Jeg må lige henvende mig til de vise mennesker her på Amino! :)
Jeg har nemlig en kunde der ønsker at få lavet et site, som er en 'lite' udgave af Trendsales.dk (en platform for handel mellem brugere)
Jeg ved at det kan være svært at komme med et forslag, men hvis du har har en idé følgende spørgsmål, må du meget gerne skrive:
Hvad ville du tage for sådan et site?
Hvilket system ville du bruge til at udvikle det?
Andre tanker og perspektiver er velkommen?
Mvh Elias Ehrhardt
Pris er meget svært at svare på. Det kommer an på, hvordan du vælger at opbygge det, og hvad der skal inkluderes. Start med at lave en kravspec sammen med kunden. Den indeholder detaljeret, hvad systemet skal kunne. Ud fra den kan du forsøge at lave nogle tidsestimater og gange op med din timepris.
Personligt ville jeg ikke umiddelbart benytte noget CMS. Jeg ville lave sådan et system fra bunden. Min pris ville ligge på mellem 40.000 og 100.000+. Man kommer hurtigt derop af. Oven i kommer design, som også kan koste en del.
Jeg ville kode det i PHP baseret på et MVC framework. Men det kommer jo også meget an på, hvad programmøren har erfaring i.
Hvis det er dig, der skal lave systemet, så lyder det til, at du skal passe lidt på. Det er ikke et lille projekt, og som ny kan man hurtig komme til at glemme god kodekvalitet, fordi man gerne vil blive færdig. Det giver en kode, som bliver meget svær at vedligeholde. Desuden hvis du ikke har prøvet sådanne projekter før, så vil du også have svært ved at estimere tiden, så du vil formentlig ende med at arbejde til få kroner i timen, hvis du underdriver projektets omfang og aftaler fastpris.
I store projekter er det også altid et problem, at det du taler med kunden om til at starte med, er det som du tror skal laves. Men efterhånden begynder kunden at sætte yderligere krav eller det går op for dig at kunden mente noget mere komplekst, selvom han sagde noget andet i starten. Det vil ske i meget stort omfang, hvis du ikke er dygtig til at vejlede og forstå kunden i den indledende fase. Få kortlagt præcis hvad kunden vil have og skriv det detaljeret ned i en kravspec. Hvis kunden senere lægger mere på, så skal du selvfølgelig lave det, men så aftal en ny pris for de nye ting eller en blot en timeløn. Det handler ikke om, at få så mange penge fra kunden som muligt. Det handler om, at du ellers ender med ikke at få betaling for de ændringer som kommer undervejs. Og der kan være rigtig mange.