Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

BLIV WEBPROGRAMMØR OG MEDSTIFTER AF STARTUP-VIRKSOMHEDEN INNOYOUTH

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 1. Sep 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Er du en dygtig webprogrammør, der synes, det kunne være spændende at prøve kræfter med iværksætteri? Og har du lyst til at få hovedansvaret for udvikling af en digital læringsportal til brug i uddannelsessektoren? Så skal du være en del af startup-virksomheden InnoYouth!


InnoYouth er en ung startup-virksomhed med kæmpe potentiale. Vi ønsker at skabe en unik, digital læringsportal, der skal gøre det muligt for lærere og elever at deltage i praksisnære undervisningsprojekter og uddanne sig i anvendelsesorienterede læringstilgange inden for innovation og entreprenørskab. Læringsportalen skal således blandt andet fungere som listing site og e-learnings-platform. Vores primære målgruppe vil være folkeskoler og ungdomsuddannelser, men kan på sigt udvides til også at omfatte videregående uddannelser, højskoler og efterskoler.

I vores iværksætter-team er vi allerede i gang med at udvikle og producere de praksisnære undervisningsprojekter, samt at skabe kunderelationer og salg. Vi mangler dog kompetencer inden for webprogrammering for at kunne udvikle den ønskede, digitale læringsportal, og det er netop der du kommer ind i billedet.

 

Som en del af InnoYouth vil du få ansvaret for bl.a. udarbejdelse af:

  • En brugervenlig landing page
  • En vidensportal bestående af blandt andet en blog
  • En listing site
  • En e-learnings-platform
  • Samt vedligeholdelse og udvikling af læringsportalen ud fra dialog med resten af teamet, egne idéer samt kundefeedback

 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at blive medstifter og aktiv del af en ung startup-virksomhed med stort potentiale
  • Værdifulde erfaringer inden for iværksætteri, webprogrammering og IT-projektledelse
  • Stort personligt ansvar og frihed til at præge virksomheden
  • Ejerskabsandel i virksomheden. Det forventes altså ikke, at du investerer andet end arbejdskraft i foretagendet og aflønningsniveauet afhænger således af vores fælles evne til at skabe en succesfuld og profitabel forretning

 

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer datalogi eller lignende, eller er færdiguddannet webprogrammør
  • Har talent for webprogrammering og samtidig en solid forståelse for hjemmesidedesign og –æstetik.
  • Går op i at overholde deadlines
  • Har erfaring med programmeringsopgaver, der ligner den, som InnoYouth søger løsning på
  • Har personligt drive og evnen til at arbejde og tage initiativ i en ustruktureret hverdag som iværksætter
  • Har mulighed for at arbejde minimum 10-15 timer om ugen

Hvis du er interesseret i at høre mere om virksomheden eller allerede nu ved, at du vil være en perfekt teamplayer for InnoYouth, så kontakt os på claushelgesen@live.dk eller 22 58 61 52. Vi byder gerne på en kop kaffe og en uforpligtende snak, hvor du vil få mulighed for at møde hele vores iværksætter-team, bestående af:

  • Christian Claudi, der har erfaring med uddannelse af elever og lærere i innovation.
  • Claus Helgesen, der læser en kandidat i innovation og entreprenørskab på Copenhagen Business School.
  • Dea Lyng, der læser kommunikation (cand.merc.(kom.)) på Copenhagen Business School og arbejder med samme hos fagbladet Folkeskolen.
  • Stefano Vincenti, der er iværksætter, erfaren IT-projektleder, startup-mentor, stifter af it-transformation.com og programchef for BEC i forbindelse med udskiftning af Nationalbankens it-systemer
Tilmeldt 23. Jul 12
Indlæg ialt: 191
Fra  Eye4Web Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Har i, på nuværende tidspunkt, aftaler med nogen skoler/kommuner?

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har ingen konkrete aftaler på bordet lige nu, men vi har blandt andet en dialog i gang med Rudersdal Kommune omkring igangsættelse af en række projekter på deres folkeskoler. Ydermere er vi i planlægningsfasen omkring et pilotprojekt på Niels Brock i København.

Håber det var svar på dit spørgsmål 

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)