Hej alle Amino folk :) Vi er to økonomistuderende fra Århus Universitet som skal i gang med vores Bachelor afhandling, omhandlende internationalisering. Vi har planer om at finde en dansk virksomhed, som har et fremtidigt ønske om at ekspandere til Asien – hvilket er derfor vi henvender os til dig/jer herinde. Det er stadig tidligt i processen og har derfor ikke fastlagt hvad type virksomhed vi vil vælge – vi er derfor åbne overfor alle forslag. Vi håber at vi via Amino kan finde en virksomhed, som vi kan tage afsæt i og arbejde ud fra. Vi regner med at opgaven vil omhandle en komplet og gennemarbejdet markedsanalyse samt analysere de forskellige indgangsbarrierer og andre væsentlige faktorer, som man skal have styr på når man træder ind på et nyt marked. Vi håber at der er en virksomhed, som vil finde dette projekt interessant, da det i vores øjne både kan gavne os og den virksomhed som vi samarbejder med. Alt hvad vi finder frem til kan virksomheden gøre brug af senere, hvis du/I finder det relevant. En af grundene til at vi gerne vil samarbejde med en specifik virksomhed, er at vi finder det meget mere interessant, at vi – udover at lave en super god opgave – også endelig får mulighed for at bruge teori i praksis og hjælpe en virksomhed. I kan enten kommentere dette opslag, eller kontakte mig direkte på mail: Reinholdt1991@gmail.com Vi håber på positiv respons, Mvh, Christian Madsen og Søren Reinholdt |
Bachelor projekt - win win for begge parter.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)