Jeg er ved at lukke mit selskab som derfor nu er i likvidation. I den forbindelse sælges hele boet til en anden virksomhed.
Behøves fakturaen i så fald at være specificeret, med hver varer, antal, mv. eller må man godt udstede en faktura på hele boet?
Varelinie 1: "Bo, herunder diverse varerpartier, samt diverse småanskaffelser"
I gamle dage har jeg altid været af den overbevisning alle fakturaer skal specificeres, men hvis modtageren af fakturaen er indforstået med de bare modtager en faktura, på komplet køb af boet, er det så ok at gøre som ovenstående? (Der er mange mange mange varer af utrolig lav og varierende værdi så derfor foretrækkes det at gøre det på denne måde, og det er modtageren af fakturaen også helt ok med - men vil være sikker på det er lovligt).
du må godt slå ting sammen - men af dokumentation for begge parter er det langt vanskeligere hvis der slet ikke er en vareliste f.eks. også fordi det jo kan blive et spørgsmål, om du har solgt alt eller udtaget noget privat gratis osv - så ja du må gruppere og slå sammen men skal gerne kunne dokumentere at alt blev solgt - evt faktura i-h-t en lagerliste eller andet og samme med andre aktiver os (måske du kan hive liste ud af konto for småanskaffelser osv)
Ofte er det en god ide at ha en revisor ind over en lukning af selskabet så der ikke opstår spørgsmål senere
Fakturaen behøver som sådan ikke at være specificeret, men det kan af skattemæssige årsager være vigtigt for køber, at den er, da der kan være forskelligt afskrivningsgrundlag på de aktiver vedkommende køber. I så fald kan I aftale, hvordan købesummen skal fordeles på de enkelte aktiver (køber vil sikkert gerne have så meget som muligt allokeret til aktiver han kan straksafskrive - eller det bør han i hvert fald :-) ).
jeg kan ikke udtale mig om "normalt", da jeg ikke aner noget om aktiverne der handles (hvad er det, hvor gamle er de, stand mv.) og dermed en reel handelsværdi.
Det er ikke som sådan et krav at fakturaen specificeres, men hvis fakturaen ikke er specificeret, er køber nødt til selv lave en vurdering af fordelingen, og det kan stille ham ringere over for SKAT. Hvis fordelingen fremgår af fakturaen (og ikke ser fuldstændigt urimelig ud), vil man tage udgangspunkt i fakturaen. Da du selv i det her tilfælde kan være ligeglad, hvordan fordelingen laves, ville jeg spørge køber, hvad vedkommende foretrækker, og dermed score nogle billige points.
Allan - Er det kun for sælger det kan ha betyding at kunne påvise købesum for de enkelt ting eller kan det også ha betydning for sælger. Skat kunne jo mene, at sælger ellers havde solgt det han ville og bare beholdt resten selv - Er der ikke et vist point i at kunne vise, at f.eks. et lager på 500 flasker vin eller 40 t-shirts faktisk blev solgt og bogført korrekt ind ved lukningen og ikke udtaget privat?
Jeg er med på besvær med måske at tælle skruer og møtrikker - I øvrigt enig i at det vel i høj grad er køber der bestemmer, for han kan jo stille de krav han vil, eller sige nej tak til at købe
vh john H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
John, jeg er enig i din pointe, men jeg har nu aldrig hørt om problemer i den retning. Jeg kan dog heller ikke garantere, at en emsig medarbejder hos SKAT ikke kunne finde på at rejse spørgsmålet og dermed skabe problemer for sælger.
Men som jeg skriver, så aner jeg jo heller ikke, hvad virksomheden handler/handlede med, og hvad der indgår i aftalen. Måske er det relevant, måske ikke. Men min tanke var nu også mest, at det er ligegyldigt i forhold til fordelingen af værdien af de solgte aktiver.
Afhængigt af hvad boet står bogført til (værdien) kan det være fornuftigt at have en specifikation af det solgte. Det behøver ikke være detaljeret ned til mindste detalje.
En faktura på bo for feks 2 mio kr ville i min optik kræve en spec, mens en faktura på 50.000 kr ikke nødvendigvis skal have samme detaljering.
Nu var spørgsmålet om det var lovligt ikke at specificere fakturaen. Og ja, det er lovligt. Om det er hensigtsmæssigt er noget andet.
Ud fra det beskrevne fik jeg det klare indtryk, at der ikke var tale om værdier på flere millioner, men det er klart, at hvis der er tale om mange penge (nej, jeg vil bevidst ikke sætte beløb på), så vil det være naturligt at redegøre for, hvad man sælger. Det siger vel lidt sig selv, men i så fald ville køber nu nok også kræve det - og så havde spørgsmålet været irrelevant.
Og så tror jeg ikke, vi kan koge mere suppe på det spørgsmål :)