Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spionage inden for virksomhed?

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)
Tilmeldt 21. Sep 14
Indlæg ialt: 297
Skrevet kl. 02:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Som cookie skriver har medarbejderen handlet illoyalt over for virksomheden og såfremt i har dokumentation for dette, er i mig bekendt fuldt berettiget til at bortvise medarbejderen uden løn.

Illoyal adfærd er en af de få fyringsgrundlag en arbejdesgiver kan bruge til at bortvise en medarbejder uden løn. Jo højere eller mere specialiseret job medarbejder har, jo større krav kan i stille til hans loyalitet.

Da det er informationer den pågældende medarbejder har efterladt tilgængeligt på computeren og i har opdaget det ved et tilfælde, kan jeg ikke se i skulle få problemer, da der ikke er tale om overvågning.

Hvis i ikke har taget en udskrift eller på anden vis har sikret jer dokumentation for medarbejderens illoyalitet, står i til gengæld meget dårligt, da det er jer som arbejdsgiver, der har bevisbyrden.

Uden bevis vil det være en uberettiget fyring og den pågældende medarbejders fagforening vil typisk kræve udbetaling af løn for medarbejderens opsigelsesperiode + x måneder oveni som kompensation. Denne slags sager ender ofte i et forlig inden sagen kommer for retten.

---

[tilføjelse]

At forsøge at retsforfølge medarbejderen pga. hans forseelse er i min optik ude af proportioner.

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der kan faktisk være tale om overtrædelse af Straffelovens § 299 A, som lyder:

Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens § 19. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor handlingen har medført betydelig skade, eller der er fremkaldt nærliggende fare herfor.

I Markedsføringslovens § 19 står der:

Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.
Stk.2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
Stk.3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.
Stk.4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk.5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.

En strafferamme på op til 6 års fængsel er faktisk udtryk for, at den her type kriminalitet tages yderst alvorligt. Til sammenligning straffes tyveri og bedrageri som udgangspunkt med max. 1½ års fængsel og røveri med max. 6 års fængsel.

Som der står i stk. 5, så må din tidligere ansatte ellers hans kompagnon heller ikke gøre brug af de hemmeligheder, som de har fået adgang til fra din virksomhed. Dette kan i sig selv straffes.

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Vil sådan en dom ikke normalt blive gjort betinget ?

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn,

Det afhænger af omstændighederne, så det kan man ikke sige præcist. Det kan bl.a. afhænge af om vedkommende er tidligere straffet. Grove forbrydelser vil som regel altid give en ubetinget fængselsstraf. 

Under alle omstændigheder vil det være alvorligt at få en sådan plet på straffeattesten. Det kan være svært at finde nyt arbejde, hvis man er dømt for at stjæle erhvervshemmeligheder fra ens arbejdsplads.

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Karsten Hansen:
Uden bevis vil det være en uberettiget fyring og den pågældende medarbejders fagforening vil typisk kræve udbetaling af løn for medarbejderens opsigelsesperiode + x måneder oveni som kompensation. Denne slags sager ender ofte i et forlig inden sagen kommer for retten.
helt enig - og den risiko må man så løbe. Medarbejderen skal UD og det må det samme hvis man har set skype samtale mellem medarbejder og konkurrent hvor hemmeligeder gives videre. Man kan ALDRIG ha sådan en inde i huset - så pris eller ej - UD. (se at få bevis - screen shots o.l.)

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jul 11
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle, Tak for svar. Der er dokumentation i form af screen shots fra samtaler mm. Det er vel tilstrækkeligt for at hive den i retten?
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

det lader du en advokat svare på, men ja formentlig er det. Du skal så tænke over hvad du vil? Retten vil forvente, at du kan anskueliggøre et tab ved den handling din medarbejder har udført, hvilket er vanskeligt. OM du vil køre via retten afgør du og din advokat. Om ikke andet kan det måske være med til at medarbejderen ikke sagsøger dig for en bortvisning - at der ligger en trussel om retten - måske er det bare godt at handle den af med, at medarbejderen lægger nøgler, telefon, computer og andet af virksomhedens på skrivebordet, og går hjem uden løn og accepterer at ha gjort som tilfældet var

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jul 11
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor skulle medarbejder sagsøge mig for bortvisning, hvis det er fuld ud berettiget ud fra samtalen? 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

you never know . fordi bortvisningen jo kan koste medarbejderen flere hundretusinde i indtægt og har gratis jura i sin fagforening og hvis det kan betvivles om screenshots er ægte og ikke konstruerede og en konkurrent så måske vil lyve i retten og og og og

omvendt var I flere til at se det som jeg husker, så du kan sagtens stå stærkt. Regn bare med at bortvisning uden løn er drastisk og KAN gi bøvl - men ud med pågældende

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, bortvisning er et drastiskt skridt, og du ved ikke hvordan din medarbejder vil reagere. Derfor sørg for at formalia er i orden.

Hvorvidt du kan kræve erstaning vil afhænge af om du kan godtgøre et tab, men det som tidligere blev skrevet her i trådan var at der kunne være tale om en overtrædelse af straffeloven. En advokat vil kunne svare dig om denne overtrædelse omfatter både din medarbejder og modtager af oplysningerne. Er begge omfattet har du evt mulighed for at stoppe begge/alle i at benytte de oplysninger som er stjålet fra dig.

Tag nu fat i en advokat :)

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)