@skattekonsulenterne o.a.
Min erfaring er at der forvaltes i "ond tro" så hvis du som iværksætter laver fodfejl (hvad man som begynder ofte gør) bliver du bon'et for småting, såom ikke at overholde en moms-anmeldelsesfrist, og der er ingen kære mor. Derfor anbefaler jeg at der i virksomheden er luft - økonomisk og tidsmæssigt til den slags udgifter, for dem vil man sommetider komme ud for. Og det er smadderærgerligt at betale penge for ingenting, som istedet kunne gå til andet konstruktivt arbejde.
Det er ikke rimeligt at anfægte seriøsiteten af en virksomhed, som du gør, fordi man anser stakkevis af formularer som en ekstra byrde man kunne være foruden i en opstartsfase. Hvis det ikke er nødvendigt for at starte projektet, så lad være og hold fokus på at finde ud af om der er en forretning og på at få produktet klar til salg. Hvis man arbejder for sig selv, starter virksomheden som regel altid i ens fritid. Det er de færreste der har 1 mio kr i baghånden og kan starte ud med fuld styrke fra dag 1. Hold virksomheden på fritidsniveau indtil du absolut ikke kan længere pga. din overvældende succés!
Det jeg mente med "fine fornemmelser" var ikke en henvisning til nogen tidligere indlæg i denne tråd, men mere en holdning jeg selv har haft og som jeg fornemmer trives blandt mange iværksættere, at man "først er en rigtig virksomhed, når man har et moms nr". Det er noget fis. Man har en virksomhed, hvis det man laver løser et vigtigt problem/behov for sine kunder, og gør det så godt at de er villige til at betale een for det. Og man har den også i den opstartsfase, hvor man er på vej dertil. Det er ikke afhængigt af om man har et moms nr eller ej - det er en teknikalitet, som det er nødvendigt at forholde sig til, når man har en omsætning der er større end 50.000 kr om året.
Iøvrigt :
På et tidspunkt i en virksomheds tidlige fase vil jeg til enhver tid anbefale at finde ud af hvem der er din lokale skatteafdelings kørende konsulenter og så ringe og aftale et møde med een af dem. SKAT tilbyder møder med nye iværksættere, hvor de kan give rådgivning om de specifikke spørgsmål den enkelte virksomhed har, i tillæg til de intro-møder de afholder om generelle emner i fht moms og skat. Det er gratis og godt at benytte sig af. Jeg ved også at konsulenterne har små "lister" over de virksomheder de anser for at "være i god tro" og at være på forkant med og på fornavn med SKATs konsulenter er ikke nogen dum idé i fht. at SKAT uvægerligt vil spille en rolle i fht din virksomhed, _når_ den forhåbentlig begynder at tjene penge. Men der er ikke grund til at ulejlige dem før du ved at du tjener penge.