Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Inkasso, advokat eller?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Som nogen måske har fulgt med i førhen, så har jeg efterspurgt hjælp til manglende betaling på min faktura. Jeg fik et par gode råd med på vejen, men desværre har intet hjulpet. Min inkasso varsel udløber i morgen, altså de 10 dages varsel.


Nu står jeg altså i den situation at jeg rent juridisk kan sende sagen til inkasso fra i morgen af. Så jeg ville lige høre om nogen kunne forklare lidt bedre hvad det betyder. Jeg synes jeg er lidt forvirret over de forskellige muligheder, og omkostninger...

Som jeg kan læse mig til er der:

- Advokat
- Inkasso firma
- Forenklet process i fogedretten

Jeg har lidt svært ved at gennemskue forskellen og hvad omkostningerne kunne blive ved de forskellige muligheder.

Min faktura drejer sig om ca. 16.000 kr uden moms.

Så alt i alt, hvad er forskellen på de forskellige metoder, og hvad ville i råde mig til at bruge?

På forhånd tak...

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Der findes jo nogle (barske?) fyre out there, som reklamerer med 'no-cure-no-pay'. Afhængig af, hvor godt et forhold, du ønsker til kunden fremover, ville jeg da prøve det. Jeg har dog ingen erfaringer med det. Har du prøvet at ringe til kunden og ordne det i al mindelighed?

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kender kun til den løsning at kontakte (egen) advokat og lade ham/hende tage over. Det har også givet pote hver gang indtil videre.

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Desværre så er virksomheden ikke til at snakke med. Nu benægter de jeg overhoved har arbejdet for dem... Selvom jeg har alt på papir...

Min virksomhed er relativt ny og en enkeltmandsvirksomhed, så jeg har ingen advokat hehe.

Men du kunne måske fortælle mig hvordan det er gået gennem din advokat, hvad er processen?

Tilmeldt 9. Dec 10
Indlæg ialt: 1103
Skrevet kl. 18:15
Hvor mange stjerner giver du? :

 Forenklet process i fogedretten

Når det er under kr 100.000 kan du selv føre sagen i fogeretten, Vær omhyggelig med at udfylde blankkettrn

http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/Blanketter/Betalingspaakrav.doc

Tilmeldt 13. Feb 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er desværre sådan i Danmark at hvis man ikke VIL betale, kommer man sjældent til det - desværre. Inkasso har efter min mening ingen ting at gøre.
Det er med at chikanere virksomheden mest muligt, på lovlig vis. Til sidst bliver de nok trætte af det og betaler.

Hvis ikke det hjælper, så kontakt mig for yderligere råd. ;)
Det lykkes stort set altid at fremskaffe folks penge, sjovt nok..

 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

-S-:
Men du kunne måske fortælle mig hvordan det er gået gennem din advokat, hvad er processen?

Jamen, jeg afleverer kopi af fakturaen og rykkeren til advokaten, så hun ved, hvor langt jeg selv er i processen.

Hun skriver et brev til kunden. Nogle gange er det nok til, at folk betaler. Ellers sørger hun for at tage sagen i fogedretten og hun holder mig underrettet om, hvordan det går.

Hvis folk så alligevel ikke betaler (og har penge) kan der gøres udlæg i deres ting. De kommer som oftest også til at betale for omkostningerne. Så får jeg mine penge og afslutter sagen.

En gang imellem er der en rigtig møg-sag, hvor skyldneren simpelthen ingen penge har overhovedet. Så får jeg dokumentation for, at beløbet er tabt og kan få fradrag for det i mit regnskab. Men så må jeg altså desværre også selv til lommerne for at betale advokaten for hendes arbejde...

Det er jo nok i det tilfælde, du kan spare penge ved at køre sagen selv i fogedretten.

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 07:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svaret!

Nu er der sket en lille udvikling. Efter en snak med virksomheden osv. tilbyder de at vi indgår en aftale på ca 12.000 kr eks. moms, som de vil betale inden for en uge.

Nu er mit spørgsmål så, kan jeg i princippet lave et dokument hvor der står 'aftale at der indbetales 12.000 inden xx, ellers gør jeg krav på det fulde beløb', eller noget ligende.

Altså det jeg fisker efter er, hvis de så heller ikke betaler de 12.000kr, kan jeg så tage dem til inkasso for det fulde beløb stadig, eller kun de 12.000?

Fra Dragør
Tilmeldt 15. Mar 13
Indlæg ialt: 442
Fra  MD VVS Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan du, så vidt jeg ved, godt. Altså lave en aftale der bortfalder ved misligholdelse. Har dog aldrig prøvet, så er ikke helt sikker, håber andre kan svare.

Ellers vil jeg sige, at det altså er virkelig nemt selv at køre en sag ved fogedretten. Det tager ca. 2 min at udfylde blanketten og koster 400,- (700,- med tillægsydelser) Så der er ingen grund til at bruge hverken advokat eller inkasso. De 700,- skriver du selvfølgelig på kravet til skyldner. Da det er et relativt lille beløb, har jeg aldrig oplevet, at retten ikke har godkendt det. Det har jeg til gengæld været ude for et par gange, hvor vi har haft brugt advokat/Inkasso. Der har inkassobeløbet simpelthen været så højt, at vi ikke er blevet tilkendt det fulde beløb. Derved kostede det os faktisk penge, at køre sagen ved fogedretten.

Vil altid anbefale, at gøre det selv, når det drejer sig om små og få faktura.

Natasha

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Natasha:
Ellers vil jeg sige, at det altså er virkelig nemt selv at køre en sag ved fogedretten. Det tager ca. 2 min at udfylde blanketten og koster 400,- (700,- med tillægsydelser) Så der er ingen grund til at bruge hverken advokat eller inkasso.

Hej Natasha

Skal man så selv møde op, når sagen kommer for i fogedretten eller er det ikke nødvendigt?

Og får man så bare et brev fra fogedretten, at nu er sagen afsluttet med at skyldner er dømt til at betale?

Og hvad gør man, hvis han så faktisk ikke betaler?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)