Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kaffe import

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 8. Jan 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er bosiddende i Asien, og har mulighed for at opkøbe specialitetskaffe (grønne bønner) der godt kan svinge sig over 80. Kvaliteten er hvor den skal være, men produktets virkelige potentiale ligger i brandingen og jeg er fuldstændig overbevist om stor interesse-i første omgang hos kaffebarer. Jeg har kontakt til både leverandør, samt eksport. Min plan er udvikle baggrundsmateriale og tage til dk til april og præsentere produktet. Som jeg umiddelbart kan se er importen til dk også til at overskue. Mit spørgsmål er:

Hvilken firmamodel tillader mig at importere og sælge bønner direkte til eks. Kaffebarer? Særligt når jeg ikke er bosiddende i Danmark.

Andre forretningsmodeller?
Jeg er helt ny til denne type arbejde, så alle råd\erfaringer er meget velkomne!

Mange tak
Troels

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det grønne bønner du vil sælge?   Hvad forstand har du på at vurdere bønnernes kvalitet? 

Husk at der udover told også skal betales en ret så høj punkafgift pr. kg kaffe

 

Fra Vesterbro
Tilmeldt 13. Dec 10
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 13:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels,

Det lyder spændende.

Har du "erfaring" med kaffe? Sådan kommercielt som vare?

Dbh. Teis

Tilmeldt 8. Jan 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Så vidt jeg kan vurdere, så er ristning af bønner så tæt på forbrug optimalt. Og de fleste kaffebarer har deres egen risterier - og foretrækker sikkert også selv at kunne bearbejde bønnen selv. Så i første omgang forestiller jeg mig de grønne bønner.

I forhold til kvalitetssikring (af grønne bønner) så er der en jo en række forholdsvis stringente og objektive metoder at bedømme udfra. Men vigtigere endnu er leverandøren en af de største i landet. Så der er sikringsmekanismer på plads. Og jeg er oplyst om at de (endnu) ikke har internationale aspirationer. Hvilket jo åbner muligheder for b.la. mig. Men du har ret. Den væsentligste udfordring er kvalitetsikring. Også på der lange sigt. Den anden udfordring er eksportregler der er noget komplicerede i denne her sammenhæng.

Tilmeldt 8. Jan 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Teis,

Jeg har ingen erfaring med kaffe. Ej heller med handel. Det jeg har kørende for mig er netværk, og muligvis et unikt tilfælde af rigtige sted på rigtige tidspunkt. Samt en meget stærk overbevisning om produktets appel i dk/Europa. Om det er nok vil tiden jo vise- men forfølger indtil videre muligheden herovre fra. Mit spørgsmål går derfor på hvad der skal være på plads i dk, før jeg kan importere og afsætte.

Mh
Troels

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

TroelsP:

Så vidt jeg kan vurdere, så er ristning af bønner så tæt på forbrug optimalt. Og de fleste kaffebarer har deres egen risterier - og foretrækker sikkert også selv at kunne bearbejde bønnen selv. Så i første omgang forestiller jeg mig de grønne bønner.

I forhold til kvalitetssikring (af grønne bønner) så er der en jo en række forholdsvis stringente og objektive metoder at bedømme udfra. Men vigtigere endnu er leverandøren en af de største i landet. Så der er sikringsmekanismer på plads. Og jeg er oplyst om at de (endnu) ikke har internationale aspirationer. Hvilket jo åbner muligheder for b.la. mig. Men du har ret. Den væsentligste udfordring er kvalitetsikring. Også på der lange sigt. Den anden udfordring er eksportregler der er noget komplicerede i denne her sammenhæng.

Hej Troels

Jeg har en del erfaring med kaffebranchen - har selv haft et kafferisteri og arbejder i dag som konsulent og er endvidere med i et projekt omkring udviklingen af en ny kafferister. 

Det der med at ristningen af bønner skal ske så tæt på forbruget er god nok - det er en af mange vigtige faktorer.
Men det er de færreste cafeer der har deres egen rister. Så at sælge grønne bønner til cafeerne kommer du ikke langt med. Dertil skal du tænke på at en del cafeer har indgået aftaler med et bestemt mærke, mod at der leveres eks. en espressomaskine. Så der er også en økonomisk barriere man skal tage højde for.  

Kvalitet er mange ting - og når det er en af de største producenter producenter du handler med, så er det næppe specialkaffe, men mere konsum kaffe og det er der ikke mange af de små risterier der vil rører med en ildtang. Du nævner kvaliteten kan svinge sig op på 80 og hvis det ellers er sat efter de internationale mål så er det jo ikke blændende høje kvaliteter.

Konkurrencen er hård og med de kaffer du har med at gøre (som jeg antager) så kommer det an på volumen - for din margin ender med at være lav.

Jeg siger ikke det ikke kan lade sig gøre, men du skal være forberedt på at det ikke er nemt og er dyrt at løbe det i gang.

Så mit råd til dig vil være at besøge risterierne og så ellers inviterer dem til cuppings og tænk dig godt om inden du kaster dig ud i et kaffe-eksport-eventyr.

Held og lykke med projektet...

Hej fra Søren 

Tilmeldt 12. Jan 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan anbefale at kontakte Fortoldningsbutikken.dk for en drøftelse af de nødvendige dokumenter ifm import mm.

Tilmeldt 8. Jan 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 03:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for input. Dine kommentarer viser mig, at der lang vej igen og meget at undersøge inden jeg begynder at skyde penge i projektet. Mht. Kvaliteten så skal den være iorden, dvs. ikke konsumkaffe, men specialkaffe. Der bliver tale om single estate - arabica - selvfølgelig, men nok ikke af en kvalitet der kan måle sig (endnu) med de bedste kaffer fra Afrika og Sydamerika. Og hvis det viser sig, at der ikke kan leveres minimum specialkaffe kvalitet i konsistent og nødvendig volumen, er det selvfølgelig en dealbreaker. Jeg skal snart have møde med leverandør og ud og se produktionen. Det er rigtigt, at det er en af de større producenter i landet, og deres nuværende produktion er fokuseret på kvantitet. Men de får leveret fra diverse mindre kooperativer og bønder, og det er udvælgelsen af de rigtige af disse, der er nøglen. Leverandøren er en familiebusiness, og min kontakt er gift med en ven af familien. Ifølge hende er der ikke internationale aspirationer, og udfra flere internationale undersøgelser ligger der et kaffepotentiale der endnu ikke er blevet udnyttet. Men flere af de store firmaer er begyndt at kigge i denne retning. Så vi taler om first mover potentiale, hvis den rigtige bonde med den rigtige kvalitet kan sikres.

Som nævnt ligger potentialet mere i branding, oprindelse og en historie, der i mine øjne også vægter tungt, når cafégæster kigger på menuen. Når det er sagt skal den selvfølgelig stadig være god.

Med din erfaring mener du at en god historie of spændende oprindelse er et væsentligt aktiv i forhold til kaffesalg- eller fokuseres der udelukkende på smag? (Forudsætning selvfølgelig at kaffen også er udemærket)
Forstår jeg dig ret når du anbefaler at salg foregår via risterier i dk?

Eller måske endda at importere ristede bønner, såfremt emballagen er god kvalitet?

Lang smøre:) og du er sikkert en travl mand! Men mange tak for dit input, også selvom du ikke kan engagere dig yderligere. Som du kan læse har det sat noget igang og tvunget mig til at komme tættere på at få formuleret en business case!

Bh
Troels

Fra Brylle
Tilmeldt 24. Nov 13
Indlæg ialt: 4
Fra  Kaffe Lars ApS Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Troels, 

Du er altid velkommen til at kontakte mig ang. spørgsmål af kvalitet og priser m.m.

Hvis du er i tvivl omkring import m.m er du også velkommen til og spørge løs

jeg har et kafferisteri på Fyn og har over 40 forskellige slags kaffesorter fra hele verden af. Vi rister selv og har gjort det i over 100 år

Mvh 

Lars Nielsen

Kaffe Lars ApS

lars@kaffelars.dk

tlf.: 28 906 906 

Tilmeldt 8. Jan 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars,

Mange tak for det!

Mh
Troels

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)