Hej. Vi er 2 drenge på 17 år, som går med ideen om at lave en webshop med briller, kontaktlinser mm. Ideen kom til os da vi for nyligt hørte et foredrag med Casper Blom hvor han fortalte at det danske online-salg af briller er et marked på vej frem. Vi har dog et problem med startkapital, da brillemarkedet er forholdsvist dyrt at komme ind på. Vi vil derfor høre om vores idé har potientiale og om der er mulighed for at vi kan finde en interreseret investor eller optage lån?
De fleste foretrækker at have fået en synstest og evt. et virkelig sted, de kan gå hen, når det gælder deres syn. :) Hvis i opfordrer til, at man blot kan gå til en optiker og få en synstest, skal I nok regne med, at optikeren har sine egne kontaktlinser, som de vil tilbyde i stedet for jeres. :P
Der findes allerede mindst ét firma som gør det med stor succes. De kan levere til priser jeg tror det vil være rigtigt svært at hamle op med når man ikke har mere erfaring i erhvervssammenhænge end i har. Det handler jo ikke bare om at have en million til at starte op på, men også om logistik og ikke mindst finansforståelse (populært sagt, at man effektuerer ordren hos leverandøren og betaler regningen sekundet efter kunden hhv. har bestilt og betalt således at man ikke binder penge i varelager og kredit, og i stedet bruger kræfterne på markedsføring.)
Det kræver viden + erfaring og altså ikke kun at man har pengene og en idè.
Derudover står det jo enhver frit at slå sig på branchen, idéen er ikke unik og kan let og lovligt kopieres og en investor vil derfor ikke have andet end to friske fyre som jer til at bygge investeringen på. Den slags investorer udenfor familiens kreds findes der ikke mange af :-)