Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Billy´s Billing - nu på TV

Side 2 ud af 4 (31 indlæg)
Fra Altea (Alicante)
Tilmeldt 23. Jul 07
Indlæg ialt: 2666
Fra  scanboat.com Skrevet kl. 10:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Mht PL´s indlæg tror jeg bare man skal læse det der står mellem linjerne - :-) Han mener det vist ikke så hårdt

Altså heeelllltttt uden! henvisning til de indlæg der har været eller vil komme: Der er jo mange der mener - at hvis de ikke kan få succes så skal andre heller ikke og endelig er der dem der skriver for at fremhæve alternativer hvor de måske "patter" en del af de penge de lever for.

Ærgerligt så bare når det sker i den gruppe der hedder Jante Tæskeren - eller er det ...... *smil*



Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lundsby:
Men selvom det kunne pege på at man skulle øge markedsføringsindsatsen, så hvis man følger de forskellige Billys tråde, her og på Facebook, så virker det som om der stadig er en del produkt problemer, med kunderne der ikke er kommet over på den nye version, af den ene eller anden grund. Jeg forstår ikke man sætter alle sejl ind på at fikse det grundlæggende produkt

Du har fuldstændig ret. Jeg har ALDRIG oplevet nogen der er så ekstremt langsomme til at få lavet de ting der efterspørges, og til at få udviklet de sidste ting så alle kan køre den nye version.

Jeg synes i øvrigt Billys Billing er faktastisk, og bruger det flittigt, og har gjort siden jeg startede, men udvikling er der ikke meget af. - Det er præcist som det var.

Tilmeldt 22. Jan 15
Indlæg ialt: 5
Fra  Billy Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for rosen Carsten. Du har helt ret i at det ikke er gået så stærkt som det kunne i 2014. Her arbejdede vi primært på en solid kerne, der vil gøre at programmet er sikret i fremtiden. Det tager desværre tid at gøre ting ordentligt :)

I 2015 har vi fået meget mere fart på og du kan faktisk følge med her: https://forum.billysbilling.dk/c/vigtig-information i alle de nye tiltag der er kommet og kommer i fremtiden. Der er heller ikke noget vi glæder os mere til end at være klar med de efterspurgte funktioner.

Hilsen Dan

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Lundsby

Det er helt fint. Jeg er om nogen altid åben over for en debat, men når debatten bliver usaglig og anklagende, så må jeg lige korrigere, så det ikke er faktuelt forkert.

Succes kan måles på mange måder, og overskud er bestemt ikke noget, som en vækstvirksomhed vil hænge sig i. Tværtimod, så geninvesterer vi hver en krone og i forbindelse med TV har jeg skudt yderligere penge i. Proff fortæller ikke hele billedet og jeg ser heller ikke noget behov for at opgive mere. Vi har det fint her i Billy.

Hvis du endelig skal sammenligne os med konkurrenterne, så er der jo ingen tvivl om, at Billy er mere end et simpelt regnskabsprogram. Vi har bogklub med gratis guides, en aktiv blog, sindssygt mange hjælpevideoer og så er vi det eneste regnskabsprogram, som har support alle ugens dage - også i weekenden. Udviklingen er godt med, så de sidste efterspurgte funktioner kommer. Fx har vi lige frigivet tilbudsmodulet og kan også tilbyde en gratis version.

Ha' en god dag.

Toke Kruse

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Toke Kruse:
Det er helt fint. Jeg er om nogen altid åben over for en debat, men når debatten bliver usaglig og anklagende, så må jeg lige korrigere, så det ikke er faktuelt forkert.

Det er super du er åben for debat, jeg som sagt undret mig over sammenhængen imellem den succes som du siger I har, og jeres regnskaber ser ud. Det er også mest fair for begge, at alle at få det belyst i stedet for at folk(navnlig mig) bare tænker deres.

Vi er vel enige om den eneste faktuelle fejl i mit tidligere indlæg var et det var dine egne penge og ikke firmaets der finansierede filmen om jeres USA eventyr. Det gør en stor forskel, men jeg tror nu alligevel at jeg ville føle mig bitter hvis jeg var blandet de kunder, der blev lovet features som hele tiden blev udskudt.

Toke Kruse:
Succes kan måles på mange måder, og overskud er bestemt ikke noget, som en vækstvirksomhed vil hænge sig i.

Det er nu ikke det manglende overskud jeg hentydede til det var mere den relativt ringe brutto fortjeneste, efter nogle års drift ville den nok bekymre det fleste vækst virksomheder. Som jeg ser det er det bare overhovedet ikke det regnskab jeg havde forestillet mig efter at havde læste en masse forskellige steder om hvor succesfulde Billy's Billing var.

Vi er garanteret begge enige om at regnskabet, er et super vigtigt redskab for ethvert selskab, fordi det viser hvordan tingene går. Selvom hele regnskabet ikke er offentligt tilgængeligt, så har jeg bare svært ved at betegne et selskab som succesfuldt når flg. står i årsrapporten:

- Regnskabsåret har været præget af et fald i tilmeldinger til programmet samt øgede udgifter.

- Ledelsen anser årets resultat for utilfredsstillende.

- At revisor påpeger at selskabet har tabt mere end halvdelen af sin egenkapital, og derfor er selskabet omfattet af loven om kapital-tab.

Noget andet jeg heller ikke har kunnet få til at hænge sammen er jeres antal af ansatte, jeg var på Nimb da I første gang introducerede den nye version, her blev det fortalt at I havde hvad der svarer til 10 fuldtidsansatte. Men når jeg kigger på jeres personale omkostninger så er de samlet på 1.9 million, fordelt på 10 ansatte giver det en gennemsnits månedsløn på omkring 15-16.000 pr. måned. Det er jo ikke meget højere end den højeste kontant hjælp og en del mindre end dagpenge.

Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen med at I skulle havde udviklere, grafikere etc. ansat, det er jo ikke ligefrem billig arbejdskraft, selv hvis jeres personale omkostningerne havde været dobbelt ville jeg syntes det var i under kanten.

I alt i alt har jeg bare rigtigt svært ved at se nogle som helst konkrete verificerbare fakta, der peger på at Billy's Billing, skulle kunne betegnes som et succesfuldt selskab, faktisk syntes jeg alt hvad jeg kan se peger på at det ikke går særligt godt.

Selvom jeg ikke kan se sammenhængen imellem det billede der tegnes af Billy's Billing og regnskabet, kunde skriverierne etc. så har jeg stor respekt for at du deltager så åbent og sobert i debatten.

 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 7 person

Toke Kruse:
Hvis der er nogen, som kører nogen over, så er det selvfølgelig Billy, der kører over konkurrenterne. Der går jo ikke langt tid før Dinero har flere brugere end der er danskere i Danmark – og sjovt nok, så klager vi ikke. Så mon ikke de tal er pustet en anelse op. Det kan de kommende regnskaber jo vise, hvem som er størst :-)

Kære Toke

Det er noget af en beskyldning du kommer med.
Men igen, jeg kan godt forstå det må være svært at forholde sig til, at Dinero får så mange brugere, ved at koncentrere sig om at bygge en god service og ikke ved at hælde dem ud på reklamer, bogklubber m.m.
95 % af alle kroner vi omsætter, bliver brugt på at udvikle Dinero og sådan skal det fortsat være.

Når det er sagt, vil jeg da rigtig gerne konkret høre, hvilke tal du mener vi puster op?
En ting jeg altid har lagt stor vægt på, er at fortælle ærligt hvordan det går og det gør mig da lidt ked af det, at du mener jeg lyver???

Så vær rar at fortælle præcis hvad du mener vi overdriver.

De bedste hilsner

Martin

Fra København
Tilmeldt 25. Feb 09
Indlæg ialt: 175
Fra  BitMasch Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Har set reklamen, men var allerede kunde hos billy i forvejen, så den var lidt spildt på mig :)

Valget stod i sin tid mellem e-conomic, dinero og billy. E-conomic blev fravalgt fordi det virkede for sløvt, dyrt og komplekst, dinero blev fravalgt pga. manglende API og melding fra et par bekendte om div. børnesygdomme (som nok for længst er blevet rettet) og billy stod tilbage som eneste "overlevende" med API og en rimelig pris. Af en eller anden grund havde jeg det også bedst med at benytte et regnskabssystem hvor jeg betaler for løsningen end et hvor jeg får det smidt i nakken. Men det var ikke den afgørende faktor, det var APIet derimod, da vi planlægger at lancere projekter som er afhængige af et API.

Startede som kunde på version 2 af billy, så har ikke været udsat for den foregående version og de manglende features i V2, som jeg kan se andre har brokket sig over mangler i V2. Har været kunde hos Billy siden sommeren 2014 og kunne godt fornemme at der i 2014 ikke skete så meget på udviklings-siden (som var synligt for mig som bruger) eller på community-siden hos billy, hvorimod dinero diskuteredes livligt på facebook, amino og andre steder. Kan mærke en klar forskel i billys kommunikation udadtil begyndende her i januar 2015, der er kommet lidt gang i deres forum og kan se der har været 9 releases siden d. 1/1.

Håber billy klarer skærene, men i tilfælde af at de ikke gør, har jeg heldigvis mulighed for programmatisk at trække alle regnskabsdata, bilag osv. ud og forhåbentlig benytte et evt. nyt regnskabs-systems API til at importere data fra billy.

Softwareudvikler med speciale indenfor skalerbare webløsninger. PHP, MySQL, Puppet, Python, Apache, nginx, HTML5, m.m.
http://bitmasch.com/

Fra 4261
Tilmeldt 14. Feb 09
Indlæg ialt: 4212
Fra  RÅD & MAL Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person
Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lundsby

Jeg siger tak for dine mange inputs. Det er faktuelt forkert, at det går skidt, men klart hvis du kun kigger i vores danske regnskab (som allerede er mere end et år forældet), så kan du foretage mange fejlberegninger/antagelser. Som du nok har gættet, har jeg også et amerikansk selskab, så du kan desværre ikke bare "kigge med".

Den korte historie: Billy går godt, vi har fint med vækst og vi vægter selvfølgelig brugerne højst (det er dem vi lever af!). Vi er enige om, at et regnskab er et af mange redskaber, som kan bruges, når man skal analysere en virksomhed - men jeg kan også tilføje, at det ikke er dækkende kun at se der (måske du skulle tage et kig i Dinero's regnskaber - det er da heller ikke dækkende, hvis du kigger der, og du finder nok ikke en omsætning på 127*12*45.000 = ca. 68 millioner :-).

2014 har været et udviklingsår, hvor vi har fokuseret på en skalerbar version af regnskabsprogrammet og nu er vi nået dertil, hvor vi tilføjer nye funktioner, som fx tilbudsmodulet, som blev frigivet i denne uge. Der er sket meget i 2014, og 2015 skal nok bringe endnu mere godt med sig, som er andet end en landsdækkende reklame, som rammer 3 millioner danskere :-)

Og i øvrigt tak for en sober debat. Go' weekend.

Toke Kruse

Ps. Martin, jeg henviser til, at 200 nye reelle brugere er overdreven. Så hvis du rigtig gerne vil fremstå 100% gennemsigtig, så synes jeg du skal lave en tabel om betalende brugere og reelle aktive gratis-brugere. Det behøver du selvfølgelig ikke, men jeg mener bare, at det tal er pustet op. Derudover bemærkede jeg, at hvis man opretter en bruger på Amino, så kan jeg også bruge Dinero. Måske det bare er et tilfælde. Men uanset hvad: Go' kamp og jeg håber også, at du får et godt år i 2015. Go' weekend.

Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 755
Fra  Acasma Amino ApS Skrevet kl. 19:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Toke, på Dineros side fremgår det hvor mange der har oprettet en konto - dvs. "Antal oprettelser af en gratis konto"

Det siger sig selv at 200 oprettede ikke første dag bliver aktive. Det ved du om nogen bedst selv. Et brugerflow er som en tragt. Du starter med en konto, en andel bliver aktive og bruger systemet kvartal efter kvartal og så er der dem der betaler. Det er dig der drager parallel mellem en oprettet bruger og en betalende bruger som synonym for det samme, ikke Dinero.


Hvad jeg husker skriver Du selv på din side og i diverse medier at du har 18.000 brugere. Men dem definere du altså så selv som betalende Brugere ? Eller er det aktive brugere (hvad er din definition af det når man kun kan bruge systemet en måned uden at være betalende?)

Dit regnestykke om Dineros omsætning er jo helt sort når du udmærket ved at Dinero er et freemium koncept, hvor man kan benytte Dinero uden at betale.


Vedr. Amino vs Dinero

Det er to forskellige selskaber med hver sin brugeradgang og du kan ikke benytte aminos brugerkonto til at logge ind på Dinero. Så at forsøge at skabe en sammenhæng her klæder dig ikke og du taler mod bedre vidende.



Side 2 ud af 4 (31 indlæg)