Kære aminoer, Jeg har beskæftiget mig med salg i mange år, men aldrig i forhold til detailbranchen, og håber, I kan hjælpe mig lidt på vej. Det lyder sikkert som lidt af en kliche da rigtig mange piger laver smykker på hobbyplan, men jeg er ret seriøs omkring projektet, og håber meget, at det kan blive til andet og mere end en hobby. I kan se (de asymmetriske) øreringe her: https://www.etsy.com/dk-en/shop/CopenhagenStatement?ref=shopsection_shophome_leftnav Der er også halskæder og armbånd, men det er kun øreringene, jeg gerne vil sælge en gros. (Der er mange flere øreringe på vej). Måske kan I hjælpe med følgende: - Er det ok, at jeg bare fysisk tropper op i tøjbutikker, brugskunstforretning mv. uden aftale? Jeg er, sagt i al ydmyghed, en ret god sælger, og har de ikke tid til at tale med mig, vil jeg naturligvis ikke være en elefant i en glasbutik. Jeg er bare ikke rigtig til telefon og email salg – jeg vil hellere ud og tale med folk, men vil gerne høre jeres erfaringer i forhold til detailbranchen. Måske er der nogle branche kutymer, som jeg kan nyde godt af at være klar over? - Jeg forventer som minimum, at butikkerne vil have en avance på 2. Jeg vil gerne tilbyde mere ved salg af et større antal øreringe. Da jeg jo ikke ved, hvad der vil være af interesse (om nogen), vil jeg gerne til en start lade dette komme lidt an på den enkelte handel og vilkår i øvrigt, og ikke følge en stram fastsat model - Hvad skal jeg have klar af politikker, når jeg tager af sted. Jeg tænker på, om det fx aftales skriftligt, hvornår jeg tager en vare retur? Kan nogle komme med bud på, hvilke forhold der aftales ved indgåelse af en handel? - De fleste butikker står jo selv for indretning af butikken mv. Men måske kan det være en fordel, hvis jeg medbringer smykkestativer, som butikkerne kan udstille øreringene på (som de betaler for, hvis de beholder dem)? Er der nogle branchekutymer her? - En simpel ting som fysisk prissætning. Skal jeg sætte pris-tags på med den vejledende pris, når jeg afleverer smykkerne, eller vil butikkerne helst selv sørge for det? - Hvad med indpakning? Jeg går ud fra, de fleste butikker selv har poser, silkepapir mv. som de kan pakke deres varer ind i – eller tager jeg fejl? Det var i første omgang det. Håber I har lyst til at hjælpe J
Smil Rikke |
Hej Rikke.
Sikke et spændende projekt!
Ang. Butikker er jeg sikker på at du får det bedst ind, hvis du har fat i de selvstændige brugskunster, tøjbutikker og lign.
Hvis du er ude i nogle kædebutikker(små 3/8 stk) er der tit en hvis mængde/antal af hver som skal ud i hver butik.
Kan du følge med rent produktionsmæssigt når der kommer ordre?
Historie mæssigt og udstillingsinventar. Hvis du leverer inventaret kan du bestemme hvordan dine smykker "tager sig ud" i alle butikker. Det kan have sin fordel at bestemmer selv hvordan det ser ud, det er dog også en investering for dig.
Da det oftest er sådan at butikken låner inventaret
af dig, og hvis de stopper med at have dine varer i butikken, så skal inventaret leveres tilbage til dig.