Kære Amino. Jeg skriver desperat til Jer, da min kæreste er blevet svindlet af en MAC-reparatør. Noget som jeg har frygtet længe at han ville gøre, da vi har haft nogle problemer med den brugte MacBook PRO vi købte til hende for ca. 1 år siden. Da vi købte computeren i en fysisk privat Apple-reparatør butik, købte vi samtidigt 3 måneders garanti af dem, hvis der skulle opstå problemer, forårsaget af den gamle ejer. Vi takkede af, foretog købet med en god fornemmelse i maven, at vi nu endelig havde fundet en studiecomputer til min kæreste, som studerer på en STX uddannelse. Hun fik sparet nogle penge (nødvendigt, da budgettet er lavt), og vi følte alle vi havde lavet en god handel. Til vores store skuffelse fandt vi dog senere ud af at, 1. Det var en 2010 model. Vi havde specifikt sagt til ham, vi kun ville købe den, hvis det var en 2012 model. Han sagde efterfølgende, at den var KØBT i 2012 ikke udgivet. 2. Batteriet havde ikke den kapacitet han havde sagt (han sagde 90% - vi fik det målt til 55%). Vi valgte dog ikke at fortryde købet, og forsætte med den vi havde. Kort tid efter (ca. 2 måneder) opstod der dog problemer. Den gad ikke oplade. Vi henvendte os straks, og han udskiftede batteriet, men kort tid efter opstod samme problem igen. Han tog den tilbage, og sagde problemet ikke var i batteriet, men i det stik som forbinder oplader-stikket med ”motherboardet”. Han sagde at motherboardet nok skulle skiftes, men at han ville prøve først at udskifte den enkelte del (oplader-stikket i motherboardet). I mellemtiden havde min kæreste fået en slem hjernerystelse, skulle hvile hovedet, og kunne derfor hverken studerer eller bruge sin PC. Da de tilbageleverede computeren fik den så lov til at stå på hylden. Ca. 2 uger efter, opdager vi dog at batteriet slet ikke oplades. Vi ringer straks for at fortælle at fejlen forsat er der, men de fortæller bestemt i telefonen at: ”Hvis vi tager den tilbage nu, og vi finder ud af at fejlen skyldes noget andet, så må I selv betale”. Jeg giver ham forstående ret, og siger at det gør vi selvfølgelig (velvidende, at jeg ved vi på INGEN måde har forårsaget problemet, og det er samme problem som hele tiden). Vi afleverede den til reparation d. 29. september 2014. Det chokerende opstod i går, d. 6. oktober 2014, da de siger, at de har fundet kaffe på indersiden af motherboardet (bag metal dækslet). De ville have vi selv skulle betale for at udskifte motherboardet (mellem kr. 3-4000 - ca. computerens værdi). Jeg havde hele tiden frygtet at de ville gøre noget lignende. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse, og følte mig ikke tryg med dem. Jeg havde sågar tænkt mig at nedskrive serienumrene på macens dele, samt tage billeder af den (men nåede det af dumme årsager aldrig!). Jeg ringede op, og fortalte ham lige ud, noget i retningen af: ”Hey XX, helt ærligt. Hvad er det min kæreste fortæller mig? Jeg ved, lige så vel som du ved, at vi ikke har spildt kaffe ud over den”. Det var fuldstændigt usandsynligt. Det er sten sikkert. Den havde stået på samme bord hele tiden siden vi fik den, og vi drikker IKKE kaffe der. Samtidigt var væsken fundet på indersiden af motherboardet bag metal dækslet. Et sted vi ALDRIG har åbnet. Han blev meget aggressiv i telefonen; råbte en masse ting, hvorefter han lagde røret på. Dette var for mig en indikation på at han ikke talte sandt. Jeg tog samme dag ud med min kærestes far for at snakke med butikken samt se på computeren. De hentede computeren frem og sagde de havde åbnet den i lørdags (2 dage siden, red.) og fundet kaffe-lignende væske på motherboardet. Der var tykke pletter, af noget mærkeligt mørkt stads (IKKE KAFFE) på tre chippe. Et sted som KUN kunne opnås hvis man åbnede computeren – og det har vi aldrig gjort. Han mærkede på væsken, og sagde at det var tørret mere ind siden i lørdags. Dette er interessant, da vi afleverede computeren helt tilbage d. 29 september. Jeg tror næppe at væsken ville tørre særligt meget ind på to dage, hvis det skulle have været der i over 10 dage i forvejen. Sammen med dette, og mange andre huller i deres forklaringer, var vi endnu mere overbevist om at de havde svindlet os, og selv plantet væsken. Det var åbenlyst for enhver person, at deres historie ikke var sandfærdig. Desuden ville det på ingen mulig måde være muligt for os at spilde pletterne der hvor de var. Det kunne ganske enkelt ikke på nogen måde være os. Vi har ALDRIG haft åbnet pc’en bag ved – og slet ikke med mærkeligt, mørkt, klistret, tykt væske. De vidste udmærket godt, og udnyttede fuldstændigt, at det var påstand mod påstand, og at vi teknisk set ikke kunne bevise noget. Oplevelsen føltes så uretfærdig og ubehagelig – at blive svindlet på sådan en måde, er meget grænseoverskridende. De mistede sågar kontrollen flere gange, og blev meget aggressive, når vi forklarede, hvorfor det ikke kunne havde været os. De sagde, at de kun ville fikse problemet, hvis vi ville gå på kompromi, og betale en stor del af prisen for et nyt motherboard. Vi fortalte at vi udelukkende var interesseret i at få computeren til at virke, og slet ikke ønskede at kæmpe med nogen. Vi vil ikke spilde nogens tid! Så selvfølgelig ville vi gerne høre deres kompromis, men hvis beløbet var for højt til at vi kunne betale det (i kender måske en studerendes budget), ville vi ikke tøve med at gå videre med det til forbrugerstyrelsen. Han hævede stemmen, og sagde vi ikke skulle true dem, og at de var fuldstændig lige glade med en sag (jeg var på ingen måde truende!). På trods af det, havde jeg på fornemmelsen, at de ikke ville have en sag på ud af det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved vi ikke har forårsaget problemet. Jeg, kærestens far, m.fl er overbevist om at de har svindlet ved at plante væsken selv, eller undgå at fortælle os om den, ved købstidspunktet. Det føles simpelthen så uretfærdigt, at de skal vinde med at svindle os, og at vi samtidigt betaler penge for det. Har I nogen råd? Skal vi blot betale de penge de beder os om at betale, og så få det fikset, og håbe på der ikke sker flere problemer? Eller skal vi gå ad den tidskrævende vej, sprede ordet, og gå til Forbrugerstyrelsen med en sag? Hjælp! |
Ja der er kun at gå til forbrugerrådet da det jo virker som et B2C køb så fat i forbrugerombudsmanden er eneste løsning tror jeg. Eksperter vil sikkert kunne se hvornår kaffen kom i (og det er altså noget der sker - men her kan det jo sagtens være løgn - vi ved det i alle fald ikke)
OM det er besværet værd i stedet for at bide i det sure æble er altid et stort spørgsmål men jeg forstå irritationen
vh John H