Jeg håber der sidder nogle lejeloveksperter derude, som kan hjælpe.
Jeg opsagde min lejlighed pr. 30. september med fraflytning 15. december 2014. Lejemålet skal sættes i stand til nye lejere, hvorfor jeg fraflytter 14 dage inden 1. januar (udlejeren kræver ikke andet i kontrakten). Problemet er den, at udlejeren kræver 15 dages husleje fordi juleperioden rammer opsigelsesperioden, hvor de ikke kan sætte lejligheden i stand.
Jeg har intet kunne finde på nettet, og vil ikke betale til Lejernes LO, hvis udlejeren har ret til at kræve husleje.
Har I aftalt en specifik opsigelsesprocedure i lejekontrakten? Så er det denne der er gældende.
Er der intet nævnt i lejekontrakten, er det som udgangspunkt lejelovens bestemmelser på 3 måneder, der er gældende, hvilket betyder at du skal betale frem til 31. december. Udlejer kan ikke kræve betaling for 14. dage ind i januar måned, såfremt det er sådan dit indlæg skal forstås.
Så konklusionen er - med mindre andet udtrykkeligt fremstår i lejekontrakten, så skal du betale husleje frem til 31. december.
Jeg er enig med de forrige besvarelser. Det er udlejers eget problem, at han ikke kan finde håndværkere i sidste halvdel af december.
Udlejer kan altså ikke kræve, at du betaler husleje længere end til 31. december. Hvis du får problemer med at få dit depositum tilbage, så tag endelig fat i mig.