Dit virksomheds logo er virksomheden i sin simpleste form - Alt hvad du står for opsumeret. Det er min mening som mange årig Art Director med en del logo designs bag mig. Overraskende nok virker det ofte som om det ikke er noget folk tænker synderligt over, når de vælger et logo. Jeg forholder mig til alle de mange logoer jeg ser i min hverdag eller de logoer der burde være.
Her er reglerne jeg altid følger når jeg starter med at designe et logo:
Selvstændighed: Jeg mener at et godt logo skal kunne fortælle en historie uden man behøver at læse teksten. Dette kan feks. løses ved enten at benytte et motiv, mascot eller en skrifttype der understøtter virksomhedens budskab: Skal skriften være tynd, fed, simpel, detaljeret, skæv, klassisk, moderne osv.
Keep it simple. Hold logoet enkelt og rent. Arbejd med få farver, udelad skygger og farveforløb.
Et logo er ikke kunst. Logoets opgave er at fortælle en historie, det skal ikke på galleri.
Vælg farver der vækker en følelse hos brugeren: Hvad vil du gerne udtrykke: Glæde, tryghed, energi, styrke, entusiasme, vækst, andet?
Skal kunne fungere på lyse og mørke baggrunde
Skal kunne være genkendeligt selv i små størrelser
Hvem er jeg: Søren Rud Christensen. 34 år. Online Art Director med en fortid som DTP’er. 11 års erfaring heraf 5 år som selvstændig og 6 år som konsulent i onlinebranchen med fokus på konverterings optimering:
Skriv til mig her på Amino eller pr. mail til kontakt@pixelpirat.dk så tager vi den derfra Mvh Søren Rud - Pixelpirat