Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fraskrive sig konsulentansvar?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Mar 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er splinterny bruger her på Amino. Jeg håber, at I kan hjælpe mig. :-)

Jeg står muligvis overfor at skulle oprette en enkeltmandsvirksomhed for at lave noget konsulentarbejde for en tidligere arbejdsgiver, efter jeg opsiger min stilling, når jeg finder et andet job. Virksomheden lukker om halvandet års tid, så jeg vil ud og lave noget andet, men de vil stadig få brug for min hjælp, da jeg har en ret speciel stilling.

Jeg kan forstå, at jeg vil være underlagt "konsulentansvar", hvor min tidligere arbejdsgiver kan holde mig ansvarlig for økonomiske tab grundet mangelfuld indsats fra min side. Jeg kan være bekymret for, at de vil forsøge at udnytte dette, og de har en juristafdeling, der nok kan strikke noget sammen, som holder, med mindre jeg dækker mig ind på forhånd.

Jeg kommer ikke til at lægge mange timer som konsulent, og det er i en tidsbegrænset periode, så jeg tror ikke, at det kan betale sig at lave en forsikring, der dækker konsulentansvaret.

Derfor tænker jeg, at jeg vil få det skrevet ind i kontrakten, at jeg fraskriver mig konsulentansvaret, og som jeg forstår begrebet "aftalefrihed" er det en reel mulighed. Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på i den forbindelse? Bør jeg få en advokat ind over kontrakten for en sikkerheds skyld?

Med venlig hilsen

Christian

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Chrbogras:
Jeg kan forstå, at jeg vil være underlagt "konsulentansvar", hvor min tidligere arbejdsgiver kan holde mig ansvarlig for økonomiske tab grundet mangelfuld indsats fra min side. Jeg kan være bekymret for, at de vil forsøge at udnytte dette, og de har en juristafdeling, der nok kan strikke noget sammen, som holder, med mindre jeg dækker mig ind på forhånd
lyder jo ikke som det store tillidsforhold. 

Jeg ved ikke helt hvorfor du selv siger op og ikke bare lader dem gøre det - og få opsigelsesperiode og alt, men det har du givet selv styr på

Ja du har aftale frihed og kan godt skrive ind, at uanset hvad der måtte ske, har firmaet aldrig ret til nogen som helst form for kompensation og må aldrig holde tilbage i betalinger

Den der juridiske afdeling vil så nok bare sig - NIX den går vi ikke med på. Manden kan ødelægge vore systemer bevidst og hvad ved jeg

Jeg tror du skal ofre lidt kroner på en advokat der udformer en klausul på advokatens papir så det virker mere gennemtænkt over for firmaets juridiske afdeling - og overveje konsulent forsikring - som jo koster men normalt vil være i forhold til netop indtjening/timetal/periode, og som du kan ha nytte af til andet du nu skal sætte igang

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 22. Mar 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret. :-)

Jeg siger op, når jeg har fundet et andet job, så jeg slipper for risikoen for "huller" i mit CV. Og ja, tillidsforholdet mellem selve arbejdspladsen og mig har taget skade på baggrund af nogle ting, de har gjort, men mistilliden kommer vist primært fra mig. Min afdelingsleder og jeg har til gengæld et godt forhold, og jeg vil gerne hjælpe ham det sidste stykke vej, inden de lukker.

Jeg har noget specialistviden om et IT system, der gør, at jeg føler mig ret sikker på, at arbejdspladsen vil acceptere et krav som dette. Jeg er heller ikke på nogen måde sikker på, at de vil forsøge at lave "rævekager", men jeg vil bare ikke tage nogen chancer.

Det er interessant, at satsen på en konsulentforsikring afhænger af indtjening. Ved du, om man skal betale ud fra en forventet indtjening, eller om man afregner periodevist efter de faktiske tal? Og hvem ville være gode at tale med omkring sådan en forsikring?

Jeg regner med at gå direkte over i et andet lønmodtagerjob, så min virksomhed bliver nok nedlagt med det samme, når jeg er færdig. Forsikringen er sidste udvej, hvis ikke jeg kan fraskrive mig ansvaret i kontrakten, men det er rart at være velinformeret om alle muligheder. 

Jeg vil stadig meget gerne høre erfaringer fra folk, der har prøvet det her med at fraskrive sig konsulentansvar i en kontrakt. Du har nok ret i, at jeg bør tale med en advokat under alle omstændigheder, men jeg vil også meget gerne lære lidt mere om det her. Det kan jo være, at jeg får brug for det engang. :-)

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Chrbogras:

Jeg vil stadig meget gerne høre erfaringer fra folk, der har prøvet det her med at fraskrive sig konsulentansvar i en kontrakt. Du har nok ret i, at jeg bør tale med en advokat under alle omstændigheder, men jeg vil også meget gerne lære lidt mere om det her. Det kan jo være, at jeg får brug for det engang. :-)

Det at afskrive sig ansvar er efter min opfattelse ikke dit største problem. Lidt firkantet er det jo "bare" en tekst som siger du kan tager ansvar for en afgrænset del af dit arbejde, og som John foreslår så kan et par advokattimer nok være en god investering.

 

Men du har en helt anden problemstilling i form af immaterielrettigheder. Som specialist indenfor et specifik IT-system, opstår der nogle problemstillinger omkring rettighederne til det specifikke IT-system, eksempelvis hvem kan anvende systemet?, hvem kan sælge rettighederne til systemet? skal du have en eller anden provision ved salg eller anvendelse af systemet?

Så jeg tænker, at du skal gøre dig nogle tanker om rettighederne til dette specifikke IT-system, med ovenstående spørgsmål in mente. Og jeg synes helt klart du skal tænke det ind i den aftale du laver med din kunde! Og jeg synes helt klart du skal vælge en advokat til at hjælpe med at skrive den del af kundeaftalen.

Tilmeldt 22. Mar 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret.

Jeg havde ikke lige overvejet det her med rettighederne. Min rolle vil ikke være producerende, så jeg tror dog ikke, at jeg får problemer med det. Jeg kommer til at afhjælpe problemer, rette metadata, rådgive omkring brugen af systemet, foretage ændringer i data ifm. fejlindtastninger og den slags. Men jeg sætter pris på, at du lige bringer det op.

Jeg er mere og mere overbevist om, at jeg skal have en advokat ind over kontrakten uanset hvad. Der kan jo være flere ting, jeg ikke har tænkt på.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)