Et nødråb

Hej Amino

Nu har jeg i mange år, i en alder af 30 år, arbejdet i mine forældres virksomhed.
Jeg har altid været der hvis der har været den mindste smule brug for hjælp. De overtog selv virksomheden fra min mors forældre for 35 år siden. I de seneste 3 år har jeg været der fuld tid som selvstændig, mere end 37 timer ugen. Siden 14 år har jeg været timelønnet.
Jeg kan branchen til mindste detalje, har altid arbejdet hen imod at skulle den branche.

Forældrene skændes. De er så uenige at de ikke engang kan arbejde sammen længere. Sådan har det faktisk været i mange år, og jeg har været led imellem det i lang tid. I guder hvor har jeg skullet høre meget på den ene part og den anden part.
Det er ved at eskalere.
Jeg kunne skrive en bog om det.
Nu har min mor trukket sig en anelse for at se om det var muligt at lade os børn (2-3 stk) arbejde med min far. Det der sker er at vi skal snakke om den økonomiske fordeling og det ledelsesmæssige, men det der egenligt sker, er at han vil afsætte os på utrolig mange timer i den hårde den af arbejdet. Det skal lige siges..... at han kun kan blive i virksomheden hvis han kan få et samarbejde med os børn, da der står skrevet i kontrakten, at et  eventuelt salg fra den ene part, medfører et tvunget salg fra den anden.
Jeg er klar på et samarbejde, men han vil have høj løn og vil kun have os børn afsat på de timer vi har ansatte på i restaurationen, da det delvist er en restaurationsbranche. Umiddelbart laver han et regnstykke der hedder sig, at alt hvad jeg skal tjene, skal kunne trækkes fra en ekstern lønansat. Anywhoooo der er mange flere aspekter i det.
Nytænkning og udvikling er en kæmpe del af virksomheden. Vi er i service/underholdnings/restaurations branchen og kan sammenlignes lidt med en campingplads. Der er en ufattelig stor mængde vedligeholdelse hvert år, som jeg altid ekstremt aktivt har deltaget i. Jeg har nytænkt, og kastet mange mange egne timer i det. Jeg har selv valgt at læse op på økonomi, it styring og programmering af hjemmesider og den slags, altsammen for virksomhedens skyld.

Men hvis jeg feks kom med en idé om at jeg ville ændre en ting på området, og det ikke handler om vedligehold af noget eksisterende, så bliver det stort set aldrig til noget. Det er bare ikke en mulighed der ses positivt på. Det er som om man ikke længere aktivt vil udvikle i virksomheden. Jeg er 30 år og han var 23 da han fik lov at købe virksomheden. Jeg har ingen planer om at sparke nogle ud fordi jeg tilfældigvis faktisk har den mulighed, at jeg kan. Derfor skal ejg fremover i 4-6 år se mig værende ikke ejer af en virksomhed jeg skal gå fuldt ind i, men ikke har bestemmelse i. Én ting er at fortælle mig at jeg er en del af det og man skal kunne snakke om ting, en anden ting er, at man i realiteten KUN fungerer som en kilde af informationer og ideer som man har ejermæssige rettigheder til at behandle fuldstændig som man har lyst.

Jeg er i mange år nemlig blevet blæst af med, at jeg skal "ind i det" at jeg skal "være en del af det". De få ting jeg har implementeret af nyt, har sjældent været med opbakning og har mange gange været hemmeligt lavet, og med implementering når han ikke har været tilstede, med en dog dertil efter kæmpe succes... en succes jeg har troet at jeg kunne bevise, men at jeg ikke længere tror på, for det har ikke givet afkast for mig. Der er stadig ingen samarbejdsvilje.

I de senere år har jeg kunnet fungere som altmuligtmand. Jeg har aktivt ændret på arbejdsforhold, effektivisering, forbedring og nemmere vedligeholdese. Her skal nævnes at jeg selv tilfører privatejede maskiner, selv finder dem brugte og sætter dem i stand (fordi jeg ikke har råd til at købe hvis jeg skal betale skat), vedligeholder dem og sørger for det virker når det skal bruges. I flæng er det brændstof motoriserede motorsave og buskrydder. En ny type løvsuger, industristøvsuger og en plæneklipper osv.
Jeg har brugt meget tid på oprydning og effektivisering i arbejdsgange. Rigtig meget af det har været faldefærdigt. Nogle ting jeg har gjort, for at hjælpe. Jeg har set og er dygtig til at se hvor problematikken i arbejdsgange befinder sig. Sjovt nok er virksomheden meget velfungerede i øjeblikket, min far lider ikke længere af forhøjet blodtryk, stress osv Alt fucking sammen vil jeg mene er fordi den måde jeg har grebet det an på. Jeg har altså hjulpet til at gøre mig selv ubrugelig. For det er sådan man kan ses på nu, unødvendig. Og ja jeg er ikke nødvendigvis nødvendig for en fungerende virksomhed nu her, men jeg var der også år tilbage da alt var lort og jeg skulle fungere som aflastningsbarn for mine forældres udskejelser. Jeg har også været der til at bakke op om andres ideer og hver gang andre har villet lavet noget, jeg har jo været ansat.

Jovist jeg forstår mig på, at man kan blive gammel i sin virksomhed og ikke ville implementere meget nyt eller bygge nyt. Men skal jeg se mig selv tilfreds med det i en alder af 30? Og i en situation hvor jeg har så mange kræfter som jeg har og så skal se de næste 4-6 år uden ejerrettigheder, da det kan være den tidsperiode førend det kan blive mit/vores/børnene. Jeg kan sidde nu her og have ideer til hvad jeg vil gøre, men jeg streget dem ud og tænker at det aldrig bliver til noget, jeg har ikke opbakningen.

På et eller andet punkt, har jeg jo selv valgt at gøre mange af de ting jeg har gjort . Har selv valgt at udvikle og forbedre på ting i virksomheden. Jeg er dog tit blevet stilt spørgsmålet "du/i skal finde ud af om det er det her i vil", eller brugt udtrykket "det er nu at du skal finde ud af om du vil det, ellers må det blive solgt til anden side" hovedsageligt i forbindelse med diskussioner eller skænderier, for så nu at blive sat over for en 4-6 årig periode hvor jeg stadig ikke står som ejer, og det har jo stået på nogle år sådan allerede, så det kan i værste tilfælde være 8 år... måske hvor jeg bliver påbeduttet at skulle finde ud af om jeg vil det her.... Jeg er ikke idiot. Jeg siger jo ikke "jo jeg vil undskyld" og arbejder videre under forhold hvor jeg ikke reelt set får lov at bestemme noget som helst. Det er jo trusler der kan føre til slaveri i mine øjne, især over for svage mennesker. Jeg blev stiktosset over det for 6 måneder siden.

Anyway, jeg har ingen planer om fuldstændig at skulle bestemme alt muligt hele tiden. Jeg har så sagt, at jeg gerne ville have en dato og en ca salgspris på virksomheden. Min far siger han ikke på nuværende tidspunkt kan give en dato han vil sælge eller ved hvad prisen er. Det er det eneste jeg spørger om, jeg kan gå med til at arbejde 4 år forhåbentligt ikke (højst sandsynligvis) 6 år til og acceptere af intet af det jeg ønsker, bliver gennemført, men at jeg stadig aktivt skal deltage i andres initiativer.

Da det gik dårlig for mine forældre, har min far tit sagt at det var med livet som indsats. Men efter jeg er kommet til, er det ikke længere med livet som indsats.

Ku skrive en bog faktisk, jeg kunne skrive en bog,

Tror måske du skulle spørge en psykolog/familieterapaut til råds istedet for et iværksætterforum.

Men ja, enten må du gå ind i kampen, hvilket lyder til at blive rigtig hårdt, ellers må du løsrive dig. Der er ikke nogen der siger at man SKAL overtage familiens virksomhed.

Uanset hvad du vælger, så held og lykke med det.

Du kan have ret i at de ikke ændrer sig. Nævnte bogen for at fortælle, at der var meget mere fra samme skuffe.
Jeg står nu og skal tage beslutningen hvad jeg gør. Virksomheden er kun åbent i sommerhalvåret, hvor den så står på 14 timer arb dagen, så en ferie lige nu ville være uden effekt. Jeg skal ligesom vælge "endnu en sæson".
Jeg syntes det er synd for både min far og mor. De kan ikke rigtig gebærde sig ordentligt i det nogle af dem. Hvis jeg smutter så kan det hurtigt blive kaos. Så vil min mor tilbage i det og ja det kan min søster ikke med, da der er stor uoverenstemmelse mellem dem. Søster har ikke særlig aktivt deltaget i virksomheden, hun er bare glad for nu at kunne tjene penge der. Der er nemlig også store problematikker dér.

Synes det er rigtig ærgerligt at din far ikke sætter pris for det drive og motivation du viser for hans virksomhed.

Hans virksomhed for det er sådan din far tilsyneladende opfatter det, hvor i andre blot er med  som statister til at realisere hans projekt. 

Det er super ærgerligt at det ikke er blevet til et familie projekt, hvor i sammen og som team arbejder hen mod et fælles mål, hvor alle har mulighed for at blive hørt og have indflydelse. 

Det er utrolig frustrerende ikke at have indflydelse eller medbestemmelse på sit arbejde, og kan sagtens forstå din situation. 

Som jeg ser det, så er der 2 mulige løsninger...

1. Løs riv dig hurtigst muligt, og find et andet arbejde. 

2. Fortsæt men lav en handlingsplan / kontrakt for det videre forløb, med henblik på overtagelse inden for X år. 

Hvis du vælger nr. 2, vil jeg anbefale at du tog et rigtig godt møde med din far / familie, hvor du lægger alle kort på bordet, og får renset luften. Forbered dig på nogle mulige løsningsforslag, hvor du evt. får tildelt nye og større ansvarsområder (måske med et tilknyttet budget), hvor du selv kan træffe beslutninger uden først at skulle cleare det med din far / øvrige familie.

Det er i princippet en win win, da din far stadig vil bevare sit ejerskab, samtidig med at du får større råderum og medbestemmelse.

Hav flere løsningsforslag med til bordet, så i har nemmere ved at finde en løsning, men gør det klart at så frem i ikke finder en løsning, så er du klar til at trække stikket og finde nye udfordringer. 

De fleste fædre der har bygget noget op, forventer at deres livs projekt på et tidspunkt bliver overdraget til deres børn. 

Forhåbentlig vil det vinde lydhør, hvis i børn annoncere at i er klar til at forlade det hele, hvis ikke i finder en løsning..

Håber det bedste for dig!!!

Daniel K:

Synes det er rigtig ærgerligt at din far ikke sætter pris for det drive og motivation du viser for hans virksomhed.

Hans virksomhed for det er sådan din far tilsyneladende opfatter det, hvor i andre blot er med  som statister til at realisere hans projekt. 

Det er super ærgerligt at det ikke er blevet til et familie projekt, hvor i sammen og som team arbejder hen mod et fælles mål, hvor alle har mulighed for at blive hørt og have indflydelse. 

Det er utrolig frustrerende ikke at have indflydelse eller medbestemmelse på sit arbejde, og kan sagtens forstå din situation. 

Som jeg ser det, så er der 2 mulige løsninger...

1. Løs riv dig hurtigst muligt, og find et andet arbejde. 

2. Fortsæt men lav en handlingsplan / kontrakt for det videre forløb, med henblik på overtagelse inden for X år. 

Hvis du vælger nr. 2, vil jeg anbefale at du tog et rigtig godt møde med din far / familie, hvor du lægger alle kort på bordet, og får renset luften. Forbered dig på nogle mulige løsningsforslag, hvor du evt. får tildelt nye og større ansvarsområder (måske med et tilknyttet budget), hvor du selv kan træffe beslutninger uden først at skulle cleare det med din far / øvrige familie.

Det er i princippet en win win, da din far stadig vil bevare sit ejerskab, samtidig med at du får større råderum og medbestemmelse.

Hav flere løsningsforslag med til bordet, så i har nemmere ved at finde en løsning, men gør det klart at så frem i ikke finder en løsning, så er du klar til at trække stikket og finde nye udfordringer. 

De fleste fædre der har bygget noget op, forventer at deres livs projekt på et tidspunkt bliver overdraget til deres børn. 

Forhåbentlig vil det vinde lydhør, hvis i børn annoncere at i er klar til at forlade det hele, hvis ikke i finder en løsning..

Håber det bedste for dig!!!

Tror det vil være rigtig sundt for sjælen, at du finder noget andet arbejde. I det mindste for en periode, så du kan få tingene på afstand. 

Det er ikke en rar følelse, at skulle bære andres byrde og ikke selv få plads til at vokse og trives i virksomheden.

Måske din far / familie først forstår at sætte pris på dit arbejde, når du ikke er der længere. 

Du kan altid lade en dør stå åben, og lade dem vide at du gerne vil tilbage når du er klar, men på andre betingelser der giver dig mere indflydelse og råderum. 

Egon:

Anders Bruun Rasmussen:

Tror måske du skulle spørge en psykolog/familieterapaut til råds istedet for et iværksætterforum.

Men ja, enten må du gå ind i kampen, hvilket lyder til at blive rigtig hårdt, ellers må du løsrive dig. Der er ikke nogen der siger at man SKAL overtage familiens virksomhed.

Uanset hvad du vælger, så held og lykke med det.

Jeg har været til psykolog/erhverscoach. Hun siger jeg skal smutte. hmmmm så måske det er konklusionen.

Inden du lige skrider fra Festen er der måske en anden mulighed. Såvidt jeg lige har kunnet læse mig til sidder din mor på 50% af ejer andelen, og har trukket sig lidt tilbage ift til at give jer plads hvorimod din far ikke er klar til at give slip, er det rigtigt forstået?

Hvis det er det, vil jeg foreslå følgende;

Du laver en aftale med din mor om at i skal have sat gang i generationsskiftet i virksomheden, og DU laver en AFTALE med væksthusene, det kommer til at koste jer lidt penge, men i får ekstern rådgiver på at forme en aftale og plan for hvordan virksomheden kan komme videre i næste generation.

I den fase skal i som næste generation have afklaret, er det, det i vil eller vil i ud og se verdenen først, det kan være en god ide at søge inspiration ved kollegaerne i branchen inden i går ind i virksomheden.

Når i har enighed om dette, så skal rådgiveren på banen, og i skal alle i gang med dialogen, til at starte med vil det nok være en god ide at afsætte tid til hver især at have møder med rådgiveren på tomandshånd, og når han har fået sig et overblik over hvad er det folk vil så arbejde ud fra den plan.

Det i skal ende ud med er, hvad skal der til for at din far slipper tøjlerne, hvornår skal overgangen finde sted, er den glidende eller på en skæringsdato. ( Der skal vel nogle penge sendes efter dine forældre for virksomheden da du kan risikere at de ikke har en pensionsopsparing)

Og så er der det med banken er de klar på at i overtager inden for en overskuelig årrække.

Det er meget vigtigt at i ikke får nej hatten på, men som John siger, en rask lille strejke kan blive nødvendig for at tø den gamle op. Men gør det med omhu da det ikke skal gå ud over jeres kunder.

Når i så når til enighed vil det være en god ide at få den køreplan sat i søen, evt bumpe din far op til bestyrelses formand ( ældre mænd elsker dette), og lade den af jer børn der er mest organisatoriske overtage direktør sædet. (Det sæde vil være varmt resten af jeres dage, så lad være med at gå efter det hvis du ikke kan lide at være en boksebold)

Før planen ud i livet, eller find et andet sted få inspiration