Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fint besøgstal, men lavt salg?? Feedback til hjemmeside søges!

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Nov 14
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Jeg gik i luften med min lille virksomhed i start november, der tilbyder psykologhjælp - primært til unge.

Jeg har SEO-optimeret sådan så jeg nu ligger på 1. eller 2. side på de mest relevante søgeord, og kan se at der er omkring 30-35 unikke besøg på siden hver dag. Dette er jeg faktisk godt tilfreds med, siden det er en helt ny virksomhed. Jeg kan dog ikke mærke særligt meget på mine salgstal, hvilket jeg ikke kan forstå. Jeg ved godt at psykologhjælp tager tid at overveje osv., men jeg kunne godt tænke mig at vide, om jeg laver nogle fatale fejl på min side, eller om der er andet jeg kan justere??

Jeg vil derfor MEGET GERNE høre om der er nogle søde mennesker derude, med forstand på internet marketing, der kan kigge på min side, og give mig feedback? Det er yderst tiltrængt, og jeg har brug for at få nogle friske øjne på min hjemmeside.

Besøg min side her

Tusind tak!!

Tilmeldt 29. Jan 12
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det første der springer mig i øjnene når jeg besøger din side er at du bruger et standard wordpress theme, det virker ikke særlig professionelt.

måske du skal overveje at købe et design. 

Det er svært at se hvad det er for en service man kan købe. Selvom kunderne er kommet ind gennem de rigtige søgeord, så vil de gerne hurtigt kunne overskue om de er landet hos en psykolog eller bare endnu en blog

håber det kan hjælpe lidt.

Tilmeldt 3. Nov 14
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar. Jeg du kan have ret i at det selvfølgelig ikke er helt klart i starten, så det må jeg klart lave om. 

Jeg har måske taget for givet at mit virksomhedsnavn siger det hele.

Fra København SV
Tilmeldt 2. Aug 10
Indlæg ialt: 2596
Fra  Fotology Fotology.dk Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maja.

Som Rasmus skriver det, så er der en del du kan forbedre ang. udseendet med din hjemmeside. Køb en lækker theme, få lavet en smuk slider og få udarbejdet en logo der siger noget om virksomheden.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilke ord du har optimeret din hjemmeside for. Selv om de kan være relevante for dig, så er de nødvendigvis ikke det for dine besøgende. Undersøg hvor mange der søger på netop dine "keyword" og overvej om du ikke burde skifte. Det undre mig meget at du på under en måned ligger på sidde et på de ønskede keyword, da ordet psykologi i forskellige former er en ok svær at optimere.

Roses are red, violets are blue, I’m schizophrenic, and so am I.
– Oscar Levant

Fra Odder
Tilmeldt 4. Jun 07
Indlæg ialt: 214
Fra  RØDT ApS Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maja

Jeg tror du skal arbejde med købsflowet.

Hvordan opfører en kunde sig? Hvad har de brug for at vide før de kontakter dig? Hvad skal der til før de vil bestille/booke tid hos dig?

Du vil den vej finde frem til hvad kunden har behov for at undersøge - og hvilken måde kunden foretrækker at bestille tid hos dig.

Jeg vil forestille mig at man kan få et godt udbytte ud af et visuelt møde med dig igennem video på forsiden. Her kan du fortælle hvem du er og hvad du kan.
Så kender kunden dig allerede der, ved hvordan du taler og hvad dit fokus er.

Det næste er så om kunden har behov for at blive udrustet - fx igennem en guide: Sådan kommer du igang med terapi. El.lign.

Det sidste punkt er i mine øjne ikke et bookingsystem men hellere et tlf.nr. eller en kontakt-boks. "Kontakt mig og hør nærmere om muligheden for at afprøve terapi".. Altså stadig call-to-action, men mere personlig og uden det store bookingsystem.

Booking kan komme ind når man er blevet kunde - og skal booke regelmæssig tid. 

Prøv selv at tænke kundens vinkel ind - hvilken situation er de i? og hvad har de behov for?

Vh Jonathan

Fra Odder
Tilmeldt 4. Jun 07
Indlæg ialt: 214
Fra  RØDT ApS Skrevet kl. 00:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Og og og..

Flere fotos. Få en (gerne professionel) fotograf til at tage flotte fotos af lokationen, dig og dig i dine omgivelser.

Ryk billeder af lokationen længere op, så det er synligt hvordan de fysiske rammer ser ud - tidligt i kundens besøg på hjemmesiden.

Fra Odder
Tilmeldt 4. Jun 07
Indlæg ialt: 214
Fra  RØDT ApS Skrevet kl. 00:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Ak, lidt mere..

Produktet - skal det hedde Terapi? Eller kunne du måske lave forskellige "pakker" som er mere bløde?

Jeg er ung, og jeg stivner ved ordet terapi. Det er da kun hvis min læge absolut gav mig en henvisning at jeg ville vedkende mig ordet terapi.
Samtale, vejledning, snak - eller endda præventiv terapi er meget fede i mine øre.

Det er måske også lignende ord en ung vil søge efter på google
Hvad med psykolog, søger man ikke efter det?

Dit navn "ungterapi" henviser for mig også mere til at du skulle være ung, end at målgruppen er.. Men det er måske bare mig. 

Ungdomsterapi ville nærmere udtrykke det, men den er ikke så catchy.

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 10:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maja

Min første tanke var at jeg synes dit bookingsystem er en smule bøvlet, og jeg tror du taber flere kunder her. Har du overvejet om du ville sælge din ydelse langt bedre i telefonen? Fremgangsmåden hertil er at opfordre dine besøgende til at ringe til dig, og booke en tid. Dermed får de også muligheden for at høre din stemme, og mærke troværdigheden vokse. Det er vel de færreste der har brug for terapi som går ind på et ukendt psykologs hjemmeside, og booker en tid online? 

Du bør i min optik også lave en nogle små kontaktformularer hvor du skriver "Vil du ringes op? - Smid dit nummer her". Dette har jeg rigtig gode erfaringer med, da det virker meget lidt forpligtende for den besøgende. 

Til sidst vil jeg anbefale dig at lave en makeover af din hjemmeside. Simpelthen fordi jeg tror det vil øge din troværdighed, og professionel profil udadtil. Hvis du savner inspiration hertil kan du prøve vores tilbud, hvor vi tilbyder et gratis hjemmesideudkast til inspiration

Hav en dejlig dag :-)

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)