eller stavefejl. Har jeg ret til at få varen til den lovede pris i situationen, eller må de stadig løbe fra den med henvisning om det var en fejl? Med venlig hilsen, Brian |
Har du købt som privatperson? Så tag kontakt til forbrugerhotlinen http://www.forbrug.dk/Forbrugerhotlinen/Ring-til-Forbrugerhotlinen