Hej Gitte
Nu kan jeg måske være lidt usikker på, hvad "et større parti" indbefatter. Et er jo i en privatpersons øjne, noget andet måske i Coops regi.
Lidt afhængig af partiets størrelse kan det afsættes til en kæde som et weekend-tilbud, men også her skal "et større parti" trods alt have en vis volumen.
Et mindre parti ville jeg evt. gå til Torvehallerne i København med, alternativ dele det op i mindre partier og henvende dig til delikatesseforretninger og sælge dem "i bundter". Restauranter tror jeg ikke på. De tager ikke nok fra. Du skal og bør skele til, hvor store mængder du kan afsætte pr. handel, hvad dækningsbidraget er i så fald og, ikke mindst så beslutte, hvor og hvor mange kræfter du vil lægge i salget.
Hvis det skal bringes i spil - som andet end et one-shot - skal du sikre dig kommende leverancer, betingelserne for dem etc. Det fornemmer jeg ikke er casen i dit tilfælde.
Vi kan også skyde partiet af for dig, men det kræver en snak, hvor vi bl.a. kan runde punkterne herover. Ring gerne, Henrik: 2218 1220