Hej Alle Jeg har en idé, som jeg har gået og tænkt lidt over, og jeg er nu kommet dertil, hvor jeg gerne vil have andres øjne på den - og her er Amino vel perfekt. Kort oprids over features i v1: Like møbler, som andre har vist frem Dagens værelse/ugens værelse/månedens værelse Komme med foreslag til andre indretning. Sætte prismærker på sine møbler Tage billeder af værelse og lægge op på siden (Det skal vises på en Dribbble-agtig måde), hvor man kan se antal likes, visninger, osv. Bytte/købe møbler/design, osv. af andre, som folk ikke længere bruger eller har plads til. Få rabataftale med diverse butikker, hvis folk køber igennem siden, da det er en god reklamesøjle for dem. Hvorfor denne idé? Idéen er kommet til mig, fordi jeg selv har haft svært ved at finde ud af, hvordan jeg gerne vil indrette min lejlighed. Der er ikke rigtig et sted, hvor man kan få inspiration, der er brugbar. Siden vil gøre det nemmere at indrette sin lejlighed på en billig måde, da man ved hjælp af billeder, sammensætninger og priser kan gøre sig tanker om, hvad der er råd til. Man undgår altså at stå i en butik og foretage sig impulskøb. Det er ikke sikkert at man er god til at finde sammenhænge blandt ting, hvorfor det også skal være muligt at angive, at man f. eks har et 20 kvm. stort værelse, og at andre så må fylde møbler i - altså kommer med deres bud på, hvordan det kunne indrettes. Hvorfor er idéen god? Idéen er god, fordi den kommer mange til gode. Både butikker, folk, der ikke ved, hvordan de skal indrette deres værelse/lejlighed, folk der vil sælge møbler, de ikke bruger eller ikke har plads til, folk, der er på SU og derfor har småt med penge og mangler inspiration til, hvordan de kan få en fed bolig, uden at betale for mere, end de reelt har råd til. Idéen i praksis: Lad os antage, at jeg har taget et billede af den ene væg i mit værelse. Ad denne væg har jeg en sofa, en reol, et spejl, nogle billeder og et lille sofabord. Over de forskellige ting er der et mark med en pris og mærke på møblet. Man kan klikke der og blive linket ind til siden, hvor møblet kan købes. Man kan også like de forskellige møbler. Der vil blive oprettet forskellige kategorier til disse møbler, f. eks så vil der være en kategori, som hedder ‘Sofa’ - her vil de forskellige sofaer, som er tagget på siden blive listet i rækkefølge efter, hvor mange likes, de har fået. Det kan også være, at jeg mener, der mangler én ting mere på min væg, men jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal være, så jeg har lavet et spørgsmålstegn på væggen, hvor folk kan komme med foreslag til, hvad jeg kunne sætte op. Det kan også være, at der er en, som netop har står og mangler den reol, jeg har og spørger, om jeg vil sælge den, eller måske bytte med en, hun har stående. Det skal altså være muligt at sælge/købe/bytte møbler med andre. Hvad synes I om idéen? Hvad kunne jeg tilføje? Tusind tak på forhånd til jer, der vil bruge tid på at komme med inputs - det er meget værdsat. :-) /Christian |
Hej Christian! :)
Det lyder faktisk som en god idé, der med noget finpudsning nok skal kunne blive en succes.
Jeg har desværre ikke så mange inputs lige på stående fod, men jeg er overbevist om at hvis du får dig en app, til bl.a. de ideer du har med billeder, vil det blive meget populært.
Ét par ting du kan tinke over er:
-Hvordan skal brugerne komme?
-Hvordan kan det skabe en indtjening?
Hvis du har brug for at sparre lidt mere om ideen skal du være velkommen til at skrive
Held og lykke!