Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Privat regnskab (personligt regnskab) til banken

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Jan 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 02:50
Hvor mange stjerner giver du? :

For at være ærlig, så håber jeg , at nogen har en billigere og nemmere tilgang til udfærdigelse af et privat regnskab end hvad min bank umiddelbart forespørger. 

Jeg har været kunde i samme bank i 43 år - 7 år som erhvervsdrivende. Efter finanskrisen bliver alle vores (min mand, børns og mine + virksomhedens) konti flyttet over i erhvervsafdelingen. Dette sker uden information derom til os. Endvidere bliver vores private kassekredit lukket med -1 dags varsel.

Mit firma er personligt ejet og derfor naturligvis meget koblet sammen med vores privat økonomi. Måske har jeg haft en nem bank, men vi har altid opfyldt vores forpligtelser og aldrig på noget tidspunkt undladt at betale eller bedt om udsættelser. Indtil nu har jeg så bare sendt min årsrapport - givet løbende opdatering og så er det hele kørt uden problemer. 

Nu vil min nye rådgiver have at min erhvervskassekredit skal genforhandles hvert år. Denne "ydelse" skal koste 5000,- Udover årsrapport / budget ønsker de: 

 - privat budget, - min mands firmas (ApS) årsrapport- min mands firmas ( ApS) budget, - vores fælles holdingsselskabs budget og årsrapport. Derudover ønsker de vores privat regnskab med værdivurderinger fra uvildige sagkyndige personer. Vi har talt med ejendomsmæglere, de vil have betaling på 3000,- for hver ejendom (2stk), dertil kommer vurdering af bil, campingvogn. Og så skal min bogholder have 10,000 kroner for at lave det personlige regnskab. 

Skal så lige nævne at banken har pant i vores hus på dobbelt så meget som kassekreditten er værd - og at vi udover realkredit ikke har nogen lån

Alt i alt en meget dyr process for at få genforhandlet sin kassekredit årligt. Hvad gør I andre, eller beder jeres bank slet ikke om alle disse oplysninger ?

mvh Lone.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 00:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Ny bank. Uden at blinke.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

(Well, et pauvert svar fra mig - der må være lidt mere at sige :-)):

Det er min erfaring, at bankrådgivere stort set er ligeglade med, hvor mange år, du har været kunde. Det siger sådan set ikke noget om, hvorvidt din nuværende økonomi hænger sammen. Min erfaring siger mig, at det ikke handler så meget om bank som om "bankrådgiveren", altså din sagsbehandler. Det er ham/hende, der rådgiver for at sikre banken, deraf navnet "bankrådgiver". Hvis man har en god sagsbehandler, som skifter til en anden bank, er der god mening i at overveje at flytte med.

ls90:
,,vores private kassekredit lukket med -1 dags varsel.

 

ls90:
Denne "ydelse" skal koste 5000,

Ja, det er forrykt. Du argumenterer jo selv for det.

Det er flere gange bekræftet, at vi er ualmindelig loyale overfor vores bank - forestil dig, at du kun handlede i Bilka eller til evig tid ville bruge TDC. Nej, det er dig, der skal gennemgå hans tilbud, som du skal vælge at kalde det, og så tag et par møder med nogle andre banker. Når du aftaler mødet, kan du jo spørge, hvad du skal medbringe. Det er da muligt, at det er samme klamamse som ovenstående, men så er det forhåbentlig en engangsforeteelse. Vær ikke bleg for at spørge banker, langt væk (som københavner fristes jeg til at sige "f.eks. helt ovre i Jylland). De fleste forretninger ordnes jo over nettet nu til dags.

Held og lykke med projektet. (og hold en god, afslappende juleferie, for du kan alligevel ikke ændre noget nu, så hav tillid til, at en Is90 efter 5. januar kan løse opgaven efter en dejlig ferie.

Glædelig jul!

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)