Modtage besked, når andre modtager eller læser en e-mail? Hvordan gør jeg det via gmail? |
Når jeg googler lidt kommer jeg frem til, at gmail ikke har en sådan funktion. Man skal åbenbart selv hente et tilføjelsesprogram, der via et "billede", der bliver sendt sammen med mailen, gør dig i stand til at tracke din mail.
Der dukkede navne på et par programmer op, men da jeg ikke kan se, hvad der er skidt eller kanel, vil jeg ikke linke eller give navne her. Du må selv prøve at google f.eks. "kvittering for læst mail" el.l.
Selv har jeg et mailprogram i min officepakke, som jeg bruger som postkasse for min gmail også. Og dette program kan så sende en mail, hvor kvittering er slået til. Men så hænger jeg også på at skulle bruge en bestemt pc for at håndtere mails...
Men jeg ved ikke, hvor meget de kvitteringer er værd. Modtageren kan jo bare klikke nej til at sende en kvittering. Og når jeg modtager gmail på f.eks. min smartphone, dukker afkrydsningen for kvittering slet ikke op. Så den opdager jeg først, når jeg åbner samme mail på min pc, når jeg kommer hjem...
Man bør nok bede modtageren om at give et svar, hvis man vil være sikker.