Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fået en god idé, men hvad nu?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Mar 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino!

Jeg har fået, hvad jeg selv synes, er en pisse god idé. Det er meningen det skal køre som en enkeltmandsvirksomhed, men jeg har nogen udfordringer i forhold til hele udførelsen. Den er nemlig udelukkende webbaseret, og til det skal man jo bruge en hjemmeside med nogen helt klare funktioner.

Jeg er uddannet IT Supporter, og har igennem det meste af mit liv arbejdet med IT. Så jeg ved hvad det vil kræve for at få min idé op og igang. Problemet er at jeg har to valgmuligheder. 

1. Lære mig det hele selv, og selv stå for at lave hjemmeside etc. Det indebærer nogen måneder på "skolebænken"

2. Få en anden til det, og betale mig ud af problemet. Noget der kan blive en rigtig dyr løsning.

Det virker umiddelbart lige til, men for mig er det hele lidt af en udfordring.

Ved valgmulighed 1 vil det hele afhænge af om jeg kan lære det der er nødvendigt for at siden kan køre. Og en anden ulempe er at der nok vil gå et godt stykke tid med udvikling m.m. 

Ved valgmulighed 2 vil jeg være afhængig af en tredjepart. Opstår der funktions problemer med hjemmesiden skal jeg betale mig ud af det. 

Det er allerførste gang jeg helt seriøst overvejer at tage et initiativ til at starte noget selv. Så jeg er helt grøn på området og kunne godt bruge lidt hjælp fra nogen med erfaring i noget lignende. Jeg vil ikke afsløre min idé, men kan fortælle så meget det er lidt ligesom DBA, Gul&Gratis bare mere branche specifikt. Jeg har også lidt en hurdle da jeg for tiden går ledig og er jobsøgende, hvordan er reglerne på det område med eget CVR nr. og det at være på dagpenge? 

Mvh.






Fra London
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 1351
Fra  Jannik Hansen Ltd. Skrevet kl. 06:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dan,

Nu kender jeg jo ikke kompleksiteten af din idé, og ved ikke om du mener en ganske normal hjemmeside, eller en med forskellige avanceret funktioner.

Du er velkommen til at sende mig en beskrivelse af din idé, og så skal jeg nok sende dig et tilud: jh@jannikhansen.co.uk

Mere generelt om gode idéer - så har jeg lavet en video her. 

Held og lykke med projektet!

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 08:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Dan

Det lyder da spændende, om du skal vælge option 1. eller option 2. afhænger nok lidt af hvordan du selv ser din fremtid.

Hvis det her er en idé som du regner med at skulle leve af, eller hvis du regner med at arbejde fuldtids ved siden af så ville jeg nok overveje at få en til at hjælpe mig med at udvikle løsningen.

Det koster selvfølgelig lidt penge, som du så skal ud og finde, men det behøver ikke være voldsomt. Og det at starte firma involverer meget andet end at skrive kode. Du skal her regne med at skulle bruge din tid bl.a. på dine kunder (markedsføring, kundepleje, "Læring" osv) - så der er rigeligt at tage fat i.

Og den største fejl mange IT iværksættere gør er faktisk at kaste sig hovedkulds ud i at begynde at kode. Det er jo slet ikke der du skal starte.

Hvis du derimod forestiller dig at du fremadrettet vil leve af at være udvikler, så er det option 1 du skal gå efter. Man lærer meget af at lave og supportere sin egen løsning. Der findes mange platforme, f.eks Wordpress, hvor det er utroligt let komme igang, og hvor du kan nå utroligt langt hurtigt, men skal det blive rigtigt godt så er du nødt til at skulle dykke lidt ned i kode delen.

Hvis du har behov for at få snakket din løsning igennem er du velkommen til at kontakte mig, selvfølgelig ganske uforpligtende.

Anyway - så held og lykke med dit projekt

//Morten

Fra Odense
Tilmeldt 6. Mar 15
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dan.

Jeg kender selvfølgelig ikke til din ide men håber da du giver mig muligheden for at høre mere. :)

Ang. dine to punkter, så vil jeg spørge dig først er du klar til "skolebænken" og virkelig få knoklet og potentielt møde mange bump på vejen og stå fast i troen på dig selv og dine evner så tror jeg du vil kunne slippe godt fra at lave det hele selv! Så er det "bare" at få indsamlet al den viden du kan og så gå i gang.

Det kræver dog en del arbejde, da der kan forekomme en del fejl, som pludselig kan opstå som måske alligevel ender med at tvinge dig til, at bruge hjælp fra professionelle indenfor området. Derfor skal du også gøre op med dig selv hvilken vej du ønsker at gå med det.

Skulle du ønske "den nemme" og nok mere sikre løsning, hvor du benytter dig af professionelle folk så vil jeg, som arbejder for firmaet www.seogruppen.dk meget gerne være behjælpelige. Vi vil kunne skræddersy et tilbud som vil passe til lige præcis dit behov, hvor vi evt. kan vise dig hvordan du selv kan gøre nogle af tingene på egen hånd.

Skulle det have interesse så kan du sende mig en mail på ac@seogruppen.dk

Vi har meget stor erfaring indenfor opsætning af webshops, SEO optimering, Google AdWords og Google Shopping som vi gerne vil kunne tilbyde dig, hvis du skulle ønske det. Vores produktionsteam vil glædeligt arbejde for dig.

Jeg håber at høre fra dig så vi kan få æren af at give din ide liv. Ellers håber jeg for dig, at du stadig får det op og køre så ideen får en chance til at blive udlevet.

Mvh.

Anders Christensen

Store kompetencer & erfaringer med bl.a SEO, AdWords, Google Shopping & online marketing. Få et uforpligtende tilbud - SEO Gruppen

Tilmeldt 26. Mar 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres indspark! Jeg tager det hele til efterretning :-)

Fra Aalborg
Tilmeldt 4. Mar 13
Indlæg ialt: 104
Fra  www.letswork.dk Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Jeg har lige oprettet min blog og har skrevet om det i mit første post: http://lassebloch.com/?p=50

Ang dine muligheder, så ville jeg ikke begynde at lave det selv, hvis jeg ikke havde rigtig meget viden på området. Jeg ville heller ikke lærer mig selv det, da min viden omkring det ville blive meget overfladisk. På et universitet går man for eksempel først rigtig i dybden med ting efter 3 år. Så det tager LANG tid. 

nummer 2. Ja du kan betale dig fra det. Hvis det skal programeres, så kan du kigge mod Indien. men hav tungen lige i munden!

Jeg vil sige at du også har et 3. mulighed. Du kan også teame op med andre, så i deler ejerandelene. Det har rigtig mange fordele. I deler risiko, du har meget mere viden i teamet, også er teams der starter virksomheder bare mere succesfulde. 

Men jf. mit blogpost så er der mange ting der går forud for at bygge produktet. 

www.letswork.dk - Bringing brains to business!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)