Hej Amino, Jeg har brug for noget hjælp og håber, at I/du kan hjælpe mig videre - tak. Min nuværende enkeltmandsvirksomhed(webshop) vil jeg gerne lukke ned. Jeg har ført udgifter, indtægter og haft regnskabet i Dinero. Forskudsopgørelse: På min forskudsopgørelse fra Skat vedr. 2015, har Skat automatisk sat mit overskud for virksomheden til 50,000kr. Det er forkert, men da jeg gerne vil lukke virksomheden, er jeg i tvivl om, hvad jeg skal skrive - skal jeg bare skrive 0kr. i overskud? Skat har vedlagt girokort til betaling af B-skat, men jeg tænker ikke at jeg skal betale dem, da jeg tror beløbet er forkert, da jeg jo ikke har 50,000kr. i overskud. Hvis jeg indtaster 0kr. i overskud, skal jeg vel ikke betale B-skatten? Jeg har fået i alt 7 girokort, med et beløb på 566kr. for hvert girokort - altså et endeligt beløb på 3962kr. Betalingsdatoerne lyder således 20.01.2015, 20.02.2015, 20.03.2015, 20.04.2015, 20.05.2015, 20.07.2015, 20.08.2015. Optælling af varelager: Jeg har for, at være ærlig ikke lavet et årsregnskab. I Dinero har jeg bogført alle udgifter og indtægter, og indberettet de tal som Dinero har givet mig, til Skat. Jeg har ikke nogen form for lagerstyring - da jeg købte produkter bogførte jeg udgifterne til varerne, og når jeg solgte dem, bogførte jeg indtægterne, så jeg ved ikke om optælling af varelager er nødvendigt? Bank: Jeg har en seperat bankkonto til virksomheden, men jeg ved, at saldoen og regnskabet ikke har fulgtes, så tallene stemmer ikke - hvad gør ift. Skat med det? Salg af varelager inden/efter lukning: Jeg har læst mig frem til, at det er mest praktisk, at sælge varelager inden lukning af virksomheden. Men jeg tænker, at jeg gerne vil have lukket virksomheden med det samme, så det er ude af verden. Hvordan griber jeg det an, hvis jeg gerne vil købe produkterne ud af virksomheden? Det bliver jeg vel nødt til, at gøre? Dinero: Lige et sidste spørgsmål. Jeg har købt et års abonnement på Dinero via min nuværende virksomhed, hvis jeg lukker min nuværende virksomhed, kan jeg så bare bruge det videre mere et nyt projekt, eller skal jeg også på en eller anden måde, købe det ud af virksomheden? På forhånd mange tak for din tid og hjælp, jeg værdsætter det meget, da jeg er rimelig lost i det her! |
Med Dinero kan du nemt og hurtig oprette og sende fakturaer med vores intuitive mobil-app. Derudover er bogføringen en leg, og vigtigst af alt er, at du ikke behøver at have forstand på regnskab med Dinero.
Opret en gratis bruger på Dinero og kom i gang allerede i dag.