Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ung iværksætter mangler hjælp til stort projekt

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Taastrup
Tilmeldt 13. Apr 14
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa! :)

Jeg har det sidste halve år arbejdet flere timer om dagen på at lave mit eget tøjmærke. Min alder på 17 år har ikke ligefrem gjort det nemmere. Fordi hvordan får man nu CVR nr. når man er under 18? Hvor skal jeg få pengene fra? Hvordan skaber man et netværk? Det hele har været ét kæmpe rod og det har været rigtig svært og der er opstået utallige af problemer. Men... Nu er jeg så småt ved at få et nogenlunde overblik, og der er lys for enden. 

Jeg er nået så langt at min webshop i forgårs blev offentliggjort: www.raremond.dk, jeg har fotograf og model aftale, jeg har fået tegnet mine designs osv. Jeg mangler kun 4 ting lige nu.

1) Det er at få mit CVR nr. godkendt (efter over 4 måneders ventetid) eller vente 4 måneder til, så jeg bliver 18.

2) Jeg har kontakt til et par producenter, som muligvis vil kunne hjælpe mig, men intet er sikkert, derfor søger jeg stadig en agent eller en producent/systue som ikke har et alt for højt krav til minimumsmængden man kan få produceret. 

3) Jeg har store problemer med hvordan jeg skal lave målene på størrelserne til mine designs. Det er ikke nok at måle efter en jakke/t-shirt/bukser som sidder godt på mig. Jeg kræver en mere detaljeret forklaring, og den har jeg haft virkelig svært ved at finde.

4) Jeg mangler en som kan fortælle mig om forskellige stofmaterialer og hvilket slags stof som ville passe til mine designs.

Jeg håber inderligt at der sidder nogen og læser med, som har noget erfaring indenfor mine problemstillinger.

I må alle have en rigtig dejlig aften!

Mvh

Patrick

Fra Randers
Tilmeldt 19. Apr 10
Indlæg ialt: 217
Fra  LindFoto.dk Skrevet kl. 00:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Patrick

Jeg ved ikke hvor megen hjælp det jeg her skriver er til.. men jeg prøver alligevel.
Først hatten af for dit gåpåmod og engagement - uden det kommer du i hvert tilfælde ingen vegne med sådan et projekt.

Men ellers er det første jeg lige tænker - at du måske skal skifte lidt fokus.
Sådan som du skriver det - så lyder det til, at du er igang med at lave et tøjmærke - og en måde at få det produceret og solgt på - uden faktisk at have forstand på tøj - i hvert fald lyder det til du ikke har nogen erfaring med den praktiske fremstilling.

Din kompetance er åbenbart designet - og det må vi så håber at du er virkelig skrap til :-)

Du har fokus på en masse "udenoms-ting" - og har allerede lavet en webshop og en FB side - før der er et eneste stykke færdigt tøj.

For mig at se er det noget bagvendt. Jeg tænker at stort set hele dit fokus på nuværende tidspunkt - skal være på tøjet - og har du ikke selv forstand på at producerer tøj - helt ned i at tage mål og vælge materialer - så er der meget langt til du står med færdigt "modetøj".
Jeg tror ikke det er så simpelt - som at du "lige kan få en forklaring på at tage mål..."
Jeg tror du skal gøre meget for at finde sammen med en skrædder eller lignende - som har helt styr på den side af sagen.
Så kan I med dennes faglige viden om materialer og teknikker og dine designidéer - få lavet nogle modeller af det tøj som skal produceres.

Herefter er der noget at gå ud til en systue med - og et grundlag for at snakke produktionspris m.v.
På det tidspunkt kan du så begynde at få taget billeder - og starte salgsarbejdet.

Lige nu føler jeg mig lidt snydt når jeg går ind på en hjemmeside og en FB side som repræsenterer et tøjmærke - uden at jeg får det mindste hint om, hvilket tøj der er tale om. Jeg ville i det mindste forvente at du viste dine skitser til tøjet, når du lancerer siderne.
Du får måske folk lokket til et gå ind på din FB side én gang. Men når de så kommer derind og der intet er at se - hvorfor skulle man så "synes godt om" siden. Jeg vil i hvert tilfælde ikke selv synes godt om et tøjmærke - som det viser sig jeg måske slet ikke kan li'.
Og chancen for at du får mig ind på siden igen efter den oplevelse er ikke særlig stor... desværre.

Det var nok ikke den stor opmuntring jeg her gav - og det er ikke fordi jeg har særlig forstand på tøj - men det er mere princippet i din måde at griber det an på som jeg tænker er lidt bagvendt. Og det ville også gælde om du så producerede noget helt andet.

Men jeg håber fordig at der måske melder sig nogle samarbejdspartnere..

Fra Taastrup
Tilmeldt 13. Apr 14
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dirch Lind :)

Tak for dit svar og dine ris og ros. Det er ærlig snak og det er helt okay. Du har ret på nogen områder, men jeg er også uenig med dig på andre.

Du har fuldstændig ret i at jeg ikke har nogen erfaring med den praktiske fremstilling, men man skal jo starte et sted. Jeg har ikke lyst til at vente 5 år med at starte det hele op, bare for at få noget erfaring inden for praktisk fremstilling, og det resulterer jo sikkert i at jeg kommer til at lave nogen fejl hen ad vejen, som jeg kunne have været foruden. Derimod har jeg meget viden inden for fashion og tøjmærker, som en del andre ikke har.

Jeg har tænkt mig at udnytte tiden så meget som muligt, derfor kan jeg ligeså godt lave en FB side, webshop og diverse andre ting, istedet for at sidde og vente på CVR nr. eller svar på mine mails.

Du har ret i at jeg har en rigtig lang vej endnu, før jeg står ved målet og har mit producerede tøj i hånden. Men for et halvt år siden, så det helt urealistisk ud for mig, at nå så langt som jeg er nået den dag idag. Men jeg vælger ikke at tænke så meget over de langsigtede problemer, og simpelthen bare arbejde så hårdt jeg kan, og så løse de kortsigtede problemer som dukker op hen ad vejen.

Jeg har allerede fået en tegner til at lave designs og tegninger. Inden for viden mangler jeg kun at få lavet mine mål og mere viden omkring materialer.

Hjemmesiden fortæller at det er tøj som er inspireret af fashion og high-end. Men du har ret i at FB siden skal opdateres en del.

Jeg synes bare at man skal passe på med at begrænse sig selv for meget, og hvis man virkelig vil det, så skal man nok finde en vej, uanset alder, erfaring osv.

Ha en god dag :)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)