Der var engang en lille mand der boede i en lille lejlighed med gulvvarme og højt til loftet i den rigtige ende af byen. Manden var træt af livet som lønslave som han selv udtrykte det og han havde set mange af de store drenge i hans kvarter altid sad på den fine restaurant på hjørnet af hans bopæl. de drak dyr vin fra frankrig og spiste mælkepocherede havtaskekæber, hvad end du nu var for noget. Manden havde hørt dem snakke om at hvis man ville noget her i livet så skulle man være selvstændig, så han gik sig hjem og tændte sin macbook pro frem som han havde købt på afbetaling hos Leasy og begyndte at søge på emnet. Det stod hurtigt klart at han skulle starte med at stifte et selskab. Det første der faldt ham ind var en enkeltmandsvirksomhed da han var en rigtig gnier og denne firmaform var billig at stifte. Men pludselig opdagede han at han hæftede personligt ved en evt konkurs. Dette var udelukket da en mand af hans kaliber ikke gik konkurs. Næste firma han kiggede på var et iværksætterfirma som også var billigt at stifte men iværksætter lød for meget som en proffesion for de langskæggede hipstere med de grimme briller han så ofte havde set i kødbyen. Nææ den 3 og mest oplagte løsning var et APS. Der får du både bestyrelse, direktør og hele mulletjavsen med til en god pris. Den lille mand gik nu i gang med planlægningen, en mand i jakkesæt/ på hans yndlingskaffebar havde sagt til ham at han skulle oprette det i konens navn hvis han virkelig elskede hende. Det gjorde den lille man så han indsatte sin lille kone som stifter af virksomheden og administrerende direktør selvom han nu mente at det var ham. Manden var stor fan af låsbysvendsen og dennes motto med ”en til skattefar, to til mig” derudover elskede han at tage på gode restauranter og spille fandango og købe lækkert tøj i de rigtige forretninger ved storekongensgade. Men dette krævede jo en hvis portion penge. Så han besluttede sig for at åbne en lille bar hvor det var nemmest at fordele indtjeningen mest fair. Baren åbnede og den løb egentlig okay rundt. Men 5 retters menuer på de rigtige restauranter og armaniskjorter kostede jo også penge og det var svært for den lille mand at leve det liv han gerne ville. Tiden kom til at baren skulle lave årsregnskab. Rigtige mænd med rigtige firmaer har selvfølgelig en revisor, så den lille mand troppede op på revisorkontoret med sit regnskab. Den uforstående revisor ville ikke godkende det regnskab manden havde skrevet ned på servietten og han besluttede sig derfor for bare at sende regnskabet ind til skat. Skat ville ikke godkende det og truede nu manden med at tvangsopløse virksomheden. Den lille mand var ikke dum, han vidste jo godt at INGEN kunne opløse hans virksomhed da han altid betalte hvad han skyldte kontant og at staten jo ville miste arbejdspladser hvis han måtte sige sine 2 afløsere op. Så han tænkte at det nok skulle gå iorden. Lynet ramte ham da han fik et anbefalet brev, nu var der blevet indsat en likvidator i hans virksomhed som skulle sørge for at hans elskede APS blev opløst. Hans ben blev som kagecreme og han måtte støtte sig til sit designerkøkkenbord for ikke at ramle ned og ridse sit nye dyre gulv. Han ringede til likvidator som var en fin mand som ham selv, til og med advokat, likvidator havde meget travlt så han havde ikke tid til at komme forbi forretningen den næste måned. Pludselig fik den lille mand en idé, hvad nu hvis han i en måned puttede hans daglige lommepenge på 2000 i en kuvert i stedet for at gå på restaurant, så ville han jo kunne stifte et nyt APS og fortsætte sin gode forretning og samtidig få råd til en middag med hans lille kone på den fine restaurant Kong Jens. Måneden gik og den lille mands lyst til trøfler og pigvar var næsten ustyrlig. Men han klarede det og stiftede et nyt APS i hans eget navn for de penge han havde lagt i sin krøllede kuvert. De trøffelfarserede vagtler han fik på Kong Jens var bedre end noget andet han havde fået i sit liv. Han havde nu knækket tvangsopløsningskoden og stiftede nu et nyt APS engang om året og levede lykkeligt til sine dages ende, eller indtil han døde af en blodprop. |
Tak for historien, men nu står jeg af.