Jeg har næsten 4.000 kr stående hos TradeDoubler, som de nægter at udbetale. Deres argument er, at de ikke kan udbetale penge, før de har fået dem af annoncøren. Der er tale om udeståender der er op til flere år gamle. Flere af dem med store virksomheder der kører i bedste velgående. Nogen dokumentation for at der er ubetalte fakturaer har jeg ikke kunnet få. Ejheller hvor sagerne ligger. Er de sendt til inkasso, er der indgivet konkursbegæring etc.? Kort sagt, hvad gør TD for at inddrive penge, så de kan få betalt det de skylder. Alternativt en dokumentation for, at pengene er afskrevet. Man får meget nemt en mistanke om, at TD spekulerer i at beholde pengene selv, mens vi andre der i årevis har annonceret for dem står med håret i postkassen. Jeg har brugt TD i årevis og været godt tilfreds med dem, og der har også været penge på kontoen hver måned. Efter de lukkede det danske kontor, er det dog gået ned ad bakke. Jeg er helt stoppet med at bruge dem, men vil selvfølgelig gerne have mine penge. Jeg har jo udført min del af aftalen. Det nemmeste ville selvfølgelig være at vinke farvel til de 4.000 kr, men rent principielt pisser det mig af, at de bare beholder dem selv. Gør de det mede alle deres kunder, har de jo tjent styrtende med penge. Er der nogen der ved, hvordan man står juridisk? Er der overhovedet noget at gøre, eller skal man bare opgive med det samme? Hvordan sikrer man sig, at der ikke er tale om svindel, men om penge der reelt er afskrevet? |
Jeg kommer lige selv med en hurtig opfølgning. Jeg har lavet en anmeldelse på Trustpilot. 2 sekunder efter kommer der en standardkommentar fra TradeDoubler om at man skal kontakte dem "så problemet kan blive løst.". Det lyder jo meget godt, men når man sås skriver til dem, hører man intet. Ren spil for galleriet, så det på Trustpilot ser ud til, at der bekymrer sig om deres partnere.