Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Godt råd søges til at be- eller afkræfte en mistanke

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 2. Dec 09
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg søger en god ide til, hvordan en mistanke om tyveri kan be- eller afkræftes.

Kort fortalt:

En af mine kunder henvender sig til mig, fordi flere af hendes kollegaer gennem tid, har observeret, at der er forsvundet "mindre" kontanter fra deres private skrivebordsskuffer. (I størrelsesorden 20 - 100 kr.).

Det er penge, som de i disse kontantløse tider, har haft liggende for f.eks. at kunne købe en sodavand fra personalekassen eller en pose slik fra automaten osv.

Men nu er det indtil flere gange sket, at de opdager at den 20´er eller 100- seddel, som lå i deres blyantskuffe for et par dage siden, nu er forsvundet.

Mistanken kan rette sig både internt men også eksternt. Da mit firma indimellem har en medarbejder gående på det pågældende kontor udenfor normal arbejdstid og derfor ofte faktisk er helt alene der og derfor har adgang til hvad som helst - så ja, rettes mistanken jo også hertil.

Det er rigtig træls for alle parter med sådan en mistanke hængende over hovedet. Og derfor skal min kunde og jeg i samarbejde finde en god og "skudsikker" måde, hvorpå vi kan få be- eller afkræftet mistanken.

MEN HVORDAN?

Umiddelbart er der ikke sådan lige mulighed for kameraovervågning.

Men hvordan med ideén om at strø en håndfuld 50´er og 100´er seddler ud i nogle skuffer, og så bede min kunde/kontaktperson om at kontrollere disse skuffer umiddelbart efter vi har været der?

Er der noget i den metode, som jeg/vi skal være opmærksomme på? Hvis der opdages umiddelbart efter min medarbejderes besøg hos kunden, at der er forsvundet nogle penge, er det så mon bevis nok for at gå videre med sagen?

Er der andre gode ideer til opklaring af denne kedelige sag?

Forsalg / erfaringer modtages rigtig gerne

På forhånd tak

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 1161
Skrevet kl. 11:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Hvem for pokker holder pengene næsten offentlig tilgængelige, og undrer sig bagefter, at de forsvinder?

Det er bare et "tage selv" bord. Har I ingen ansvarlige for det?

Er det absolut nødvendigt, at I håndterer det på den måde?

Hvis du har fundet "tyven", hvad gør du så? Fyre ham? Er det hele det værd?

Skaf godt arbejdsmiljø, uden "frynsegoder" indenfor rækkevidde.

Lad være med at opklare det, det er jeres egen skyld.

Tænk hvor mange mennesker afleverer en fundet pengepung på hittekontoret? Er dine medarbejder bedre?

Tiderne har ændret sig, og moralen er på vej til afgrunden. Desværre...

Fra Århus
Tilmeldt 2. Dec 09
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Amadeo

Tak for dit hurtige svar / indlæg.

Jeg tror dog ikke jeg er helt i tråd med dig og dine meninger - men respekt for det.

Jeg er en ekstern leverandør hos den pågældende kunde, hvis medarbejdere har fået stjålet mindre kontantbeløb.

Uanset hvor enige vi kan være om, at det er for dumt, at have en 50´er liggende i skrivebordsskuffende, så forholder det sig bare sådan, at hvis en ekstern leverandør får vist den tillid af en kunde, at denne leverandør får udleveret nøgler etc. så må vi som leverandør også vise ansvarlighed den anden vej.

Hvis du i dit private hjem får besøg en enhåndværker, mens du er på arbejde, syntes du vel heller ikke at der er ok, at du skal låse alle dine værdigenstande inde?

Og ja - hvis det er 100% beviseligt, at det er min medarbejder, som er årsagen - så er det ud af vagten. Jeg kan ikke drive et firma, hvor mine kunder ikke kan stole på os, når de til gengæld viser os den tillid, at vi må udføre vores arbejde hos dem udenfor deres arbejdstid.

Muligvis har tiden ændret sig og moralen på vej til afgrunden, som du beskriver det - men det er bare ikke godt nok. Og det vil jeg ikke lægge under for.

Hvis man kan stjæle 50 kroner - hvad bliver det næste så?

Og nej - måske er mine medarbejdere ikke bedre end andre, hvis de f.eks. finder en tabt pung på gaden - men jeg syntes også der er lidt forskel på, at du finder noget på gaden og så du aktivt åbner en skuffe på et "fremmed sted" for med fuld overlæg at tage noget derfra.

(Ikke fordi jeg mener at det kan retfærdiggøres, at man ikke aflevere en fundet pung tilbage)

Men endnu engang tak for dit synspunkt - det respekterer jeg selvfølgelig

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Amadeo:

Det er bare et "tage selv" bord. Har I ingen ansvarlige for det?

Er det absolut nødvendigt, at I håndterer det på den måde?

Hvis du har fundet "tyven", hvad gør du så? Fyre ham? Er det hele det værd?

Skaf godt arbejdsmiljø, uden "frynsegoder" indenfor rækkevidde.

Lad være med at opklare det, det er jeres egen skyld.

hold da op - slut med hjemmehjælpere og alle andre der går i private hjem. Stjæler de så er det bare frynsegode inden for rækkevidde? Nej helt ærligt - det kan godt være moralen er skridende men hvis en medarbejder der har adgang til et privat hjem og kan påvises stjælende fra det ikke skal fyres omg, så aner jeg ikke hvordan hjemmehjælp og rigtigt meget andet skal foregå. Skal ældre ha alle smykker og penge i pengeskab for ikke hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske, håndværkere eller rengøringshjælp skal se det som frynsegode inden for rækkevidde

Ja min moral er i så fald klart til - hvis jeg kan påvise det, og det er jo det store problem - omg politianmeldelse og fyring 

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er muligt at få noget usynlig farve, som smitter af og er synligt under uv lys herefter. Så vil, når noget forsvinder igen, være muligt at tjekke om farven befinder sig på nogens fingre :)

Fra Århus
Tilmeldt 2. Dec 09
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Arne

Tak for dit forslag.

Umiddelbart en god ide.

MEN - jeg tænker:

1. hvor længe holder den farve på tyvens fingre? - Skal det kontrolleres umiddelbart efter  eller går det af i håndvask? - I givet fald er det ikke muligt. Arbejdsplanen er sådan tilrettelagt, at tyveriet tidligst kan opdages 12 timer efter (længere forklaring på det undlader jeg her) det er begået og derefter skal den mistænkte så opsøges. Og i dette tidsrum vil jeg da så sandelig håbe, at vedkommende har vasket hænder ...Wink

2. Er det lovligt at opsøge en medarbejder og bede vedkommende om at stikke laberne frem for at blive undersøgt under UV lys?

Ide´en tager jeg med takke imod. Jeg tror dog desværre netop i mit tilfælde, at det vil være lidt for kompliceret.

Men tusind tak for indsparket

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

De nærmere specifikationer kender jeg ikke, men en del væske anvendes som røverisikring indenfor detailhandlen og kan holde opimod 14 dage (selv med håndvask). Om det er lovligt at kræve forevisning af hænder ved jeg ikke, det må du tage med advokat eller arbejdsgiverforening. Et andet element er, at det kan være et kæmpe tillidssvigt overfor den ansatte - blev jeg "beskyldt" for tyveri, ville du ikke have mig som medarbejder særligt længe.

Så løsningen er måske "bare", at medarbejderne ikke lader værdigenstande ligge fremme eller at der føres kontrol med jeres eksterne partnere - du kan jo en overgang placere penge inden de kommer og tjekke om de stadig er der, når de er gået (men det kræver lidt arbejde fra din side af jo) :)

Fra Århus
Tilmeldt 2. Dec 09
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Arne

Tak for dit svar.

ja - det er jo netop din sidste løsning med at placere penge før / efter, som jeg også selv nævner som en mulig - omend lidt "omstændig" løsning.

Og du rammer jo også en god pointe i, at hvis jeg dukker op for at vil belyse medarbejdernes hønder med UV.... tja så er der jo ligesom grobund for et tillidsbrud på den konto.

Nu har jeg måske ikke udtrykt mig godt nok - men det er MIG der er den eksterne partner. Og jeg syntes ligesom ikke rigtig at det tilkommer mig, at skulle belære en stor kunde om, at dennes mange medarbejdere ikke bør efterlade en 50´er i skrivebordsskuffen. 

De kan jo som modargument sige "Hvad er problemet, kan vi ikke stole på jer" osv.

Men du har nok ret - den nemmeste (ikke nødvendigvis tidsmæssige nemmeste) løsning er nok, at jeg placerer noget lokkemad.

Tak for dit svar

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Rie

Det er godt nok en træls situation at havne i.

Jeg er kan forstå at du allerede har aftalt med kunden at i skal komme op med et sindrigt system til at få verificeret om din medarbejder stjæler fra kunden. Det var nok ikke en vej jeg ville gå ned af.

I min verden stoler jeg selvfølgelig 100 % på mine medarbejdere, i det øjeblik jeg ville begynde at føle et behov for at overvåge en eller flere fordi jeg ikke længere har tillid til dem, så ville disse medarbejdere skulle finde sig et andet job - overvågning og mistillid er ikke noget der har en plads i en moderne virksomhed - det er min holding, og ja jeg ved godt den ikke deles af alle, nok heller ikke herinde.

Så mit svar til min kunde ville være at mine medarbejdere stjæler selvfølgelig ikke.!

og hvis de så ikke har tillid til det, har de heller ikke tillid til mig som leverandør også må vores veje jo nok skilles her - jeg vil hellere miste en dårlig kunde end en god medarbejder !

Det er selvfølgelig sat firkantet op, det ved jeg godt, og det kan jo være en meget stor kunde så du af økonomiske årsager er nødt til at finde en løsning - fair nok. Så ville jeg nok prøve at tage en snak med min medarbejder og evt foreslå at jeg fremadrettet sendte en anden ud til den kunde.

//Morten

Fra Århus
Tilmeldt 2. Dec 09
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 15:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten

Jeg kan sagtens følge dig i dine værdier og måde at tænke på. Og gid det altid var så "let" Wink

Her er tale om BÅDE en god kunde og en god medarbejder. Så hvis bare den ene af parterne havde været ulidelig - ja så var det hele meget lettere.

Nu er det jo heller ikke sådan at kunden har lagt alt mistanke over på mit firma. Men jeg kan jo unægtelig godt følge tanken:

- Vi har som ekstern leverandør fri adgang til hele deres bygning, uden der er andre tilstede. Hvorimod at deres egne oftest er der alle på samme tid, hvorved det bliver lidt vanskeligere for én af dem at gå og luske rundt i en kollegas skuffe. Dermed ikke sagt, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre.

Og så syntes jeg på en eller anden måde, at det er en lidt arrogant holdning som leverandør, at udvise overfor en kunde, at "mine medarbejdere stjæler ikke" - altså det samme som at sige, at det kan 100% ikke være os. Og jeg "gider" egentlig ikke hjælpe med opklaringen.

Jeg ved godt, at det sikkert ikke er så ekstremt du mener det Wink - men selvom jeg ved, at min søn på 10 år ikke kunne finde på af stjæle 10 fodboldkort fra en anden skoletaske i skolen, så ville det da ikke fritage mig fra det ansvar som forælder, at samarbejde med skolen for at hjælpe med til opklaringen af disse forboldkorts forsvinden. OG måske (forhåbentlig ikke) viser det sig, at det netop var min søn, der var tyven. Uanset hvor godt jeg mener jeg har opdraget ham, ved jeg også at der kan være en fristelse, som man ikke kan stå for som barn. (Husker stadig da jeg for over 40 år siden, var med min mor i en bladkiosk og mens min mor betalte for avisen sneg jeg en pakke "SORBITS" tyggegummi i lommen. Første, eneste og sidste gang. Men jeg gjorde det! Og jeg garanterer for, at mine forældre ville have forsvoret, at det ville jeg aldrig nogensiden kunne finde på).

Så - jo hvor ville det være skønt, hvis alle og enhver kunne proklamere, at her hos os gør vi ikke noget ulovligt.

Tak for dit input

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)