Tak for jeres svar :) Jeg arbejder i HR afdelingen, og det er ikke et problem. Det er der også flere af de andre der har :) Kristian Knigge - jeg forstår hvad du mener, og jeg har også selv haft tanken. Da jeg var 18 var jeg ragenes ligeglad. Når jeg ser min lillebror på 19, så kan han sagtens se fornuften i det jeg siger, men 2 timer senere går han ud og gør det modsatte. Men det er bare et utroligt vigtigt emne, som der endnu ikke er nogen som helst fokus på i skolerne. Der lærer man at læse, skrive, regne og får en grundlæggende viden om samfundet. Men læren om det der virkelig kommer til at styre ens hverdag får man ikke! Og nej her tænker jeg ikke på konen, men på økonomien ;) Det er en skam, og det har jeg tænkt mig at gøre mit til at ændre. Jeg vil ikke arbejde gratis, men jeg vil til gengæld være billigere end bankerne. Mange banker tager et budgetgebyr på knap 500,- om året uden egentlig at gøre andet, end at plotte dine udgifter og indtægter ind i et skema, og så er den ovre. Der er ikke en vejledning i, om det nu også er smart at betale så meget for mobiltelefoni eller internet, hvis man reelt ikke bruger det man betaler for. Jeg vil tage ca. 500,- pr "kunde", og i den pakke vil der være udarbejdet et budget, der vil blive knyttet kommentarer til budgettet, samt være forslag til eventuelle besparelser, og deraf en fremlæggelse af et budget, hvor besparelserne indgår. Det lyder jo meget pænt, voksent og fornuftigt, men at få det markedsført til de unge bliver en udfordring for mig :)
|
Jeg tager ideen med gratis rådgivning til mig, og vil få det flettet med ind :)