Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Valutahandel gennem virksomhed

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Feb 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg er studerende, og handler aktier og valuta. Jeg overvejer at handle igennem et ApS, således overskuddet ikke indgår som personlig indkomst.

Som jeg har forstået det, så opgøres al afkast ifølge lagerprincippet i et ApS. Derfor vil jeg ikke vælge at handle ordinære aktier igennem selskabet, da man ved personlig handel kan vente med at betale skat til gevinsten er realiseret, hvilket klart må være at foretrække.

Men ved valutahandel er min opfattelse, at man alligevel beskattes ved lagerpricippet, uanset om man handler personligt eller igennem virksomhed, hvorfor jeg med fordel kunne flytte valutahandel over i et ApS - udelukkende med henblik på at denne indkomst så ikke indgår som personlig indkomst.

Ligeledes er der vel en langsigtet fordel i kun at betale 25% af afkastet løbende, således det akkumulerede afkast stiger hurtigere end ellers?

Der kan være nogle opstartsomkostninger i forbindelse med oprettelsen kunne jeg forestille mig, men jeg skulle kunne undgå revidering af årsrapport, da balancen ikke kommer til at overstige 4mio. Kan der være andre udgifter?

Er der nogle faldgruber mht. børshandel igennem ApS?

Mvh Kristian L

Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 3316
Fra  Easypie ApS Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Intet fradrag for tab :) 

Jeg er selv studerende, ville aldrig handle gennem mine ApS'er - Men handler også primært langsigtet, så kan nøjes med at skulle "bekymre mig" om udlodninger. 

Tilmeldt 7. Feb 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :

tak for svar. Når du siger ingen fradrag, gælder det så både for tab på aktier og tab på valuta (kapitalindkomst)?

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 668
Skrevet kl. 16:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kristian,

En lagerbeskatning på 25 % frem for 15,9 %, som i et pensionsdepot, er en ulempe ved at handle i et ApS frem for i et pensionsdepot.

Fordelen ved at handle i et ApS i forhold til i et frit depot er at du undgår den asymmetriske beskatning af udenlandske ETF'ere.

En lagerbeskatning på 25 % er i mange tilfælde dog ikke mildere (specielt ved høje afkast) end realisationsbeskatningen i et frit depot; udover det er ulempen, at du betaler en eventuel gevinst over en årrække.

Prøv at regne på det i et regneark.

Antag forskellige afkast, i procent, og se så hvad der sker, i en fremskrivning over tid, når du ganger det årlige afkast med hhv. 0,841 (15,9 % PAL skat) og 0,75 (25 % PAL skat) ift. realisationsbeskatningen, hvor du beskatter gevinsten på realisationstidspunktet.

Jeg har vedhæftet et regneark - der ikke iregner år med negativt afkast - måske det hjælper på overblikket. 

/anders8468.Beskatning.xlsx

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)