Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Unikt koncept: Jurist/advokat/advokatvirksomhed søges som partner til forretningskoncept

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 11. Aug 13
Indlæg ialt: 139
Fra  Documendo Skrevet kl. 08:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Den juridiske verden har brug for at blive mere overskuelig og digitaliseret. Med vores system kan man generere dynamiske dokumenter alt efter hvad brugeren har udfyldt i et avanceret spørgeskema. Følgende har brugeren mulighed for at downloade en signeret PDF udgave når betalingen er gennemført. Alt sammen fuldautomatisk.
 
Vi søger en erfaren jurist/advokat eller advokatvirksomhed, der kan levere indhold til diverse juridiske dokumenter, med testamenter som førsteprioritet. Følgende dokumenter kunne være ægtepagter, fuldmagter, selsskabsoprettelser, tinglysning og andre?
 
Systemet har i øjeblikket følgende egenskaber:
  • Opret et produkt (fx testamente) og opsæt avancerede dynamiske spørgeskemaer hertil
  • Opsæt dynamiske dokumenter til et spørgeskema
  • Download et flettet signeret PDF dokument
  • Mulighed for at tilføje video, popuphjælp, FAQ, ‘hvad siger loven’ til hvert spørgsmål
  • Book hjælp indenfor fastsatte tidsrum
  • Login
  • Online betaling med fakture og ordre håndtering
  • Rabatkoder og affiliateprogram
  • Administrationsmodul til at håndtere alt opsætning
  • ‘Fully localized’ - Upload et nyt sprog og lancer nemt til udlandet.
  • Opret et færdigt testamente på 15 min.
  • Mulighed for jurisk kontrol og assistance af dokumentet.
Som partner bliver du medejer af 1/3 virksomheden. Er du en advokatvirksomhed, kan vi snakke nærmere om fordelingen. Der findes konkurrenter i udlandet, men ikke i Danmark som har fuldautomatiseret denne process.
 
Vi har tænkt os at lancere det selv i Danmark, og følgende lancere konceptet som franchise i udlandet til de rette partnere.
 
Skriv en personlig besked hvis du er interesseret, så kan vi følgende aftale nærmere over telefonen.
 
Mvh
A. Risager

Documendo - Mød jeres kunder med egen selvbetjent løsning - Sælg fx kontrakter og testamenter online.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

upload et nyt sprog og lancer nemt i udlandet - lyder lovende og efterspørgslen i Kina og Indien efter

fx danske testamenter i.h.t. dansk arvelov er sikkert forrygende...

Tilmeldt 11. Aug 13
Indlæg ialt: 139
Fra  Documendo Skrevet kl. 07:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jakob

Du har fuldstændig ret, vi kommer nok ikke til at sælge mange danske oversatte testamenter i Indien! Med "Fully localized" menes at man kan uploade et nyt sprog fx. tysk og hele sitet derefter vises på tysk.

Hertil skal man følgende oprette nogle tyske produkter, og koble et tysk spørgeskema samt et tysk dokument som svarene skal flettes ind i vha. administrationsmodulet. Det tyske spørgeskema og dokument skal naturligvis følge gældende love i Tyskland, hvorfor vi har behov for en partner i landet.

Fordelen er at vi ikke skal ændre noget i koden for at lancere i et nyt land.

Jeg håber det uddyber funktionaliteten godt nok. Sig til hvis du har flere spørgsmål.

Mvh
Anders



Documendo - Mød jeres kunder med egen selvbetjent løsning - Sælg fx kontrakter og testamenter online.

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det noget ala det Kristian Holte har gang i? https://www.qontra.dk/ 

Fra 8600 Silkeborg
Tilmeldt 12. Jun 10
Indlæg ialt: 1458
Fra  Firm 2 Halfdan Timm ApS Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et spændende projekt - men du er ikke den første om det. :-)

MinAdvokat.dk har eksisteret i lang tid og gør et meget fornemt stykke arbejde med en kombination af spørgeskea-tilgangen og advokatarbejdet (se fx deres side om testamenter her, nu du selv nævner dem). MinAdvokat.dk er en del af ASKT.dk.

LegalDesk er allerede nu i gang med at lave præcis hvad du beskriver der. Jeg kender Anders derindefra og han er dygtig og dedikeret.

Qontra som Kristian nævner er også i gang. De rykker også ind på b2c-markedet på et tidspunkt, hvis jeg kender Kristian ret.

Familiieadvokaten, Dokumenter.dk, Dokumentdoktoren og en række andre sider sælger allerede paradigmer.

Hvis ikke du har set dem, kan du lige give dem et kig.

Hvis du stadig synes det er en god idé, så kom forbi JUF HQ i Valby på et tidspunkt og tag en snak med mig. Jeg samarbejder med +100 advokatvirksomheder i JUF.dk (og har haft 250 brugere, der har bedt om tilbud på testamenter i løbet af sidste år) og kender en lille smule til de problemstillinger, du vil møde. :-)

Tilmeldt 11. Aug 13
Indlæg ialt: 139
Fra  Documendo Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Kristian og Halfdan
 
Tak for jeres kommentar. 
Qontra har lavet en version til ejeraftaler, men konceptet er i bund og grund det samme. En ejeraftale kunne sagtens være en del af den tiltænkte portefølge af juridiske dokumenter som vil kunne sættes op med systemet. Måske er testamenter slet ikke det bedste førstevalg? Det ligger ikke fast, men det var i testamenter vi selv så potentialet da vi skulle have oprettet et selv. 
Halfdan, jeg ser lige nærmere på de virksomheder du referer til, MinAdvokat og FamilieAdvokaten kender jeg i forvejen. 
Mvh
Anders

Documendo - Mød jeres kunder med egen selvbetjent løsning - Sælg fx kontrakter og testamenter online.

Tilmeldt 11. Aug 13
Indlæg ialt: 139
Fra  Documendo Skrevet kl. 08:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Halfdan
 
Tak for dine mange input.
 
Qontra:
Har kun ejeraftaler og rykker måske ind på b2c markedet på et tidspunkt.
 
LegalDesk:
De er i gang, men sælger pt. skabeloner ligesom fx. Familiieadvokaten, Dokumenter.dk, Dokumentdoktoren,dk mf.. Dvs. kommende konkurrent.
 
MinAdvokat:
Respekt for deres store arbejde. De har opsat mange spørgsmål til testamenter, ægtepagter og fuldmagter og har et udemærket site. Dog er siden fra 2003 og benytter gammel teknologi (asp). Siden savner en modernisering, herunder automatisering og online betaling. De er pt. nærmeste konkurrent, men vil have meget svært ved at konkurrere på prisen da en en stor del af deres arbejde fortsat er manuelt. De har kun automatiseret indsamling af data.
 
Vores system:
Hvor vi er forskellige, er at vi allerede har udviklet systemet, og mangler indhold for at teste det og indhold til at identificere “specielle” spørgsmål som går udenfor standard. Det kunne være relationer til personer i et testamente hvis man vælger at have det som et dokument. Jeg mener fortsat det er unikt i Danmark eftersom jeg ikke kan se nogle andre end Qontra har gjort det samme, og siden de ikke har lavet andet end ejeraftaler, tror jeg ikke deres system er så dynamisk som vores.
 
Mvh
A. Risager
 
 
 
 

Documendo - Mød jeres kunder med egen selvbetjent løsning - Sælg fx kontrakter og testamenter online.

Tilmeldt 13. Nov 14
Indlæg ialt: 2
Fra  Legal Desk ApS Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Da der synes, at blive givet en lidt misvisende beskrivelse af LegalDesk, vil jeg lige give mit besyv med i debatten. 

Hos LegalDesk sælger vi ikke skabeloner, men vi stiller derimod en juridisk service til rådighed til vores brugere, hvorfra de automatisk kan generere juridiske dokumenter på baggrund af spørgeskemaer. Der bliver således givet forklaringer, eksempler og anden vejledning gennem processen.

I lighed med det koncept du beskriver, er vores spørgeskemaer ”intelligente”, så de spørgsmål brugeren bliver præsenteret for, vil være afhængig af brugerens tidligere svar.

Lige nu er vi ved at færdiggøre vores portefølje af privatretlige produkter (ægtepagt, testamente, m.v.) og regner med, at kunne lancere de første erhvervsretlige produkter primo 2015.

Vi mener, at vores løsning bringer en hel del mere værdi til vores kunder, end hvis de bare hentede en Word skabelon. Vi er derfor lidt kede af, at blive sat i bås med denne type af udbydere ;-)

Der er bestemt behov for meget mere innovation inden for juraen og vi hilser den stigende interesse for dette område velkommen!

Med venlig hilsen

Anders Lyager Kaae

Tilmeldt 11. Aug 13
Indlæg ialt: 139
Fra  Documendo Skrevet kl. 07:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Anders Kaae
 
Ved nærmere eftersyn er det tydeligt at jeres site tilbyder mere end blot skabeloner. Tror jeg blev snydt af prisniveauet der minder om hvad skabeloner tilbydes til, og at Halfdan skrev i var i gang og ikke at i havde lavet det. Men i har jo allerede automatiseret flere af dokumenttyperne.
 
Jeg beklager den fejlagtige beskrivelse, det var ikke min hensigt at sætte jer i den bås.
Det betyder naturligvis også at det koncept vi tilbyder ikke længere er unikt i Danmark.
 
LegalDesk:
Nærmeste konkurrent i stedet for MinAdvokat.
Mvh
A. Risager

Documendo - Mød jeres kunder med egen selvbetjent løsning - Sælg fx kontrakter og testamenter online.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg læser indlæggene i lyset af min kliniske erfaringer som advokat - og tænker på hvor ofte den optimale

løsning på en ejeraftale, en vedtægt, en forretningskontrakt, et testamente - afviger helt distinkt fra det

der helt apriorisk kan identificeres i digitale løsninger på grund af VIRKELIGHEDENS kommercielle,

personlige og økonomiske forhold der IKKE er standardiserede og aldrig bliver det.

Hvis jeg var forsikringsselskab ville jeg kunne skimte et godt marked for skadesforsikringer...

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)