Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger startkapital til opstart af mikrobryggeri

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Apr 12
Indlæg ialt: 62
Skrevet kl. 10:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Dette er et indlæg med henblik på at søge kapital til opstart af virksomhed. 

Virksomheden vil være i branchen ”Fremstilling af Øl” (Branchekode: 11.05.00). Der vil til opstarten være brug for 50.000 kroner. Produktionen skal foregå i indrettede lokaler, som stemmer overens med regler for ølproduktion. Disse ”indrettede lokaler” skal dog ikke umiddelbart leve op til nogen strenge krav. Der skal dog minimum være to lokaler: et til produktion og et til lager. Som jeg har fået forklaret i en samtale med en medarbejder fra Fødevarestyrelsen ”Ølproduktion er ikke den branche, som indeholder de højeste risici, i modsætning til fx produktion af friske madvarer, som fx rullepølse mv…”.  


Der vil dermed være behov for leje af lokaler for at få en produktion op at køre. Ydermere skal der enten investeres i (eller lejes) produktionsanlæg. Ydermere skal der indkøbes emballage, flasker mv. Uden at gå i detaljer om specifikke brygningsanlæg, flaskestørrelser mv., kan jeg dog kort opsummere hvilke udgifter, der vil være ved opstart af virksomheden:

 

De 50.000 kroner dækker følgende udgifter:

- Indkøb af flasker, kasser og emballage til øllene til 10.500 kroner.

- Indkøb af salgsmateriale/information om øllene til 1500 kroner.

- Udgifter til indkøb af råvarer til produktion 8.000 kroner.

- Leje af bryganlæg for seks måneder 6.000 kroner. 
- (Med forbehold for ændringer) Leje af lokale 4.000/måned * minimum 6 måneder = 24.000 kroner.

 

Forudsat at samtlige indkøbte ølflasker bliver afsat til den tiltænkte salgspris i løbet af de første 6 måneder, vil omsætningen for de 6 måneder være 50.000 kroner. Omsætningen forudsætter ydermere, at flaskerne sælges til den fastsatte pris. Skulle efterspørgslen vise sig at være endnu større end de indkøbte flaskers mængde, giver dette naturligvis et mindre eller større overskud (afhængig af mængde).

 

Naturligvis vil jeg rigtig gerne fortælle meget mere om, hvordan hele konceptet omkring virksomheden skal bygges op. Jeg vil også rigtig gerne gå mere i detaljer om, hvad de 50.000 kroner specifikt skal bruges på (herunder bryganlæg, flaskestørrelser, råvarer mv.). Dette kræver dog, jeg får en henvendelse fra dig som investor her på amino eller på mit telefonnummer. Jeg søger ikke nødvendigvis kun én investor, som er villig til at smide alle 50.000 kroner i projektet. Hvis du gerne vil have en mindre investeringsdel, hører jeg også rigtig gerne fra dig. Jeg vil gerne sikre mig, at der er en vis nysgerrighed/interesse, før jeg begynder at fortælle mere konkret om produktet samt afsætningsmuligheder for produktet. Jeg vil nemlig gerne fortælle dig mere om, hvorfor det vil blive muligt at sælge det færdigprodukt, jeg har i tankerne.

 

Jeg håber derfor at høre fra dig snarest muligt. Du kan skrive til mig på maillundorff92@gmail.com, eller ringe til mig på 61 70 67 29, så kan vi snakke nærmere om mit projekt (det koster dig gratis…!). Ydermere kan vi også tage en snak over en kop kaffe, hvis dette ønskes.

 

LIDT OM MIG SELV OG VIRKSOMHEDEN:

Jeg er 22 år gammel fra Nordvestjylland. Jeg flyttede til København for tre uger siden for at påbegynde mit studie på Statskundskab. I stedet for at få et studiejob vil jeg hellere bruge min tid ud over studiet på at starte denne virksomhed op. Jeg vil - når produktionen er oppe at køre - bruge op til 15 timer om ugen. 

De 15 timer dækker bl.a. pakning og distribution af øllene. Umiddelbart vil der ikke i starten være brug for flere timer for at få dækket opgaverne i firmaet. Senere hen kan det dog blive nødvendigt at ansætte en ungarbejder, som kun skal stå for pakning af produkterne. Dette vil dog først komme på tale, hvis virksomheden får opbygget en fast kundebase, samt hvis den indkøbte mængde flasker fra ovennævnte budget bliver solgt på forholdsvis kort tid.

 

Jeg kan godt lide at dyrke sport i fritiden og vil gerne være beskæftiget med noget hele tiden. Jeg kan netop bruge 15 timer i ugen på virksomheden, fordi det er timer, som jeg gerne vil have fyldt ud i mit ugentlige skema for hele tiden at være beskæftiget med noget. Mit studie er normeret til det, der svarer til en 37-timers arbejdsuge.


Som det fremgår af overskriften, så søger jeg startkapital til at realisere min lille handel for nichemarked henvendt til Hovedstadsregionen. Jeg søger en (eller flere) investor(er), som helst har en smule erfaring indenfor fødevarebranchen. Har du ikke dette, skal det dog ikke lade dig skræmme væk, hvis du blot har et ønske om fremtidigt afkast ved investering i virksomheden. Jeg har henvendt mig til Fødevarestyrelsen og forhørt mig omkring virksomhedens risikogruppe, og de vurderer produktionsforløbet til at være i lavrisikogruppen. Dvs. det er en produktion, som ikke betegnes som værende særlig udsat i forhold til bakterier og dårlig fødevarehygiejne.

Jeg er selv villig til at smide penge i projektet. Som studerende har jeg dog ikke nogen høj indkomst, hvilket indvirker, at jeg ikke har en særlig stor kapital. Dog er jeg villig til at investere en delvis mængde af min kapital. Beløbet afhænger af en række personlige overvejelser, som jeg af personlig diskretion ikke ønsker at gå i detaljer om her, men som jeg naturligvis gerne vil uddybe til interesserede personer/investorer.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 23. Apr 12
Indlæg ialt: 62
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Det vil jeg prøve. Ved du hvad hit-raten for at opnå kapital er ? 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 23:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten

Nej det ved jeg desværre ikke.
Men har efterhånden hørt fra en del der har fået penge og også en del der ikke har.
Men laver du en annonce, så gør meget ud af det og luk godt op for posen.

De bedste hilsner

Martin

 

Fra Agadir
Tilmeldt 11. Apr 13
Indlæg ialt: 176
Fra  Altomargan.dk Skrevet kl. 00:32
Hvor mange stjerner giver du? :

MortenKristensen1992:

Hej Martin

Det vil jeg prøve. Ved du hvad hit-raten for at opnå kapital er ? 

Hvis ovenstående er dit oplæg til søgning af kapital, så skal du nok forvente 0 respons.

Du kan end IKKE indrette lokaler til fødevarer for 50.000 og dertil kommer der andre udgifter du ikke har med samt sikkerhedsstillelse til Skat. Skat. skal i øvrigt også godkende lokalerne. 

Som minimum skal du nok sætte dig ned og lave et rigtigt budget, ingen kan starte bryggeri for 50.000.

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 01:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Synes også at startkapitalen på 50.000kr virker meget lavt sat.

Iøvrigt hvem skal stå som brygmester. Er det noget der hentes eksternt, så skal der også afsættes penge til det.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)