Hej Peter,
Jeg synes, at det er godt du starter lidt forsigtigt med eksporten fra Kina. Men jeg ville nøjes med nogle prøver i første omgang - efter at jeg havde godkendt produktspecifikation og pris.
Efter at du har godkendt prøverne, kan du sende en ordre og få det antal hjem, du har behov for. Nu ved jeg ikke, hvad det er for et produkt vi taler om, men typisk ligger tolden på 2-3%, hvis der i det hele taget er told på. Det kan du undersøge på SKATs hjemmeside "VITA". Her finder du alle toldsatser - hvis du er i tvivl, så ring til SKAT, de er meget flinke.
En anden ting jeg studser over er, at transporten er inclusive (gratis). Det lyder næsten for godt til at være sandt, det ville jeg undersøge, hvis jeg var dig.
Held & lykke med dit projekt.
Mvh.
Mogens