Hej Thomas
Er ikke nogle større haj til Dinero, men det kan nemt gøres i kassekladden.
Generelt hvis man som i din situation bruger din varebil på gule plader til privat kørsel, skal den registreres til hel- eller delvis privat anvendelse. Man skal derfor betale privatbenyttelsesafgift og have papegøjenummerplader. Det koster ca. 1.180 kr. for et sæt papegøjenummerplader. Privatbenyttelsesafgift bliver opkrævet sammen med vægtafgiften, og afgiften afhænger af bilen total vægt. Hvis du bruger bilen både til privat og erhvervskørsel, betaler du halvdelen af afgiften.
Angående skattemæssigt får du fradrag i forhold til hvor meget den bliver brugt i virksomheden. Hvis du for eksempel bruger den 50% i virksomheden, kan du trække 50% af udgifterne og afskrivningerne fra i virksomheden. For at holde styr på det skal du føre en kørebog. Momsmæssigt kan du ikke få momsfradrag for købet af bilen, som du kan ved gulpladebiler. Men du kan godt få momsfradrag ved driftsudgifter såsom brændstof, reparationer og færgebilletter. Dette gælder alle driftsudgifter, hvilket vil sige, at det også gælder for driftsudgifter vedrørende privatkørsel fx benzin.
Bogføring eksempel af 50% fradrag af købsmoms, gøres i kassekladden
Vi har købt benzin for 625 inkl. moms, hvor 125 kr. er moms. Dvs. at vi kan få 62,50 kr. i fradrag.
Vi bogfører i kassekladden, hvor vi laver tre linjer:
...............................Debet.........Kredit
Kørsel........................562,50
Købsmoms (25%)..........62,50
Bank............................................625
.....
Hvis du gerne vil kun bogføre momsen kan du gøre såledese:
..........................Debet..................Kredit
Købsmoms (25%)....62,50
Bank.............................................62,5
Du kan også vælge at få kørselsgodtgørelse i stedet.